Man skal jo faktisk ikke have ret meget jord for at kunne dyrke bare en lille smule, der kan spises. Det kan være du blot har en lille baghave, en altankasse eller en terrasse med et par højbede, og hvis du er effektiv i din dyrkning, kan du faktisk få plads til meget på blot lidt plads. Udgangspunktet er at være god ved jorden og give den noget igen, tilsvarende det du høster af den.


LEDER: LONE

I dag byder vi dig velkommen indenfor i vores dugfriske e-magasin, HAVEFOLKETs forårsmagasin, hvor vi byder på viden og inspiration til indretning og dyrkning af køkkenhaven. Udover selv at have sat ord og billeder på emnet, har vi også fået råd fra nogle af HAVEFOLKETs havevenner – Sølva Falgren og Jens Juhl – der er eksperter i den økologiske dyrkning, og som deler ud af deres viden om blandingskulturer.

Her i blogmagasinet vil vi desuden henover marts måned supplere med mere lettilgængelig information om den spiselige have. Uanset om du er selvforsynende med grønt hele året, eller om du som så mange andre blot nyder dine afgrøder direkte fra køkkenhaven, mens de er helt friske, så har vi fundet emner frem, som vi håber, du vil finde interessante.

Vi vil her i marts også introducere en ny gæsteblogger og haveven: Birgitte Sværke Pedersen.

Birgitte skriver til dagligt på sin meget stemningsfyldte blog “En landliggers dagbog”, og mon ikke mange af vores læsere kender hende derfra allerede?

Birgitte vil i denne havesæson ind imellem skrive på HAVEFOLKET om det at være inkarneret havemenneske i en sommerhushave. I denne måned lægger hun ud med en beretning fra køkkenhaven. Vi er så glade for at have Birgitte med på holdet, og vi håber, at I alle tager rigtig godt imod hende.

Som altid håber vi også, at du som læser – uanset om du er ny i haven eller erfarent havemenneske – vil give dine meninger og erfaringer til kende. Du er med dine kommentarer dag for dag med til at bygge dette havemagasin til det det er – en udveksling af erfaringer havemennesker imellem.

Men først – sæt dig godt til rette og klik så på magasinet her til venstre. Om det bare er for et lille smugkig eller om du har tid til at blive siddende og læse med, så håber vi på, at du lige kigger ind og ser hvad vi har brugt de sidste par måneder på at forberede til dig.

Og ja, der er også lækre havebilleder til dig, der slet ikke har lyst til at dyrke køkkenhaven, for køkkenhaver kan jo også have æstetisk værdi!

Velkommen indenfor i den spiselige have!


Månedens kommende artikler om KØKKENHAVEN:

KØKKENHAVEN I SOMMERHUSET   GÆSTESKRIBENT
Alle kan opleve køkkenhavens velsignelser i sommerhuset. Selv den som synes, at en sommerhushave udelukkende består af en græsplæne med nogle buske og træer. Der skal i virkeligheden en meget lille indsats til. Men pas på. Du kan hurtigt gå hen og blive bidt af din weekendkøkkenhave.

 

SPIDSKÅL
Der er ikke noget så lækkert som spidskål, og der er ikke noget så ulækkert som larver i spidskålen. Hvad gør man for at undgå dem?

HUMULUS LUPULUS
Humle er en afsindig smuk og grokraftig plante, der under optimale forhold kan vokse mellem 6 og 8 meter på en sæson. Vi behøver ikke at brygge vores egen øl for at have den i vores køkkenhaver – den kan også spises.

INDRETNING AF EN KØKKENHAVE

Skal du i gang med at anlægge et nyt rum til køkkenhave? Vi har lavet et forslag til, hvordan en køkkenhave med højbede kunne se ud. Kig med og få inspiration til din egen tegning.

 

HAVEMERIAN
Som tilhænger af det italienske køkken synes jeg, at merian er en uundværlig del af urtehaven. Den har lige præcis den smag, vi kender så godt fra de italienske klassikere.

PERSILLE
Den har en fast plads i rigtig mange køkkenhaver på vores breddegrader, og det er slet ikke uden grund, for persille er en uundværlig del af det nordiske køkken.

DROP ÅRLIG GENNEMGRAVNING OG FRÆSNING
Mange myter overlever i haveverdenen, og én af dem er, at man skal gennemgrave og/eller fræse sin køkkenhave inden såning. Hør her, hvorfor du godt kan springe det led over.

 

NY BOG OM HØJBEDE  NYHED
Vi er mange, der sværger til dyrkning i højbede. Nina Ewald har skrevet en helt ny bog om emnet. Bogen udkommer i marts, og vi anmelder den, så snart vi får den i hånden.

 

DRIV PURLØG INDENFOR 
Det første grønne drys fra egen have er i særklasse og helt noget for sig. Grav derfor en klump af dine purløg op fra havens bede og pot dem op. Så har du dejligt grønt at klippe af fra køkkenbordet til din æggemad.




Læs eller genlæs også:
frilandstomater

TOMATER PÅ FRILAND
Bare fordi man ikke har et drivhus, skal man ikke snyde sig selv for tomater i haven.
Dyrk dem på friland!

solbær

SOLBÆR – HÆLD DEM PÅ FLASKE

De sorte bær med den dybe smag. En gang var de stort set kun kendt som marmelade sammen med friturestegt camembertost, men du kan få stor nydelse ud af at hælde solbær på flaske. Se her hvordan. Her er både opskrift på likør og på te.
køkkenhaven, kartofler

JORDENS GULD – ASPARGESKARTOFLER
Til jul, når det skal være rigtig fint, køber vi aspargeskartofler i store mængder. Derfor – da min mand holdt på at vi skulle have et kartoffelstykke – valgte vi aspargeskartoflen. Det har vi overhovedet ikke fortrudt!

 

Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.