Når man står overfor en kvan, forstår man godt, at den kaldes “englenes urt”. Hvis man bare lader sine sanser vibrere, så mærker man det luftige, flagrende og flyvske i planten. Det, der på samme tid er prægtigt, jordbundet, helt tyst og fredfyldt. Den har vokset i Danmark siden tidernes første morgenstråle.


TEKST & FOTO: MARIANNE

Kvangårde har været en del af vores forfædre og -mødres køkkenhaver, og kan dateres i hvert fald tilbage til de islandske sagaer. Kvan har været dyrket i Nordnorge, på Island, Grønland og på Færøerne, samt i den nordlige del af Sibirien og vokser stadig vildt der, og også her i landet, omend den er sjælden. Den er i de senere år blevet “glemt” som grøntsag, og fungerer nu for det meste som prydplante. Det er ganske givet fordi den for det utrænede øje nemt kan forveksles med den forhadte og invasive bjørneklo, men det er let at kende forskel. Bjørneklo har en flad paddehatteagtig blomst og blade, der minder om lodden løvefod, altså “lab-agtig”, mens kvan har små “satellitagtige” blomster, der tilsammen danner en mere rund blomst, og dens løv er mere fjeragtigt. Desuden kan man – hvis man står helt stille og “tuner ind på planten” – mærke den uendelige dejlige fred, den har. Ganske som en engel, som har ynde, ro og styrke, og på samme tid er vibrerende og levende. Der findes mange legender om kvan, og den hedder jo også Angelique (der betyder engel), fordi man mente, at den var givet menneskene af Ærkeenglen Gabriel for at fordrive alt ondt. Det være sig pest, bylder, hekse og andet “bras”. Under pesten blev den båret ved hjertet og lagt i de der lange næser på maskerne, som inhalationsmiddel for at undgå at blive smittet.

SOM FØDT PÅ NY
Indenfor de sidste par år har planten fået en renæssance og står nu på “stadspladsen” i staudebedene. Der er jo en generel trend, som handler om at blande prydblomster med køkkenhaveurter, og den kan jeg godt lide, for der findes simpelthen så mange smukke urter. Og så fordi der er (gen)opstået en ny dille med at spise de blomster, der altså kan spises. Og hvor er vi heldige her, for det kan kvan. Den bliver det imidlertid nok ikke ret meget i dag. Jeg selv har endnu ikke prøvet, men det er nok bare et spørgsmål om tid, før den ligger på en tallerken i selskab med andre nordiske urter.

 

Kvan

DEN GRØNNE ER SPISELIG
Det er den grønne kvan, der kan spises, og her drejer det sig primært om enten rødder eller stængler. Den er meget C-vitaminholdig, og sørgede i fortiden for, at folk ikke fik skørbug, som jo opstår af ensidig kost. Den har en meget sødlig smag og kan fx anvendes som sukkerstof i marmelader. Jeg har set opskrifter på kvanis og kvansukker, men skal lige have fundet nogle i den vilde natur og afprøvet opskrifterne, inden jeg vil videregive dem.

Den er ret så sjælden at finde i den danske natur, dels fordi den altså formentlig er blevet udryddet i forvekslingen med bjørnekloen, dels fordi den gerne vil stå ret fugtigt. Man kan være heldig at finde den på enge og overdrev, ved moser og ude i nærheden af stranden. Tag evt. en flora med, så du er sikker på, hvad du står overfor. Bær i øvrigt handsker, hvis du høster, for kvan har samme hudirriterende effekt som fætter bjørneklo.

Kvan

Disse fotos er hhv. fra Anne Justs have i Hune ved Blokhus, dels fra Vikingecentret i Ribe. I min have har jeg selv sået den. Den er toårig og starter ud som et meget spinkelt lille pus, men tag dig i agt, for den vokser sig stor til en roset. Giv den godt med plads i bedet, for den fylder og kan blive op til små to meter, hvis den trives godt. Det mest normale er dog ca. 1- 1,5 meter. Vi forærede mange kvanbabyer bort på vores stand i Geografisk have denne sommer, og tager en håndfuld med igen til efteråret, hvor vi besøger plantemarkedet på Kornagervej ved Kgs. Lyngby.

KvanHvis du har gode erfaringer med at spise kvan, vil vi gerne høre om dem. Skriv enten her i kommentarfeltet eller send os en mail.

FAKTA
NAVNAngelica archangelica
DANSK NAVN: Kvan
LYSFORHOLD: Fuld sol eller halvskygge
HÅRDFØR: Toårig eller ved nedklipning 2. år – 3 årig.
JORDBUND: Almindelig havejord, helst fugtig
VÆKST: Opret, fylder en del
STØRRELSE: Kan blive op til 2 m høj, som regel 1½ m
BLOMSTRING: Afhængig af såtid blomstrer den fra juni til frost
ANVENDELSE: Pryd, den røde kan ikke spises, den grønne kan.
ADVARSEL: Pas på med ikke at forveksle den med bjørneklo