West Dean Gardens i West Sussex, syd for London, byder på mange inspirerende haveoplevelser. Én af dem er vandringen gennem Harold Petos pergola.


TEKST & FOTO: LONE

Arkitekten Harold Peto var stærkt inspireret af de italienske renæssancehaver, og det fornemmer man straks, når man gæster den imponerende pergola i West Dean Gardens. Pergolaen strækker sig i al sin mægtighed over 100 meter fra øst til vest, og dominerer uden tvivl denne del af haven.

Så gå med os over den store plæne i West Dean Gardens til en tur gennem den imponerende pergola.

Petos pergola


Pergolaens oprindelige opførelse var helt tilbage i 1912. Siden da har den, efter en voldsom storm i 1987, været under omfattende restaurering, hvor den også er blevet fornyet med en helt ny beplantning.

Vi starter turen her i øst i den nedsænkede have, der er anlagt for ganske nylig.

Petos pergolaAllerede før man træder op ad de første trin til pergolaen, kan man se helt igennem til den anden ende. 100 meter væk stopper pergolaen i et lille lysthus, hvorfra man via blyindfattede vinduer kan se videre ud i parken.

Petos pergola

Vi går op ad trappen og videre ind under pergolaens tag. Længere henne standser vi op. Her er der ligesom et kryds i pergolaens linje, og de fag lukker pergolaen mod omgivelserne. Der er det smukkeste kig ud over parken, hvor fårene denne dag går og græsser. Mon ikke de er sluppet ind over en såkaldt “ha ha” et sted.
Petos pergola

Når vi kigger mod nord, ligger der en plæne til boldspil – fint markeret med et skilt liggende på belægningen i pergolaens kant.

Petos pergola

Vi træder ud af pergolaen mod nord for at betragte den på afstand. Pergolaens midte er markeret med opholdspladsen, der fik os til at stoppe op. Opholdet er i pergolaens tag markeret med cirkelrunde buer.
Petos pergola

Set fra parken foran pergolaen kan opholdets akse mod syd betragtes. Herunder ses den i juni måned, overgroet af den frodige blåregn. På billedet kan man også rigtigt se, hvordan alle søjlerne er beklædt med massevis af klatreplanter i mange variationer. Alle søjler har to klatreplanter, og hvert år vikles de ud og beskæres, før de igen bindes tilbage på søjlen. Et arbejde, der tager mange måneder i den kolde vinterperiode.

Petos pergola

Under buerne i pergolaens tag er der placeret et bassin, hvor åkander får lov til at nyde solen, der falder ned gennem pergolaen.

Petos pergola

Selvom åkanderne fylder godt i vandfladen, kan man også se spejlingen af søjlerne i bassinet, og effekten af de mange lodrette konstruktioner forstærkes.

Petos pergola

Et kig ud af pergolaens sider viser både det foranliggende staudebed og, som baggrund, parken med den store græsplæne og en rig variation af træer. Pergolaens søjler og tag virker som rammer om den smukke udsigt.

Petos pergola

Længere henne er der igen et mindre ophold med blot en enkelt bue, der markerer stedet.

Petos pergola

Her er blot et enkelt fag med en bue som tag og igen en trappe mod plænen.

Petos pergola

Pergolaens afslutning mod vest markeres af et lille lysthus, hvor tagets konstruktion er spejlet i buerne fra den øvrige del af pergolaen.

Petos pergola

I sommervarmen byder huset på et svalt hvil på en bænk placeret under det lille vindue, og vi har ro til at beundre det smukke gulvmosaik med flintesten.

Petos pergola

Herfra er der også den smukkeste udsigt de 100 m gennem pergolaen – den vej vi lige har passeret.

Petos pergola

 

Fakta om haven er fra 
bogen “West Dean Gardens”, 
the Eward James Foundation 2008.