Aarstiderne har i 2014 sendt en super brugbar bog om køkkenhaven på gaden. Læs med i denne og næste uge, hvor vi bringer uddrag fra bogen. I denne artikel om den gode kompost: Hvordan gør man?
TEKST: AARSTIDERNES FRANK, SØREN & JACOB, FOTOS VENLIGST UDLÅNT FRA FORLAGET
AARSTIDERNES KØKKENHAVE
OM KOMPOST
HVILKE MATERIALER KAN DU BRUGE?
Alle plantematerialer kan bruges til kompost, men sammensætningen af forskellige typer planter er meget vigtig. Der skal være en god blanding af let og svært omsættelige planterester. Let omsættelige planterester er fx friske blade, grøntsagsskræller fra køkkenet, gamle radiser, spinat, der er gået i stok, og hækafklip. Svært omsættelige planterester er grene, træspåner, jordskokkestængler, grønkålsstokke, der har stået udenfor i haven hele vinteren, barkflis m.m. Blandingsforholdet skal være 50 procent let omsættelige og 50 procent svært omsættelige planterester.
SÅDAN GØR DU
Hvis du vil lave en god, næringsrig kompost efter alle kunstens regler, kan du følge denne fremgangsmåde: En virkelig god kompost, der danner varme efter få dage, skal laves i én arbejdsgang. Hermed mener vi, at du skal samle alle planterester sammen, inden du går i gang med at sætte den endelige kompostbunke op. Du kan med fordel lave forskellige beholdere, hvor du opbevarer de forskellige typer planterester, indtil du har nok materiale. Hent eventuelt det mere svært omsættelige materiale på genbrugsstationer, eller måske vil naboerne bidrage med planteaffald til din bunke, hvis du ikke selv har nok planterester. Du kan også hente noget af den meget næringsrige tang på stranden, men kom ikke mere end cirka 5 procent tang i komposten, da tang indeholder ret meget salt. Hvis du har høns, kaniner eller andre dyr, kan du med fordel putte deres møg i kompostbunken, da det er en god og let omsættelig gødningskilde, der er med til at give din kompost en bedre gødningsværdi. Brug ikke kogte madrester eller rester fra æg, kød eller fisk, da det kan tiltrække rotter. Planterester fra haven tiltrækker derimod ikke skadedyr. I min egen kompostbunke er der masser af snegle og bænkebidere, og der bor endda en snog i nærheden af den, den nyder godt af især sneglene.
Husk, at grene og andre store, tunge ting skal hakkes op, inden du kan bruge dem. Klip eller hak de større elementer i mindre stykker på cirka 10 cm. Det er essentielt for kompoststakken, at alle ingredienser blandes godt sammen.
Til sidst skal du vande din kompostbunke godt igennem. Hele bunken skal være gennemvædet. Du kan med fordel sørge for, at de ting, du lægger i bunken, er våde allerede fra start. Mikroorganismerne og bakterierne har brug for virkelig meget vand i starten af komposteringsprocessen, og hvis kompostbunken er for tør, går processen i stå eller kommer i værste fald slet ikke i gang. Når du har sat bunken op og vandet den igennem, skal du afslutningsvis stampe den godt sammen. Det er afgørende for komposteringsprocessen, at der er god kontakt mellem de forskellige materialer.
Når du har gjort alt dette, er dit arbejde færdigt. Nu skal du blot vente i mindst tre måneder, til komposten er formuldet, og gerne længere. Især om vinteren kan det tage op til et halvt år, før bunken er omdannet til god kompost. Komposten er færdig, når den ikke længere føles varm indeni og er formuldet til jord. Hvis den aldrig bliver varm, er der gået noget galt, og så bliver du nødt til at starte forfra.
TO ALTERNATIVER: Den hurtige eller den nemme kompostering.
Metoden, vi har beskrevet, er anaerob, og det betyder, at der ikke er brug for ilt. Der findes en anden og mere arbejdskrævende komposteringsmetode, hvor stakken skal vendes mange gange for at tilføre ilt. Processen er ellers den samme som for den anaerobe kompostering. Temperaturen må ikke komme over 65 grader, og bunken skal vendes, hver gang temperaturen bliver for høj. Hvis du har mod på at forsøge dig med denne kompostering, får du til gengæld en fantastisk god kompost allerede efter otte til ti uger.Skal det i stedet være nemt, kan du kompostere dit husholdnings-, grøntsags- og frugtaffald på denne måde: Køb en kompostbeholder eller byg en selv. Smid dine planterester i beholderen, efterhånden som de produceres. Efter et stykke tid er beholderen fyldt op. Du vil opdage, at den nederste del er blevet omsat til kompost, mens den øverste del stadigvæk består af ikke omsatte planterester. Inden du spreder komposten i din have, fjerner du det øverste lag ikke helt komposterede plante- og grøntsagsrester. Du kan bruge den omsatte del i din have, mens du kommer den ikke omsatte del tilbage i kompostbeholderen og fylder den igen. Denne form for kompostering kan tage lang tid, og resultatet er ikke af helt så god kvalitet. På trods af dette er det dog den mest anvendte form for kompostering i de fleste husholdninger.
OM GOD JORD
Det første, du skal gøre i din køkkenhave, er at grave den. Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er en vigtig del af forberedelserne til en vellykket have. Når du graver din have, det vil sige vender jorden ved gentagne dybe spadestik, vender du samtidig gødningen ned i jorden og løsner den, så planterne kan gro optimalt.
SÅDAN GØR DU
Spred din kompost eller anden gødning ud over jorden, grav derefter din have et spadestik dybt (cirka 25 cm), og vend kompost og gødning med ned, når du graver jorden. Der må ikke stikke planterester eller ukrudt op af jorden, når den er vendt. Hvis du har svært ved at grave ukrudt og græs helt ned, er det bedst at rive det op, inden du går i gang med at grave. Planterester, der ikke er gravet helt ned, kan fæstne sig og spire og genere de nye grøntsager. Desuden bliver snegle tiltrukket af døende planterester, og det er endnu en god grund til at grave omhyggeligt.
Lerholdig jord er vanskeligere at grave end sandjord, og desuden er lerjord svær at få til at smuldre og blive let og løs. Du kan afhjælpe dette ved at grave lerjorden om efteråret. Frosten vil i løbet af vinteren arbejde for dig, og du vil opleve en forvandlet jord om foråret. Sandjord har derimod godt af at være dækket med grønne planter igennem hele vinteren, fordi sandjord ikke har den samme gode evne til at fastholde gødningsstofferne. Planterne, der vokser på jorden om vinteren, modvirker erosion (nedbrydning af jordlag) og udvaskning af gødningsstoffer. Grav din sandjord sidst på vinteren eller tidligt om foråret.
FRÆSER ELLER SPADE
En havefræser er et udmærket alternativ til det hårde gravearbejde med spaden. Sørg blot for, at du gennemarbejder jorden minimum 25 cm ned. Især de små havefræsere kan have vanskeligheder med at komme helt derned. Du kan derfor med fordel løsne den nederste jord med en greb, efter du har fræset. Stik greben i jorden, tryk den helt ned, træk greben tilbage, og vip jorden op uden at vende jordlaget.
Gentag med cirka 20 til 30 cm’s afstand, indtil hele bedet er løsnet. Det er hårdt arbejde, men til gengæld slipper du for at gå i motionscentret den dag. Dårlig jordløsning er den primære årsag til, at en afgrøde ikke lykkes optimalt. Løs muld kan indeholde mere vand, frigiver næring bedre, og mange mikroorganismer elsker det luftige miljø. Du får en bedre naturlig balance i jorden, som hjælper planterne med at holde sig sunde og raske. Efter gravning og fræsning skal du rive jorden fint og slå store jordklumper fra hinanden. Små frø kan ikke kæmpe sig forbi massive jordklumper.
Det var god læsning – tak for bogtippet.