Træer i haven er fantastisk. Så derfor er det med at finde rette mine frem, når der to eftermiddage om efteråret skal rives blade sammen.
TEKST & FOTO: LONE
Små drys af visne efterårsblade kan tages med plæneklipperen, men hvis man, som i min have, har platantræer eller en kæmpe hængepil, så er det nu altså bedst at komme ud med løvriven. Bladmængderne fra disse træer er enorme, og de letter ikke bare pga. lidt stormvejr. De bliver liggende og fjerner plænens mulighed for tilgang til lys og luft.
Ved at fjerne bladene sikrer man, at plænen igen kan “ånde”, og dermed minimeres risikoen for mos og bare pletter i plænen. Så jeg er ude med riven flere gange i løbet af efterår og tidlig vinter. Og når man først er i gang, er det faktisk hyggeligt havearbejde.
De visne blade rives sammen og smides ind under buske og træer, og nogle også på komposten. Den lokale genbrugsstation er også ind imellem aftager af de visne blade. Nogle gange bliver de bare pakket i poser til bagagerummet – og så af sted med dem.
Inden længe er der kun få blade tilbage på havens træer, og de sidste får lov til stille at drysse ned og lægge et sidste efterårsskær over haven.
Jeg er nu så "snedig" at jeg venter lidt så blæsten samler bladene i bunker for mig. Især på gårdspladsen kan bunkerne blive fint samlet. Jeg gør osse som dig, smider dem under buske og osse i bedene, der må jeg dog et par gange i løbet af vinteren
rive dem fra gangene tilbage til bedene, for solsorten endevender alle blade efter frokosten, og det er ikke bordskik den har, de smider om sig med blade og snaller.
mange hilsner Gunvor.
ps undskyld men gik der ged i mombretia procektet?
Hej Gunvor – den finte bruger jeg også i baggården, hvor turbulensen hjælper mig på vej. Men på den store græsplænen, der er der kun een vej. Og det er ud med riven 🙂
hører lige Karina om pakkeposten!
tak, Gunvor.
Ja, du har ret Lone: der er noget særligt ved at få gang i løvriven, når bladene daler ned deroppefra. Især er det skønt på en solrig dag med let vind.
I år er løvfaldet kommet sent, synes jeg. Jeg dækker bedene i køkkenhaven med et ordentlig lag blade, og tøjrer dem med hønsenet, det har jeg lært af bitter erfaring. Det er ærgerligt at opdage bladenes flugt efter den første efterårsstorm!
Kh
Hanne
Ja, det er ret trist at komme ud og se alle blade spredt igen 🙂
Så hyggeligt er det heller ikke at samle blade. Men første gang – og ja i sol – er det et hyggejob.
Der er noget meditativt ved at rive blade og bagefter ser haven så fin og ryddet ud, også selvom bedene ligner noget der er løgn:)
Hvis jeg bagefter skynder mig at klippe græsset, klarer blæsten bladrydningen resten af sæsonen, men jeg har heller ikke så mange store træer mere.
Ja, man kommer langt med græsslåning og dermed også slåning af bladene 🙂
Men – inden længe så smider platanen her i haven sine blade og de kan ikke snuppes af plænetraktoren. De er simpelthen for voldsomme. Så er det min tur til endnu en havedag. Heldigvis.
Flotte billeder – med fine efterårsfarver.
Drømmer om at lade mig falde ned i en stor dyne af farvede efterårsblade, men ved nærmere eftertanke lader jeg det blive ved tanken, ellers skal der jo rives igen…
Det kender jeg godt :-))
Børnene spørger ofte, om de må. Hoppe rundt i det! Enkele gange far de lov, men jeg orker ikke at samle dem to gange. Så må de selv i gang med løvriven! Og det kan de jo da også finde ud af 🙂