GRÆSKAR OVER HELE BEDET

De vokser godt til, græskarrene, hvis de får kompost. Så godt, at du pludselig indser, hvorfor Walt Disney fandt på at tegne Askepots eventyrkaret som et kæmpestort græskar! Læs her, hvordan du dyrker den smukke grøntsag.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Vi er godt i gang med Halloweensæsonen, som den vist efterhånden godt kan kaldes. Gudskelov har den også nordiske aner, og er ikke ren amerikansk, så det er jo en kulturel begivenhed, der tages imod med kyshånd. Der pyntes op alle vegne med kæmpemæssige, orange græskar. Heldigvis er der utallige græskartyper verden over, og nu kan man efterhånden købe flere forskellige sorter end blot det store orange. Det er rart, men de kan altså også godt dyrkes i haven – blot du enten har noget robust, de kan klatre på, eller et forholdsvis stort stykke jord, som de kan få lov til at boltre sig hen over. Vælger du nogle af de lidt mindre græskar, kan de sagtens vokse i en almindelig villahave. Du kan også vælge blot at have en enkelt plante eller to.

Græskarrene fylder nemlig godt i landskabet. Særligt dem, der slynger sig, men også de buskede arter fylder sådan ca. en m3 hver. Og de filtrer sig ubekymrede ind i alverdens naboer; asparges, jordbær, gulerødder og andet, som altså godt kan bukke under, fordi græskarrenes blade er så skyggefulde. Af samme grund kommer du også kun til at luge i den første måned, hvor de vokser til. Det er da ikke så tosset, vel?

Det er ikke svært at så sine egne græskar, så du behøver ikke at forkøbe (og forslæbe) dig i store tunge sager, og de vokser hurtigt til. Har du børn i den barnlige eller nysgerrige alder, er græskar også en ren fest at dyrke, for der sker virkelig noget for et par kroner, når først de udplantes.

SÅDAN GØR DU

I starten af sommeren, sådan i maj-juni måned, sår du de store flade frø i såmuld i ca. 2 cm dybde. Nogle sværger til at lægge dem på højkant i potten. Erfaringen er, at de derved undgår at mugne og at de spirer bedre. Temperaturen ude skal være over 15 grader, men så kan du også vente at se deres første kimblade allerede efter en uges tid. Har du et drivhus er det glimrende at anvende. Ellers må du havde dem stående i et køligt, lyst vindue inde eller i mistbænk. Når græskarrene er spiret, skal de først udplantes, når al fare for nattefrost er ovre. Stil potterne på en bakke, for så kan du lige vænne dem til udelivet i et par dage, inden de plantes ud – dvs. ud og ind med bakken i 2-4 dage i dagtimerne. Trap langsomt op.

Så planter du dem ud i et rigtigt godt gennemgødet bed i almindelig havejord – måske en lille smule til den sure side, men det behøver du ikke tage så tungt, hvis du ikke ved, om jorden er sur, kalkrig eller neutral. I gamle dage stod de oftest på møddingen eller lige i nærheden, og mange har den også voksende på, eller lige ved komposten. Desværre mister komposten noget af sin næring ved det, så det er et valg, du må træffe. Gødning skal de i hvert fald have, foruden læ og en hel del vand. Mange garvede gartnere laver en lille jordvold omkring de nyudplantede planter, dels for at give læ, dels for at holde på vandet.

I tiden lige efter udplantning, skal du være flittig med vandkanden, og især se efter, at sneglene ikke mæsker sig, hvor de ikke må. Sådan et babygræskar kan forsvinde på en nat. Men ellers er det sådan bare at lege Askepot – eller tage på sommerferie, så kommer eventyreffekten helt af sig selv. Når du så kommer hjem igen, og netop har stillet kufferten fra dig og går din haverunde, er det lige før, du tror, du står på en parkeringsplads for de eventyrlige græskarkareter, når du øjner dit bed. Du spejder efter musene og tryllefeen, men den rolle må du selv tage. Du skal bare lade bladene visne bort, og hvis det lyder hult, når du banker på græskarrene, er de klar til høst. Stil dem tørt, mørkt, halvkøligt -og i hvert fald frostfrit, hvis du har tænkt dig at spise af dem hen over vinteren. Hvis de blot skal stå ude og pynte, frem til juledekorationerne overtager, så kan de sagtens det uden yderligere foranstaltninger. På et tidspunkt, når frosten begynder at bide, så smid dem på komposten. Det bliver noget værre smat, hvis du lader dem stå.

Læs også:

PYNT OP MED DJÆVLEÆG
Hvis kransebinding ikke er din spidskompetence, og hvis du heller ikke vil have et stort orange græskar med bredt grin og hugtænder, så kan de små pyntegræskar være en hurtig og spændende efterårsdekoration. Eller skal du have en gigant i haven til næste år?

GRÆSKARSUPPE
Hokkaido er et fast indslag i mit køkken hvert år til september/oktober. Efter jeg i flere år har fået Aarstidernes grøntsagskasser ind af døren, har jeg været tvunget ud i diverse opskrifter – og nu er den lige så fast et indslag som spids- og grønkål.

EFTERÅRSSTEMNING VED HOVEDDØREN
Her i starten af efteråret får jeg altid sådan en ubændig lyst til at pynte op udenfor. Det er nærliggende at starte med en grøn velkomst ved hoveddøren.