Efteråret har nu et fast greb i haven, og alt er under forvandling. Der er mere end travlt, og næste års blomsterflor og mange små hemmeligheder er under forberedelse. Følg med her i årets sidste besøg i Haven i Hune.
TEKST: MARIANNE, FOTO: JEPPE URBAN
“Jeg har virkelig nydt denne sæson”, fortæller Jeppe”, og særligt alle de gode snakke, vi har haft med nogle af alle vores besøgende. Og med HAVEFOLKET, selvfølgelig”. Han ler lidt. “Men det er altså også dejligt at kunne lukke havelågen af for i år, og dermed komme rigtigt i gang med alle de opgaver, der efterhånden trænger sig på.”
Og der er mange, forstår jeg, hvilket jo slet ikke er så mærkeligt i en have, der er vokset godt til gennem årene. Alene den alenlange liste af tulipanløg, der er bestilt og som du, kære læser, skal se længere nede i denne artikel. Den vidner om, at det, at vedligeholde og vitalisere en have som denne, er en omfangsrig opgave. Jeppe giver mig ret. Og supplerer: “Der er jo også virkelig meget, der selvsår sig, selvom der er klippet ned i tide. Og en masse, der pludselig begynder at tage over ét sted, eller skal fremelskes eller deles og genplantes andre steder. Det hele gør, at havens mange kringelkroge byder på udfordringer og opgaver.” Men sådan er det vel egentlig i alle haver, filosoferer han. Det kan jeg faktisk give ham ret i. Den evige proces, den levende have. Vores snak falder også på de elskede toårige. Jeppe siger, at han er sikker på, at Anne ville være ovenud begejstret, hvis hun vidste, hvor mange fingerbøl, der er på vej til næste sæson. “Der er simpelthen så mange, og jeg flytter og flytter, så de kommer til at stå rigtigt godt. Det bliver så smukt, kan jeg godt sige dig!”. Jeg tror ham!
OPGAVERNE I HAVEN
DENNE MÅNED
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
“Hvad har I ellers fået fra hånden, Jeppe, i den tid, der er gået, siden vi talte sammen sidst?”. “Jo”, siger han på den måde, man gør, når man vist faktisk har meget mere at berette. “Vi rydder jo op, deler, genplanter, flytter, gemmer, sorterer, river blade sammen, luger og sådan noget. Vi har fx gravet alle georginerne op, og vi hører jo til blandt dem, der gemmer knoldene. Når man har så mange, som vi har her, venter der jo en et kæmpe sorteringsarbejde, som kræver, at man holder tungen lige i munden. Der sker da en enkelt smutter med et skilt, der lander forkert af og til, men sådan er det, når man er effektiv og skal have en hel masse fra hånden. Så har vi jo mange skrænter, og de giver både muligheder og udfordringer. Fx fjerner jeg det, jeg kan se, ikke fungerer, og mangfoldiggør det, der gør. Suppleret med nye tanker og tiltag, selvfølgelig. Det giver sådan en ro i bedene – og i sindet “. Klogt, tænker jeg. Måske kan det overføres på andre områder af livet. Det må jeg overveje nøjere.
Faktisk har jeg fundet alt muligt, ganske som en anden plantearkæolog, nedenunder dem. Derfor er det bare med at få dem op, så “guldet” nedenunder kan få lys, næring og luft.” Jeg forstår, at det er sådan noget, der gør, at det er vigtigt, man gør sig hård og resolut. At man trækker op og smider ud. At man hele tiden træffer valg og overvejer, hvad der skal gro, og hvad der ikke skal. Sådan noget må også jeg få trænet lidt mere i. I haven i hvert fald.
“Jo, sådan noget er jo med til, at jeg konstant går rundt og glæder mig til, hvordan tingene kommer til at se ud næste sæson. Når jeg hiver op, fylder ud, så det matcher, eller så det netop skaber kontraster, så går jeg rundt og kniber øjnene sammen og ser det det hele for mig. Lige som Anne gjorde. Jeg overvejer om det lykkes, som det skal. Det er jo ikke min have, og netop derfor nærer jeg dyb respekt for Anne og Claus’ intentioner med haven. At de får lov til at komme til udfoldelse, selvom det er mine hænder, der arbejder med den nu”.
Jeppe siger pludselig, hvad jeg selv sidder og tænker: “Egentlig er det jo underligt, at det kun er 5 år siden, hun gik bort. Jeg synes simpelthen, at hun har været så forudseende. Hun var afsindigt dygtig til at vurdere, hvad der kan fungere sammen. Hendes sans for farver og hendes sikre smag”. Han fortsætter: “Jeg overraskes konstant og ved jo godt, at der ligger mange, mange flere hemmeligheder gemt her i haven”.
Ja, det gør der, ved jeg. Jeg kommer i tanke om den korte, søde video, der ligger på Haven i Hunes Facebookside med Ghita Nørby, der læser et lille kærligt skriv op om haven. Her er hun også inde på, hvilke finurlige hemmeligheder og overraskelser, den rummer. Alt det, den gemmer på, og som venter på os.
Herefter taler Jeppe og jeg længe om tulipaner. Dem er han meget, meget øm om og glæder sig til.
Han siger: “Vi har jo også haft besøg af en lille ung Bambi, en hjort, du ved, og det ser jo fortryllende ud under bladhanget i efterårshaven, men jeg synes jo nok, det er lidt tidligt. Tænk på alle de fætre og kusiner, der nu får at vide, at her ligger en dejlig slikbutik, Uh, det kan jeg næsten ikke holde ud at tænke på! Alle de tulipaner, vi lige har lagt. De er altså ikke ment som hjorteguf”, fnyser han. Jeg må trække på smilebåndet, men forstår jo alvoren. Dels alt det arbejde, der vil være spildt, og dels er det jo ikke helt billigt at bestille løg i store mængder. Vi håber det allerbedste, men heldigvis kan jeg fortælle, at hjorte efter sigende ikke spiser narcisser, og dem er der også lagt en masse af, ved jeg.
LØGVÆKSTER LAGT EFTERÅR 14
250 løg – Tul. Elegant Lady 12/+
250 løg – Tul. Pink Impression 12/+
250 løg – Tul. Shirley 12/+
250 løg – Tul. Princess Irene 12/+
250 løg – Tul. Red Riding Hood 12/+100 løg – Lil. Regale 20/22
100 løg – Lil. Pink Perfection 20/22
250 løg – Nar. Bella Estrella 14/16
250 løg – Nar. Pistachio 14/16
250 løg – Nar. Barrett Browning 12/14
250 løg – Nar. Papillon Blanc 14/16
250 løg – Nar. Altruist 12/14
250 løg – Nar. Fortissimo 14/16
250 løg – Nar. Thalia 12/14
Ved en hurtig sammenregning lander vi på over 4000 løg, hvilket jo immervæk kræver en indsats at få i jorden. Heldigvis har Jeppe haft en hjælper med sig i haven, og det at jorden også har været tjenlig, gør, at det er gået over stok og sten. Nu håber vi, de får lov til at spire frem i uforstyrret ro og orden.
PLANTER
I OKTOBER
Der vokser ca. 5-6 forskellige blå stormhatte, som blomstrer fra august og frem til oktober, og foruden dem, vokser der også en gammelrosa en af slagsen. I år er der så bestilt 100 af Aconitum Bicolor, en kridhvid stormhat med blålige aftegninger i blomsten. En meget speciel plante, som Jeppe sådan glæder sig til.
“En anden trofast staude, som også hører til de blå, er Geranium Rozanne. Den er helt igennem en robust staude, og den står netop nu i den allersidste del af blomstringen. Den bliver klippet ned for at kunne give plads til alle løgene. Men det er en af de stauder, vi bare glæder os til at gense hvert år”
“Så har jeg valgt Vernonia baldwinii, som er en astersart. Dens farve er cyklamen, og den lyser dejligt gennemtrængende op her i efteråret. Desuden gør den sig godt sammen med alle de andre blåviolette farver”.
“Endelig vil jeg gerne fortælle om en chrysanthemum, som min samarbejdspartner, Tina fra Staudemarken, har navngivet “Old Dane” og sendt over til Old Court Nurseries, Astersselskabet i England, for at få dem til at bedømme den. De har aldrig set den før, så det bliver lidt spændende at se, hvad de siger til den. Sød og speciel er den i hvert fald, synes jeg. Og det er altid lidt sjovt, når der opstår nye sorter”.
MÅNEDENS
DEKORATION
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
“Nogle gange er det bare at blande af det der er, og det har jeg gjort med dekorationen her til sidst. Der viser sig altid at være gode kombinationer, bare man tør det med farverne.”. Og det gør Jeppe heldigvis. De farver, særligt den okkergul-orange rose op ad den fløjlsrøde med en let blålilla baggrund af hortensia, er slet ikke til at stå for.
“Man kan sagtens sætte fx gul ind i denne buket”, forklarer han. “Blot man sørger for, at den går igen med en anden plante, så farverne ikke står alene. Her er det bronzefennikel, som jeg har brugt sammen med gladiolus, overdamgræsset og limefarvede frøstande af stormhat.
Den magiske benved, der jo har et islæt af laksefarvet over sig, danner bro mellem de dybrøde, pink og gule. Og de tunge snebær, der bare er så vidunderlige og passer ind i nærmest alle buketter, danner en afslutning. De giver tyngde og samtidig et let anstrøg af tilfældighed. På den måde får buketten både top og bund, fylde og sammenhæng”. Genialt, tænker jeg. Intet mindre!
JEPPES
BOGREOL
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
“Hvilken bog har du så til os denne gang, Jeppe”, spørger jeg. Og så er det, jeg får historien: “Jo, vi blev for et år siden kontaktet af et engelsk forlag, der var i gang med at udgive en bog om verdens 250 smukkeste haver. De bad os om billedmateriale og en smule tekst, som vi så sendte derover. Vi vidste egentlig ikke helt nøjagtigt, om Haven i Hune ville figurere i bogen, men i går stod den på min trappesten, og nu kan jeg fortælle, at det gør vi. De danske haver, der er med er: Fredensborg Slotshave, De runde haver i Nærum og så Haven i Hune. Vi har som den eneste danske have fået fire opslag”.
Jamen altså! Jeg sidder rørt og stum med telefonen i hånden. Læser linket, som Jeppe har givet mig. Det er nogle af de ypperste havekendere, der har udpeget haverne, og dette er helt og aldeles exceptionelt! Jeg spørger til, hvad de skriver om haven, og jeg kan høre Jeppe bladre euforisk. “Jo, de fremhæver tre ting”, siger han så.
1) “At haven findes og ligger her overhovedet. Og at den er i stand til at være så frodig netop et sted som her, hvor vinden er strid og fuld af salt, og væksterne har trange kår så tæt på Vesterhavet.”
2)” De beskriver det uformelle og alligevel kunstneriske ved haven som befriende. Understreger det særegne ved alle de kompakte haverum. Dvs. det, at man på en naturlig og alligevel genial og underfundig måde, bringes fra det ene rum til det næste. Endelig betoner de den konstante forandring i oplevelserne, som stimulerer sanserne. Og griseslottet kan de slet ikke stå for. De finder det både intelligent og morsomt.”.
Da Jeppe læser et stykke op fra bogen, sidder jeg med tilbageholdt åndedræt. Det er gyldne dugdråber, der blidt ringer i ørerne ved hvert eneste ord, og jeg synes, at I skal have lov til at høre dem:
3) “The genius of the garden is that, in such a small area, Just (Anne, red.) combined so many distinct areas in such a way that, while each is enjoyable in itself a sense of continuity and continuation comes as the visitor moves through the garden, giving the feeling of a mush larger garden. “.
“Hvad tænker du”, spørger jeg lavt. “Jamen, jeg tænker…”, siger han, “at det er fantastisk, at de, Claus og Anne, dengang turde være så ambitiøse med deres have. At jeg er fuld af ærbødighed og respekt overfor det værk, som jeg er blevet sat til at kere mig om. At jeg vil gøre alt for at leve op til de forventninger, der er til mig. At jeg glæder mig over det og til det”.
DE KOMMENDE MÅNEDER
NOVEMBER OG DECEMBER
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Da vi har været stille lidt over storheden i at figurere i denne bog, vender vi tilbage til de kommende måneder, næste år og dermed afslutningen på denne lille serie. “Til næste år vil vi ikke længere arrangere blomsterbindingskurser”, siger Jeppe så resolut. “Til gengæld har jeg sagt ja til en henvendelse fra FOF om at lave kurser, der omhandler årets gang i haven”, fortæller han. Jeg smiler bredt ved den nyhed. Det lyder altså fantastisk. En slags haveskole. Nu siger jeg det igen: Gid jeg dog boede tættere på dette vidunder af en have og en havemand. Jeppe afbryder mine drømme: “Vi bruger jo Haven i Hune til formålet, og det er mig, der kører kurserne alene. Det skal nok blive sjovt. Jeg er også kommet til at sige ja til at holde et foredrag om orangerier, så lidt forskellige udenomsaktiviteter kommer der til at foregå. Men ellers er det haven her, der har mit absolutte fokus”.
HUNDREDEVIS AF PLANTER SKAL I JORDEN
På den måde kom vi hele vejen rundt om et haveår i Haven i Hune. Det starter og slutter med træerne, og det er jo slet ikke så tosset endda. Selvom det jo er vemodigt at skulle afslutte et så givtigt og rart samarbejde, som dette har været, så er det nu. Men på den anden side; disse artikler er jo læsernes. De er jeres, og I kan til hver en tid vende tilbage til dem og genlæse alt det, I har lyst til.
Tak til både HAVEFOLKET, Jeppe Urban og Haven i Hune for at delagtiggøre os i havens gang og aktiviteter dette år. Det har været hyggeligt og meget interessant.
Kunne I forestille jer at følge en anden mere eller mindre offentlig have næste år? F.eks. Tivoli, Fredensborg slotshave, et gods med både pryd og køkkenhave eller en helt tiende?
Kære Lisbeth, hjerteligt tak for din søde kommentar. Det er rart at vide, at nogen har læst med i serien her og været glade for det!
Jo, vi har absolut i tankerne at følge en ny have gennem årene. Beslutningen om, hvilken er endnu ikke endeligt taget, men vi lover at melde ud om det. Der skal jo også være noget nytårs"knas" og trut og dut at glæde sig til.
Vi kan da invitere til at skrive et forslag her, hvis man har en god ide eller et ønske. Så vil redaktionen tage det hele med i overvejelserne og vælge. Selvfølgelig kan vi ikke l.o.v.e at det bliver en, som er foreslået her, men vi vil rigtigt gerne have jeres bud.
Har du et ønske, Lisbeth? 🙂
Ja jeg er ked af at jeg ikke får kommenteret mere ofte på jeres indlæg, så I har fornemmelse af at I har "hul" igennem:-) Jeg har ikke et specifikt ønske til en have ud over at jeg synes at det vil være spændende at læse om en som har både pryd og nyttehave og som er tilpas offentlig til at der vil foregå noget en hel sæson.
Det har været så skønt at følge Haven i Hune gennem sæsonen, masser af billeder og god vekslen mellem Jeppes planer og tanker fra haven kontra skribentens egne tanker.
Interessant læsning! Det bliver altså svært at finde en lige så spændende have til næste år, Lisbeth har rigtig gode bud – jeg vil tilføje jeres gamle Havefolkets kollega Signe til ønskelisten. Det kunne være sjovt at følge hendes nye have.
Hilsen Pia
Åh tak søde Marianne for nyheder højt fra Nord 😉 Elsker bare at læse med når Jeppe og du fortæller om livet og haven i Hune. Blir vist da nødt til at se de digitalis til sommer. 🙂
Det har været rigtig spændende læsning gennem året. Og de skal afgjort genlæses de artikler.
Er spændt på hvilken have I får fingrerne-tasterne i til næste år.
hilsner Gunvor
Det har været rigtig spændende at følge haven og Jeppe gennem dette have år, Tak for det 😀
K.Gro
En stor tak til Marianne og Jeppe for en enestående chance for at få et indblik i havearbejdet i Hune igennem en hel sæson. Det er altid interessant at opleve, hvad der foregår i kulisserne. Ydermere er det meget moralsk opbyggende og topmotiverende at se, HVOR meget der skal knokles igennem, for at opnå så fantastiske resultater. From nothing comes nothing.
Jeg har nydt hver en artikel fra Hune. Det har været berigende at følge Jeppes kæmpestore arbejde, for at give haven et løft og med et skønt Jeppetouch- og twist videreføre drømmehaven i Ånne Justs ånd. Jeppes skønne buketter vil jeg også gerne fremhæve. De har frydet øjet hver eneste måned. At gå til opgaven med stor stor enthusiasme, ærlighed og beskedenhed som Jeppe gør, aftvinger min dybeste respekt.
Og Marianne, dine passionerede skriverier er altid en kæmpefornøjelse at læse. Tusind tak til jer begge for en rigtig skøn og interessant artikelserie. Synes det har været et scoop af de helt store.
Knus til det høje nord og det vilde østen