HAVEFOLKET har fået et spørgsmål fra Camilla om muligheden for overvintring af oliventræer indendøre.
SVAR & FOTO: LONE
Camilla, Middelfart
Svar fra Lone, redaktionen:
Kære Camilla
Du kan gøre som jeg, og tage dem ind i nogle af de koldere rum af huset (dvs. altså ikke lige foran pejs eller brændeovn). Jeg tager træerne indenfor her engang i oktober – gerne på en dag, hvor det er lidt varmt ude, så chokket ikke er alt for stort for dem. Her i huset står de i vores store vinduer mod syd, så de får godt med lys, selvom det er vinter. Har også prøvet at have et af dem stående i et stort nordvindue – det gik også.
Min erfaring er, at de kræver rigtig meget vand, når de står inde om vinteren, og et vist løvfald sidst på vinteren kan ikke helt undgås. Men er du flittig med vandingen, så kan du begrænse skaderne. Jeg sætter træerne ud igen sidst i april (afhængigt af vejret), og så skal de igen have god opmærksomhed i starten. Bliver det meget koldt en af dagene i foråret, går jeg ud med fleecetæpper el.lign. og lægger over kronen om natten. Det beskytter lidt mod kulden.
Mine har nu flyttet ind og ud nogle år og heldigvis med god succes. Håber du også lykkes med det.
Kh.
Lone
Har du, som læser med, erfaring med emnet og måske flere gode råd til Camilla, så er du som altid meget velkommen til at skrive med, via brug af kommentarfeltet.
Jeg tager dem ikke ind, medmindre der bliver hård frost eller det blæser med frost i luften over en længere periode. Hvis jeg tager dem ind, står de i et uopvarmet udhus der er frostfri. Mine stod ude hele sidste vinter, selv om der var frost i en periode, men er jeg i tvivl så tager jeg dem ind og de kommer så ud igen tidlig forår. Ligeledes med pletter i luften, de kan sagtens stå ude i frostvejr og om foråret se ret døde ud, men hav tålmodighed, de kommer igen. Nej jeg bor ikke et vinterbeskyttet sted, her blæser rigtig meget, jeg bor i nærheden af Karup hvor der som regel er de laveste temperatur om vinteren. Sådan gør jeg :-), kh Margit
Hej Margit
Spændende at høre at du lader dine træer stå ude. Jeg har prøvet det to vintre, hvor de gik til, så jeg tør ikke tage chancen længere. Men det ville da være meget nemmere.
Tak for di besyv, Margit! Jeg kan supplere med at dette svar går udelukkende på spørgerens ønske om at overvintre dem indenfor. Vi anbefaler også at lade dem stå ude til frosten bider og så i øvrigt at tilvænne dem langsomt. Ikke noget med pludselige og store temperaturskifter.
Vores artikel om overvintring af frostfølsomme træer ligger her: http://www.havefolket.com/2012/09/overvintring-af-frostflsomme-trer.html
Jeg kan tilføje at jeg flytter mine oliventræer ind på den overdækkede terrasse om vinteren, når frosten sætter ind, de tåler jo lidt frost. Det har fungeret sådan i flere år, man skal blot huske at vande