Når man er frønørd og én af den slags havemennesker, der næsten ikke kan gå forbi en frøstand uden at komme til at knibe, hvis den hænger ud over fortovet, så er det en helt særlig udfordring at byde sig selv at tage i LIFE-haven på Frederiksberg i august. Følg med her og hør, hvad det bragte med sig.
TEKST & FOTO: MARIANNE
LIFE-haven har jeg kendt, siden jeg i 90’erne boede i en stor lejlighed lige på den anden side af Åboulevarden. Den “anden side” var Nørrebrosiden i forhold til Frederiksbergsiden med den attråværdige skatteprocent. Fra min lejlighed på femte sal med udsigt over en stor del af København, kunne jeg også se ned til Landbohøjskolens haver og anlæg. Den gang gik der køer på nogle af arealerne, med hovedindfaldsåren løbende lige ude på den anden side af de sorte jerngitre, men der var også LIFE-haven, som i dag anvendes som levende “sædbank” til de øvrige haveanlæg.
Senere, da jeg begyndte at blogge om have, og vi kun var omkring 30 danske havebloggere, satte vi hinanden stævne for første gang i netop LIFE-haven. Den er derfor et kært minde, og de gange, jeg gengæster den, bliver jeg så varm og glad indeni. I august i år stod jeg der igen.
Det var en skøn, hed dag. Cumulusskyerne skabte et varieret landskab oven over det hele, og haven vibrerede af liv. Omkring cafeen i væksthuset var vibrationerne meget intense og hver en stol var optaget. Bartenderen fortalte, at hun genså mange af de samme ansigter, men at der hver eneste dag kom nye til. Der var pensionister, der vendte den politiske dagsorden, unge mødre med barnevogne og bleer på skuldrene, folk i deres bedste alder, der havde sat hinanden stævne over en chai latte. Der blev slentret, studeret og nærlæst på alle de små, hvide skilte ved hvert bed, sludret lavmælt og skuet ud over blomsterhavet.
Haven er opdelt i lange bede, som alle har små haver inden for hver sin buksbomhæk. Der er næsten ikke den blomst, der ikke er repræsenteret. Sådan føler man det – skønt man jo godt ved, at det slet ikke er rigtigt. Men mangfoldigheden skaber champagnebobler indeni, og den dag i august står det hele i fuldt flor. Så fuldt, at frøhøsten var gået i gang.
Der er opstillet skilte flere steder, hvor det understreges, at det ikke er tilladt at høste frø fra haven, og det bliver der holdt øje med, er jeg sikker på. Ikke at det på nogen måde kom til optøjer, der var ro og idyl, og mine fingrer var så fast klistrede til udløseren på kameraet, at jeg kan allerede nu kan afsløre, at jeg gik derfra med tomme lommer og ren samvittighed.
Nogle gange sker der det, at jeg uforvarende i bar begejstring “kommer til” at snakke med andre, der står i min umiddelbare nærhed. Som når nu man står ved et bed med salvier eller solsikker i helt særlige farver. Eller ved et bed med så mange farvenuancer, der smelter sammen og alligevel adskiller sig i grupper hver for sig. Det kan der komme virkelig mange gode snakke ud af. Om hvad? Bare om det smukke i en enkelt plante, om dyrkning, om andre farvevarianter. Om alt muligt, der gør hjertet varmt og sjælen skinnende på folk med haven rullende i årerne.
Og der er lidt for enhver smag. Der er både milde farveneutrale kig, som understreger netop én slags plantes specielle udstråling, som nu dette med gaura. Men der er også passager med farveklashes, der næsten gør helt ondt i øjnene og gør, at man vågner som af en velbehagelighedsdøs og overvejer, hvad der egentlig er smukt.
Selvom der hersker en vis stramhed over haven med alle buksbomhækkene og planterne i rækker og geled i hver deres “skoleklasse”, så får planterne også lov til at vælte lidt rundt og være løsslupne. Det giver et utroligt charmerende udseende, og netop da jeg står overfor den røde havemælde ved jeg med mig selv, at jeg stadig har alt for lidt af dem hjemme i min egen have. Det er imidlertid den letteste sag i verden, for det er bare at lade nogle af alle de selvsåede blive stående når jeg kommer til forårslugningen.
En ting, jeg studsede over var, at det stort set kun var unge, mandlige studerende, der høstede frø. Der stod de med deres hipsterskæg og kasketter og blev anvist hvad de skulle, hvor henne, og lidt senere gik de i gang med en ildhu, der fik mig til at trække på smilebåndet.
Universitetshaverne på Frederiksberg er en del af Det Biovidenskablige Fakultet og går sammen under navnet Landbohøjskolens haver. Der er åbent hele året rundt undtagen juleaftens og nytårsaftens dag, og der er gratis entré.
Senere besøger vi en anden af Det Biovidenskablige Fakultets haver, nemlig den såkaldte “romantiske have”, som ligger lige ovre på den anden side af gaden. Det er et parkanlæg, en slags botanisk have i miniformat med sin helt egen charme og æstetik.
Bülowsvej 17
De kan bare noget – de der træer. Og der er massevis af muligheder. Vi ser på, hvordan man bruger “de store i klassen” som en bevidst del af havens indretning.
Mit yndlingssted i København. Det bedste kaffested i sæsonen. For der er da ikke noget bedre end at drikke sin kaffe med kig til et frodigt blomsterflor. Tak for rundturen 🙂
Selvtak, Birgitte. Det var også der, jeg mødte dig og nogle af "dem gamle" bloggere første gang. Selv har jeg mange mange yndlingssteder, og det her er klart et af dem!
Kære Marianne, du har igen begået et skønt indlæg! Life-haven kender jeg slet ikke, så jeg har virkelig noget til gode.
Tak for turen.
Kh
Hanne
JA, det har du helt sikkert! Og når vi i løbet af november går i haven overfor, den såkaldte Romantiske have / Landbohøjskolens have, så tror jeg også du vil give mig ret i, at det er noget helt særligt!
et spændende sted 🙂 🙂 – Havde jeg været der var jeg nok blevet smidt ud, pga. jeg "snublede" og der faldt lidt frø ned i mine lommer …lol….
Dét tror jeg altså også Tim. Godt du ikke bliver fristet over evne, ved du bor i den helt anden ende af landet. ;-))
Vad dejligt att se mitt arbete här inne hos er och de blomster som jag har gått och drivit upp och nusset med sedan i Mars sammen med mina kollegor 🙂 Och jag är glad för att inga frön kom med hem för det är något som haven har store problemer med, att folk tar frön från plantorna, oförståendes om att det är viktigt för universitetsundervisningen för de bliver brugt till examen för de studerande och till nästa års blomster. Ærgeligt men sandt. Skälet till att du mest såg manliga studerande där är att det är grønne anlægsgartnere som arbetar i haven medan de som studerar till gartnere ( oftast fler kvinnor) arbetar i växthusen med att driva upp blomsterne och ta hand om plantesamlingen 🙂
Vart annat år är det öppet hus på föråret då man kan köpa de planter man ser i blomsterhaven til en god pris och lyssna på föredrag. Själv har jag inte kunnat se haven så mycket här till efteråret då jag är gravid och har bækkenløsning så det är rigtigt dejligt att se de här billeder, tak! 🙂
Nøj, Anna, er det dig, der har været med til at drive disse frem? Hvor skønt at høre fra dig her så. 🙂 Ok, så de studerende, der studerer til anlægsgartnere går og høster frø og de, som studerer til gartnere, driver dem op i væksthusene. Det er da en forklaring, der er til at tage og føle på. 😉 Troede faktisk bare det var ved at blive "hipt" at læse til gartner igen.
Den der "Åbent hus"-dag, hvert andet år, den må vi da fortælle vores læsere om. Tror i hvert fald godt du kan regne med, at jeg tropper op! (Også med kamera) Hvornår er næste gang? Hvis du læser denne, min kommentar, Anna, vil du så skrive datoen her?
God barsel til dig, Anna. Jeg har selv haft tre x bækkenløsning, så jeg ved, hvad du taler om.
Du kan også sende os en mail på info[snabela]havefolket[prik]com med informationerne. På forhånd tak!