Her i vintermånederne er længslen efter varme og frodighed begyndt at indfinde sig – i hvert fald for undertegnede. Min bedste kur er at ta’ et smut omkring Botanisk Haves palmehus i København.
TEKST & FOTO: KARINA
I den nordøstlige del af Botanisk Have ligger Palmehuset, tegnet af stadsbyggemester Peter Christian Bønnecke. Det storslåede byggeri er i sig selv en oplevelse, og dertil kommer også den helt enorme plantesamling. Har du endnu ikke været i Botanisk Haves Palmehus, og bor du ikke lige i nærheden af København, så se med her og mærk stemningen fra den skønne og frodige oase midt inde i byen.
Palmehuset er opdelt i 5 afdelinger med hvert sit klima. Der er med andre ord nok at holde styr på, og for publikum rigeligt at blive opslugt og imponeret af.
Et hus med tropiske vand- og sumpplanter, et andet med planter fra subtroperne. Det tredje hus med planter, der vokser i regnskoven og det fjerde og femte med henholdvis savanneplanter og planter fra de mere nære Middelhavsområder.
Starten på det spektakulære byggeri gik i gang i 1872 og allerede i 1874 stod det klar til indvielse. For den kæmpemæssige planlæggelse Palmehuset må have krævet, kan vi takke slotsgartner Tyge Rothe og brygger I.C. Jacobsen.
Palmehuset er bygget op i støbejern, træ og glas og byder på hele 2400 overvældende kvadratmeter i grundareal.
Hvis du har mod på det, kan du gå op under Palmehusets tag, hvorfra du kan nyde udsigten ud over palmernes kroner og Københavns tage. Turen derop foregår via en smal vindeltrappe, som jeg endnu ikke har turdet begive mig op af, men jeg kan forestille mig, at motivet deroppefra må være fantastisk.
Sjældne, skæve, grimme og smukke – de er der allesammen. I huset med vand- og sumpplanter har en kæmpeåkande hjemme, og i huset med tropisk regnskovsklima støder du på nytteplanter som banan, kakao, kardemomme og ingefær.
Hvis du ikke allerede føler dig hensat til fjerne himmelstrøg, kan et par kulørte vinger eller en stille kvækken få dig omvendt. Sammen med planterne lever nemlig også både sommerfugle og pilegiftfrøer, hvilket ikke gør oplevelsen ringere.
Godt ladet op efter en tur under glastagenes frodighed og varme, træder vi igen ud i den friske vinterkulde. Et skønt “vitaminindskud” hvis man trænger til lidt grønt, og et sted der er en anbefaling værd.
Et mageløst flot hus og spændende at besøge, jeg har været der et par gange og nydt huset og omgivelserne.
Mon ikke der er en del vedligeholdelse på sådan et hus? Jeg tænker på, at stormene jo kan gøre stor skade på glashuse, store som små. Men Palmehuset ligger måske lunt i svinget og dermed knap så udsat. Herpå matriklen slap vi med skrækken i denne omgang, heldigvis.
Kh
Hanne
Hej Hanne
Jo jeg vil tror at der er rigtigt meget vedligehold og arbejde forbundet med det store palmehus. Jeg har aldrig hørt om stormskader før – eller også har jeg bare sovet i timen 🙂 Ihvertfald håber jeg da ikke at det har været tilfældet efter denne weekends rasen. Herhjemme slap vi også kun med en enkelt væltet krukke, så det var lige til at overskue.
Hurra for Botanisk Have og Palmahuset – dog kommer jeg der alt for sjældent. Da mine børn var små, skulle vi da jævnligt ind for at se til Tommelises åkandeblad og de kødædende planter. Det gider de så ikke mere, men jeg lægger vejen forbi engang imellem, særligt om vinteren er det dejligt at nyde varmen, frodigheden og klimaet i Palmehuset.
Hilsen Pia
Helt enig Pia.
Hurra for palmehuset – ja for botanisk have i det hele taget.
Den store åkande ER også bare fantastisk. Jeg var så heldig at se et helt arsenal af kæmpeåkander for et par år tilbage, i Mauritius, ganske overvældende.
Kødædende planter er også et stort hit hos den 5-årige herhjemme – ja så længe det varer, som du ved 🙂
Hej Karina.Botanisk er et af mine ynglings steder i København………………..men kommer der for sjældent om vinteren.
Er også vild med Palmehuset med alle de spændende vækster………………og har været op af den stejle trappe.
Tak for skønne billeder og god søndag Knus Jette
Botanisk have er også én af mine favorit-steder – og palmehuset er jeg særligt glad for om vinteren.
Det der er så vildt er at det kun ligger et par hundrede meter fra Københavns travleste gader. Det glemmer man hurtigt når man står derinde.
God søndag tilbage 🙂
Sikke en god idé. Jeg må med skam melde, at jeg slet ikke kan huske, hvornår jeg har været der. Min søn derimod gik i skovbørnehave, og de kunne også finde på at tage ind til byen og gå i Botanisk Have. Jeg blev for resten fortalt af pædagogerne, at han pure nægtede at gå op ad vindeltrappen. Lige meget hvad de sagde, skulle han ikke nyde noget, hvilket de fandt besynderligt, fordi han klatrede som en abe højt op i Dyrehavens træer. Stedet lader til at være en udflugt værd. Tak for beretningen.
Ja det er da lidt spøjst at lige vindeltrappen har holdt din ellers klatrende søn på afstand. Helt personligt syntes jeg nu også at den ser lidt uhyggelig ud – men jeg skal også kun stå på en mælkekasse førend jeg bliver svimmel 🙂
Du må unde dig selv et besøg og skal jeg lokke endnu mere, så er der jo også både en skøn lille butik og en hyggelig café i haven;-)
Tak for turen, Karina. Det er et dejligt gensyn. I frokostpausen besøgte jeg tit den vidunderlige vinterhave, da jeg arbejdede på Kommunehospitalet. HK Lise. Ps. Vindeltrappen er ikke farlig
Hej Lise
Det må da være et helt fantastisk sted at holde frokostpause, og en god idé til de der arbejder i nærheden.
Vindeltrappen. Ja jeg ved godt at den jo selvfølgeligt er sikker, men jeg er nu en tøsetøs alligevel 🙂