Den nordiske havestil byder på smukke elementer og ligeså på planter. Vi viser her en række af planter, der passer flot ind i det nordiske univers.  


TEKST & FOTO: KARINA

 

Nordisk mad, skandinavisk design og den vilde natur. Vi vil tilbage til rødderne og til det oprindelige. Tendensen er også nået til haveverdenen, og hjemmehørende planter er det noget af det hotteste at dyrke i haverne. Mange går skridtet videre og begynder at beskæftige sig med gamle æblesorter, mens andre kaster sig over bærbuske eller nordiske urter. Her i artiklen har vi samlet en lille bid fra den lange liste. Helt at sige hvilke planter der er indvandret af sig selv, og hvilke der er indført af mennesket, giver vi os ikke i kast med. Listen er til dig der er nostalgisk til fingerspidserne og til dig der er til det vilde look. Vi kigger på træer, buske, stauder og urter, som vi kender fra naturen, fra grøftekanten og som vi har dyrket i haverne i generationer.

EKSEMPLER PÅ PLANTER I DEN NORDISKE HAVE

STAUDER, ET- OG TOÅRIGE
Angelik; Angelica, Asters; Aster, Baldrian; Valeriana, Balsamin; Impatiens, Bunke; Deschampsia, Gråbynke; Artemisia, Cikorie; Cichorium, Djævelsbid; Succisa, Dueurt; Epilobium, Døvnælde; Lamium, Engblomme; Trollius, Engelskgræs; Armeria, Engelsød; Polypodium, Engkarse; Cardamine, Klokkeensian; Gentiana, Evighedsblomst; Helichrysum, Fladbælg; Lathyrus, Flitteraks; Melica, Forglemmigej; Myosotis, Fredløs; Lysimachia, Frytle; Luzula, Følfod; Tussilago,  Gederams; Chamaenerion, Guldnælde; Lamiastrum, Gyldenris; Solidago, Gyvel; Cytisus, Gøgeurt; Dactylorhiza, Hjortetrøst; Eupatorium, Honningurt; Phacelia, Hønsetarm; Cerastium, Hør; Linum, Engkabbeleje; Caltha, Gærdekartebolle; Dipsacus, Katost; Malva, Kodriver; Primula, Kørvel; Anthriscus, Løvefod; Alchemilla, Malurt; Artemisia, Mangeløv; Dryopteris, Bakkenellike; Dianthus, Okseøje; Chrysanthemum, Sankthansurt; Sedum, Bakkesoløje; Helianthemum, Storkenæb; Geranium, Tusindfryd; Bellis, Valmue; Papaver, Vibefedt; Pinguicula, Ærenpris; Veronica

TRÆER & HALVBUSKE
Ask; Fraxinus, Birk; Betula, Bærmispel; Amelanchier, Bøg; Fagus, Eg; Quercus, Elm; Ulmus, Ene; Juniperus, Guldregn; Laburnum, Hassel; Corylus, Hyld; Sambucus, Kirsebær; Prunus, Lind; Tilia, Morbær; Morus, Pil; Salix, Poppel; Populus, Pære; Pyrus, Røn; Sorbus, fyr; Pinus, Syren; Syringa, Taks; Taxus, Tjørn; Crataegus, Æble; Malus

BUSKE OG KLATREPLANTER
Berberis; Berberis, Blåbær; Vaccinium, Blærebælg; Colutea, Brombær; Rubus, Bukketorn; Lycium, Buksbom; Buxus, Dværgmispel; Cotoneaster, Gedeblad; Lonicera, Gyvel; Cytisus, Hasselbror; Corylopsis, Havtorn; Hippophaë, Hedelyng; Calluna, Ildtorn; Pyracantha, Jasmin; Jasminum, Kaprifol; Lonicera, Kvalkved; Viburnun, Kristtorn; Ilex, Lavendel; Lavandula, Liguster; Ligustrum, Malurt; Artemisia, Pibeved; Philadelphus, Ribs; Ribes, Rose; Rosa, Slåen; Prunus, Snebær; Symphoricarpos, Stikkelsbær; Ribes, Surbær; Aronia; Timian; Thymus, Tranebær; Vaccinium, Tyttebær; Vaccinium