Så tager vi hul på dette års serie om årets gang i en helt særlig have. Sidste år besøgte vi “Haven i Hune”, denne gang er det “vores allesammens Tivoli”. Vi kigger både foran og bag kulisserne, men starter med en spadseretur rundt i forårshaven. Kom med!

TEKST & FOTO: MARIANNE

Hvem har ikke et eller andet forhold til haven? Måske har man været på besøg hvert år fra barnsben, måske har man været der et par gange i sit liv, eller bare drømt om det. I HAVEFOLKETs øjne er haven meget mere end blot en forlystelsespark. Det er en have, hvor der sættes helt nye og spændende standarder for farvesammensætninger, hvor samspillet med omgivelserne er en særlig udfordring, og hvor løsningerne er nytænkende samtidig med at hensynet til havens særegenhed og historie nænsomt bliver bevaret.

Kom med en tur rundt. Dette er kun en brøkdel af, hvad I har i vente ved et besøg. Som I kan se af billederne er det hele på vej, samtidig med, at det er en stor nydelse at gå rundt derinde. Også selvom det er mandag – blå mandag – og både penge, hår og skrig sidder løst på de nykonfirmerede unge blomster af Danmarks ungdom.

At blive mødt med sådan en farverigdom er intet mindre end storslået. Det er Tivoli, når det er bedst. Prøv at lægge mærke til den bevidsthed omkring, hvad det er for farver i scenetæppet på Pantomimeteatret, der egentlig er. Ved et valg af enkelte og dobbelte narcisser, dybt kirsebærrøde tulipaner, persiske frittilaria og limefarvede hosta er scenen sat. Også når der ikke er nogen Harlekin på tåspidser.

De limegrønne frittilaria genfindes i år i endnu større omfang end sidste år. De er formidable med deres klokkespir, og de kigger hen over hækkene og knejser op over de øvrige planter som overstandere. Som små lygtepæle. Til og med er de så tilpas afdæmpede i farven at de ikke råber for højt. Samtidig med at jeg får lyst til at sige det modsatte: De lyser op og får hver enkelt naboblomst til at finde deres bedste udgave af sig selv.

Der er masser af forårsblomster. Græsserne klæder dem.

Se i øvrigt alle narcisserne i store flade krukker. Vi så det i artiklen om tulipanerne på Gavnø; forskellige narcisser i flok er bare formidabelt. Ja, det er min premiere med hensyn til at kunne lide narcisser, men det må være fordi det er gået op for mig, at der findes så mange forskellige.

Som hver gang jeg er i Tivoli, gør påfuglehannerne sig til. Netop på denne tid af året er de meget “på tæerne” overfor damerne (altså dem med fjer på). Der samler sig dog en kødrand af besøgende med kameraer, når det sker. Jeg er naturligvis med i randen.

Jeg har altid syntes, at rød er en ualmindelig vanskelig farve at have med at gøre. Både rent generelt, i tøj fx men især i havesammenhæng.

Men kig nu med her og se, hvordan den er brugt.

Jeg er helt solgt, det må jeg indrømme, og jeg overvejer kraftigt, hvordan jeg kan arbejde med rød i haven igen.


Den får under ingen omstændigheder lov til at stå alene, men sammen med orange, lime, æblegrøn, violet og pink sker der noget, må man sige.

Hvis der er noget, jeg går efter i Tivoli er det hhv. når piletræerne springer ud og når kastanjerne har lys på. Vi starter med piletræerne.


Dem kan jeg studere længe – siddende, gående. Kan ligesom ikke rigtigt få øjnene fra dem. Og det siger altså ikke så lidt, når man tænker på (og kan se) alle de vidunderlige farvesammensætninger og bede og andet godt. At kunne tage sådan en opmærksomhed – det er alligevel godt gået, synes jeg. Gad vide hvornår de finder på at lave nogle platforme, som man kan gå ud og lægge sig på ryggen på? Det ville jeg gerne betale et helt turpas for og så bare blive liggende der og kigge op i alt det skønne. Lade larmen fortrænges af den ro, der kommer over en, når man kigger op i et træ.

Min kollega Lone har en hængepil i sin egen have, og jeg ved, at hele familien nyder den. Nu, hvor der er familieforøgelse på vej, tænker jeg, at det må være det perfekte sted at lade den lille prinsesse falde i søvn i barnevognen nedenunder.

Der er beplantninger at lade sit øje falde på alle vegne. Simpelthen. Begrebet “klikfinger” får en helt ny betydning. (Til orientering: I havebloggerkredse er en “klikfinger” den, der kommer til at klikke på “Læg i indkøbskurv”, når vi kigger på planter på nettet). Nu bliver den ekstra motioneret af at klikke på kameraets udløser.

Vi runder af med at kigge lidt på bedenes farvesammensætninger og på, hvordan beplantningen passer perfekt ind i de omgivelser, den er placeret i.

JA, der er mange fotos her. Jeg ved det. Men det er kun en brøkdel af, hvad der er i kassen. Derfor er der også rigtigt meget for dine øjne at komme efter, hvis du besøger haven her i foråret. Jeg har fx gemt alle kejserkronerne. Og selvom det er en plante, jeg på ingen måde har været (eller er?) vild med, så er den så genialt brugt i flere bede, at den på alle måder lever op til sit navn. Vi ses om en måned. Der er hele molevitten – også alle tulipanerne – nok sprunget ud. Jeg glæder mig!