Lavendlerne skal beskæres her i april for at få en sund og tæt vækst. Men det er med at gøre det på det rigtige tidspunkt! Tidspunktet for nedklipning af lavendler følger samme huskeråd som roserne – dvs. at de kan beskæres, når forsythiaen blomstrer.
TEKST & FOTO: LONE
På det tidspunkt er der ganske enkelt lunt nok til at skader som følge af kulde skulle være minimeret. Så – selvom du ikke selv har en forsythia i haven, giver det mening lige at holde øje med den gule blomstring, der her i april lige pludselig fylder i bybilledet.
Planterne klippes ret langt ned – ca. 5-10 cm over jorden – men hold øje med at der stadigvæk gerne skal være friske skud på grenene.
Er planterne blevet for gamle og ranglede kan man før klipningen tage dem op, grave et dybere hul og plante dem igen, så den ranglede del kommer under jorden. Og så kan du klippe dem i samme niveau som de øvrige. På denne måde får du igen en tæt plante.
Allerede i maj/juni er lavendlerne igen i fuld vigør, og så kan man gå og glæde sig over alle de skønne, lysegrønne blade og knopper der inden længe fylder haven med den fine lavendelblå farve og tilhørende duft.
En forårsklar køkkenhaven med nyklippede lavendler
|
Tak for det gode råd med, at sætte dem dybere 🙂
Det vil jeg gøre ved mine da de er blevet temmelig ranglede
Man kan også lægge jord op omkring planten, og så til efteråret grave den op og dele den, for så har den sat nye rødder på de "bare ben", der har været gemt i jorden. God måde at få flere planter på!
Tak også til Hanne for et godt råd, smart at dynge jord op omkring de bare ben, så man også på denne måde kan formere sine gamle lavendler.
Ja det er netop snart tid… tak for påmindelsen.
Tak for de gode råd vedr. beskæring af lavendler. Jeg vil følge dine råd!
Jeg har lige beskåret mine i dag, der var bare ben, så jeg må ud og plante dem dybere. Tak for rådet.
Det er mystifystisk,,,,,,, ovenstående lavendel artikel var der da ikke i går da jeg var inde og kikke??? Den er blevet lagt op i lørdags ?? Og kommentarenes dato er tidligere endnu. Faktisk er de tilsyneladene skrevet d. 18 april 2013. Er det mig der er rundt på computeren??
undrende hilsner Gunvor
Hej Gunvor – den er genudgivet på denne dato, da det jo netop er nu der skal klippes lavendler, hvis det skal nås. 🙂