Sådan siger jeg måske nok om alle tre haveårstider (forår – sommer – efterår), men det er noget af det skønne ved at have passion for sin have. At man hele tiden kan begejstres for noget nyt derude. Dette er nemlig tid for havenydelser en masse. Forår er lysegrønt, hæsblæsende og lige til at forelske sig i.


TEKST & FOTO: LONE

Få dage før vores yngste datters konfirmation på St. Bededag fik vi endelig projektet med den nye terrasse, trappe og trædesten afsluttet. Det var et stort projekt, der skulle udføres på kort tid, så herefter har vi holdt fri fra haveprojekter og nydt haven – og foråret! I dag vil jeg bare vise jer det færdige resultat – og alle de glæder, der er i haven i disse dage.

I Kristi Himmelfartsdagene blev der endelig tid til at holde lidt fri og slænge sig i haven. Vejret var til det, og madrasser og puder blev straks slæbt ud i hyggehjørnet. Henad aften tænder vi op i det lille bålfad og hygger os ved både varme og bållugt. I platantæerne, der står omkring loungehjørnet, har vi hængt lyskæder op.

Den store slags, her fra HouseDoctor.

Inden længe springer platanen ud, og så lyser kæderne op i kronernes blade – ganske som på et torv i Sydfrankrig. Jeg kan allerede se det for mig. Bliver det bare halvt så hyggeligt, som jeg forestiller mig det, er jeg godt tilfreds.

I morgenhaven er årets sensation på vej. Det er, når det store klematis springer ud. Jeg klipper den aldrig, men binder den godt ind til træet hvert forår, så den sidder ordentligt fast og ikke kan ruskes løs af blæsten. I år har solsorte bygget rede i den. Desværre lidt lavt. Krydser fingre for, at hunden og naboens kat vil lade dem være.

For foden af klematissen ligger måneskinsbedet, som nu er 2-3 år gammelt. Her huserer lige nu tulipanen ‘Spring green’, og inden længe tager den hvide natviol fat på blomstringen. Det er første år, den kommer i blomst her, så jeg er lidt spændt på, hvordan det fungerer sammen med klematissen.

Første år er det også, at den hvide blåregn truer med blomstring. Fyldige knopper er der i hvert fald, og da jeg nu har haft den i haven nogle år uden blomstring, glæder jeg mig til at se den i udspring.

På vej fra morgenhaven tilbage til bålhaven møder man dette syn i haven. Det er det blå bed, hvor buksbommene nu er i frodig vækst. Heldigvis ser det ud til, at buksbommene i denne del af haven klarer skærene – i hvert fald også i år. Jeg har smidt hårdt ud fra andre ender af haven pga. svamp. Store buksbomkugler er røget på genbrugsstationen. Det er så ærgerligt. Heldigvis er det endnu ikke nogle af dem, der har været i haven længst, der er gået til. Disse fik jeg som helt små planter, da vi flyttede ind i 1999, og jeg har et særligt forhold til dem. Så det bliver en trist dag, hvis/når de bliver syge.

Midt i det hele står snebollebusken. Endnu en af de planter vi går og holder øje med. Fra nu og lidt over en måned frem er den bare så smuk. Nu med limefarvede blomsterstande, senere cremehvide.

I øvrigt er det pt. de mørke tulipaner, der dominerer i det lange staudebed, som går på tværs af hele vores have. ‘Queen of Night’ og ‘Ronaldo’. Bluebells er her også – skimtes t.h. i billedet herunder.

Orange er med i den anden ende af det lange bed. Tulipanen ‘Cairo’ og orange kejserkrone kan her skimtes i baggrunden.

Og så tegltrappen, som jeg i mit sidste havedagsbogsafsnit berettede om var på vej. Den blev færdig få dage før St. Bededag, og trappen indgår nu i haven som det mest naturlige element. Her går vi flere gange om dagen fra bålhaven til huset og omvendt. Og når telefonen ringer, mens solen skinner, er det ofte her, jeg sætter mig ud og snakker. Trappen er dejlig varm, og fra den har man overblik over en stor del af haven.

Køkkenhaven er i øvrigt også godt på vej nu. Jeg er kommet lidt sent i gang i år pga. bla. konfirmationsforberedelser og projekt terrasse/trappe, men sidste weekend fik jeg sået det sidste, og kartoflerne, der blev lagt for et par uger siden, er nu på vej op!

Under låg står udplantede basilikum. De får lige en anelse luft i disse varme dage, så det hele ikke damper til.

Og så et sted, hvor der absolut ingen aktivitet er. På pottebordet. Det er fyldt op med planter, der vokser sig til, og rummer i øvrigt alt mit grej. Det er vist efterhånden nærmere blevet til en reol. Ompotninger mv. sker over trillebøren, men jeg ved, hvor mit grej er! For det er nemlig her. I krukker, kasser og spande.

I køkkenhaven blomstrer nu også de skønne æbletræer. Er det da bare ikke noget af det smukkeste? Man kan ikke andet end at være småglad, når man render rundt derude i disse forårsdage!

Hov! Og så til en af de kommende udfordringer. I år har jeg nemlig sat mig for at teste to slags plantesække – og dermed også kapillærkasser, som ellers aldrig før har været i brug hos mig. De står i et lunt hjørne ved en sydmur, og udfordringen er ikke at få det etableret. Udfordringen er at få gjort noget ved det, så det også ser pænt ud. Håber jeg kan lokke min bedre halvdel til at sætte lidt træ sammen til mig. Har ikke spurgt ham endnu, så jeg er spændt på, om han kan lokkes med.

Men herudover, så skal der bare nydes! Og luges, naturligvis :-). Det er det årstid for! Inden længe har stauderne taget magten og dækker al bar jord, men indtil da så er det ud med lugeklo og spand. Og et hakkejern skal der måske også med.

Og ikke mindst et mælkebøttejern, for mælkebøtter har vi mange af! I græsplænen, i bunddækket, i staudebedene…