Skal jeg være helt ærlig, så er jeg bare ikke til DIY, upcycling og håndholdt stil – i hvert fald ikke i min egen have. Udenfor min egen havelåge tager jeg lidt lettere på sagerne – ja, faktisk ser jeg da også nogle indslag, som jeg ikke helt kan stå for.
Mange byhaver har dem især, de sjove, finurlige og meget kreative indslag. Fuglehuse, foderbrætter, bænke og bistader. Listen er lang, og internettet er fyldt med fotos der vidner om interessen for at kreere tingene selv – for at sætte sit eget personlige præg.
I byhaver og andre fællesskaber hvor genanvendelse og mere eller mindre omkostningsfrie løsninger sætter dagsordenen, bliver der i særdeleshed tænkt kreativt. Beliggenheden og de måske knapt så gloriøse omgivelser har formentligt også betydning – for hvordan kan man gøre stedet lidt mere hyggeligt, hjerteligt og menneskeligt? I byhaven vi her besøger gør man det med lidt træ, lidt maling og en god portion humor.
Første lille indslag er bænken her. Jeg troede først at det var en krokodille med et yver, hvilket jo i sig selv er sjovt, men måske er det blot en fod?
Det er også svært ikke at trække på smilebåndet når man ser skiltet her. Skal der et skilt over hønsegården er det da klart at der skal stå “institut for eggs” – æginstituttet.
Et hønsehus behøver jo forresten heller ikke at være kedeligt. Skæve vinkler, et lille gult vindue af plast og et hundehoved på taget. Eller er det et rævehoved, der skal holde andre ræve væk? Måske!
Fantasien fejler ingenting, og på det helt rette sted og i den helt rette anledning er det da også ret så charmerende.
Forfriskende humor:-) i Ålborg i sommers blev vi draget ned gennem en gyde fyldt med roser, og hvad der viste sig at vente os var et slaraffenland af humor i keramik-ler-glas, og finurlige tekster, og en skøn frodighed, jeg sidder nu og er træt af ikke at kunne huske hvad de 4 kunstnere hed som var sammen om stedet, men de havde besluttet at det skulle være sjovt at komme på arbejde, vi morede os også stort:-))))
PS fik mig googlet frem til at det er Lange keramik
Jep – i Hjelmerstald. Som barn traskede jeg ofte den vej når jeg var kommet for sent til bussen og skulle fordrive tiden. Gaden skulle også indeholde et vaskeægte spøgelseshus – det gjorde det jo ikke mindre interessant 😉
hyggeligt også med en skøn lille historie:-))
Den dér "palle-æstetik" bliver vist heller ikke mig. Kan bestemt være sjovt og kreativt, men ofte ligner det først og fremmest …paller. Og det behøver det jo ikke gøre for at være bæredygtigt, vel? Hilsen den sure gamle mand
Håndholdt stil…. den udløste et lille fniis fra friis, men jeg har vist ikke helt forstået hvad du mener! Men pyt! Smag og behag er som bekendt forskellig, men uanset hvad man vælger at smykke sin egen have med, er det altid forfriskende at se andre kreative måder at gøre det på. Så tak for et finurligt besøg fra Containerbyen. Som iøvrigt gør mig mere og mere nysgerrig! :o)