Hvor finder man smukke og særegne skulpturer til haven? Jo, fx på nogle af de små gallerier rundt omkring. Ofte finder du dem i sommerhusområderne, ligesom dette her, du nu skal besøge. Vi skal kigge på kobbermænd, der falder i med omgivelserne og som alligevel stritter med arme og ben.
TEKST & FOTO: MARIANNE
Vi har en stille dasedag i sommerhuset. Vi ved ikke rigtigt, hvad vi skal lave, men så kommer en af os i tanker om en plakat, set på havnen om et åbent galleri i nærheden. Der skal vi hen. Alle ind i bilen og på tur gennem sensommerlandskabet.
Rapsmarkerne står modne og gavmilde i hele udsigten kilometer efter kilometer. Samtidig danner de en fin afgrænsning mellem himmel og jord. Som et kniplingetæppe.
Hvad går vi så i møde på galleriet?
Masser af sjove mænd med lange arme og ben. Lemmedaskere fristes man næsten til at sige. Kender man skulptøren Alberto Giacometti, vil man straks kunne se ligheden, men disse har en underfundig og humørfyldt, stille måde at indgå i omgivelserne på.
Nogle ville måske ikke en gang kalde det en have – dette græsstykke mellem gårdens mur og rapsmarken, hvor de står, men det understreger blot, hvor meget disse figurer kan bære. Hvad de kan.
For de kunne i mine øjne også sagtens stå i en almindelig parcelhushave, på et bytorv, i en park, ved hovedindgangen. Ja, eller i en smuk og velholdt prydhave og alligevel tilføre en charme og personlighed, der rækker langt ud over det normale.
Vi kunne faktisk sagtens se en af dem – i et hjørne af haven – måske oven i købet med et spot på, så de kan ses om aftenen inde fra huset. Se …. for vores indre blik, altså. Man skal naturligvis have portemonæen fuld af de store sedler, for dette er jo unika, og det havde vi altså ikke. Men det er der faktisk – på denne disede gråvejrsdag i galleriet – en del der har.
Er du interesseret i kunstneren, kan du henvende dig til Galleri Brantebjerg i Nakke tæt på Nykøbing Sjælland.
Det kunne være sjovt at byde velkommen med sådan en lemmedasker, de er lige min stil:-)
Hi hi de er godtnok sjove, men jeg har desværre hverken pungen eller madressen fuld af sedler. Jeg har faktisk et stort ønske om de kobber guldsmede eller bier jeg engang har set i, jeg tror, eventyrhaven, men de må nok vente til jeg engang fylder rundt. Så må jeg håbe de er til salg osse til den tid.
efterårs hilsner Gunvor
Han kobberfyren på stolen må gerne holde hvil i min have. Den irgrønne farve og "lodne" overflade kobber får med tiden er virkelig lækker og passer godt til alle de andre grønne nuancer i haven.
"Potmånen" er nok bare for lille…
Hilsen Pia