Ja, det er måske ikke lige det rigtige forum at bringe denne artikel i, for havefolk er jo ofte rigtigt glade for at gå i haven. Men det kan jo godt være, at der er nogen, der har det sådan her: “Suk – haven skal jeg også lige have klaret”, og så er det at jeg bare lige vil minde dig om, hvorfor haven er så god for dig!


TEKST & FOTO: MARIANNE

I nyhederne kan vi læse om, at man nu kan få motion på recept og at man kan henvises til terapihaver, hvis man er udbrændt og stressramt. Sansehaver dukker også mere og mere op i pædagogikken og i særforsorgen, og mange kommuner landet over laver træningscentre, terapihaver og sansehaver for depressionsramte, demente, fysisk og psykisk udfordrede og for folk, der har en masse (andet) at kæmpe med end os andre og derfor har ekstra svært ved at finde glæde og optimisme i deres liv. Det lyder alt sammen ret fornuftigt i vores øren og vi håber at trenden vil fortsætte!

Imidlertid ligger der altså omkring 2,1 mio. haver på dansk jord og hvis vi tæller altaner, vindueskarme samt trappesten og bagtrapper, baggårde og byggetomter med, så handler det om langt flere. Alle disse haver indeholder et trivselspotentiale.

Ja, ikke nok med det. De indeholder muligheden for velfærd i ordets egentligste forstand. At fare (= rejse) sundt og behageligt gennem livet. For selvom vi måske ikke lige står overfor at skulle helbredes for en sygdom, så kan det moderne liv i det 21. århundrede godt stille så mange krav til os som mennesker, at vi får et udtalt behov for at “slå hovedkontakten fra”. For at få fri og fred.

Desuden er der rigtigt mange af os, som ikke lige tænder på at løbe fortovene tynde og aldrig fik tilmeldt os det der zumbahold, og som derfor ikke får rørt os nok. Jow jow, der er mange grunde til at haven er god for os.

Vi stiller skarpt:

AT HAVE HELLE
Dvs. at være et sted, hvor hverken chef, medarbejder, kolleger, børn eller andre sådan lige kan få fat i én. Det kræver naturligvis at man har “glemt” mobilen indenfor – eller sat den på lydløs og lader være med at tjekke den tidligt og silde.  Det viser sig altid at ungerne klarer sig, at kollegerne finder en løsning og at chefen alligevel ikke har tid, hvis man ringer retur. Sørg for at have “min tid”. Haven er jo langt rarere at opholde sig i end på toilettet (som ellers er det eneste sted med lås på, hvor man får lov til at være alene for en tid).

AT FÅ SUCCES
Alle har brug for at mærke at noget lykkes. At det de gør, med eller uden besvær, omhu eller anstrengelse – måske for første gang, eller måske for fjerde gang – lykkes.
Det er ikke os alle, der har job. Det er heller ikke os alle der får anerkendelse eller ros for vores indsats, særligt ikke hvis vi er selvledende. Så dét, selv at kunne mærke at det her, dét kan jeg altså godt finde ud af. Det er noget af det mest motiverende og selvværdsstimulerende der findes.

AT “LEGE” OG SKABE
Vi har alle gjort det da vi var børn. Det var vores naturlige måde at lære at være til i livet på – ved at lege. Det kunstneriske i sig selv behøver ikke at se kunstnerisk eller særligt fint ud. Det at skabe er en del af den menneskelige psykes behov. Og det ligger lige ved siden af det at lege. For nogle er trangen tydelig og de bliver måske så dygtige, at de kan ernære sig ved det. Men for andre er det bare hyggeligt at gå og dimse lidt i haven. Flytte rundt på ting og krukker, lave en dekoration eller sammensætte et bed. Vi kommer i en tilstand af flow, når vi “leger”. Det er så sundt at “holde fri og lege”. Uden mål og med. Bare for legens skyld!

AT MÆRKE VI KAN GØRE EN FORSKEL
Der er uendelig meget snak om CO2-udledning, bæredygtighed og miljøansvar. I din have kan du være med til at gøre en forskel. Der skal ikke ret meget CO2 til at fragte frø til gulerødder, salat, kartofler og bønner fra din have til dit køkkenbord. Der går heller ikke en tusindårig gammel tørvemose til, blot fordi du skal bruge noget jord. Den ligger jo i komposten og bliver til af de blade du rev sammen – som det naturligste af alt! Og de kemikalier, der står på hylderne til at fjerne utøj og andet skab med får lov til at blive stående. Jo tak, det er noget af det allervigtigste i menneskers liv, at det vi gør giver mening. Og at vi hver især selv kan være med til at gøre en forskel.

AT BRUGE HELE BEVÆGEAPPARATET i KROPPEN
I haven kommer vi automatisk til at bruge alle vores muskler i kroppen. Så bukker vi os og samler noget op, så strækker vi os og klipper et eller andet af, så rækker vi os fremover og tilbage igen og finder balancen uden at falde, for så et øjeblik efter at sidde på hug og luge eller trække en rive eller skubbe en kost. Det kan godt være vi er ømme i kadaveret, når vi kommer ind. Men det er fordi vi bruger muskler, som vi normalt ikke bruger. De har bare ligget der og ventet på at du tog dem i brug. Og næste gang gør det ikke ondt. Dér skal du endda have vendt komposten. Så heldigvis bliver det ikke et lige så stort chok for kroppen, fordi den allerede er i gang.

AT MISTE FORNEMMELSEN FOR TIDEN
Når vi går i haven (og mobilen ligger indenfor), så mister vi tidsfornemmelsen. Og hvad der er endnu bedre er: Vi glemmer os selv. Vi glemmer at sætte os selv i centrum og kommer til at bruger vores tankevirksomhed på en adspredt og ufokuseret måde. Det er utroligt sundt for hjernen. Det er det man gør, når man går til mindfullness eller meditation. Det meste af vores vågne tid er vi fokuserede og løser problemer af en eller anden art. Står til rådighed og skal tage stilling. I haven går tiden på en anden måde og vi tænker anderledes. Mere “organisk” om jeg så må sige. Lader tanker følge det vi ser og det vi gør. I stedet for at tænke fremad – i løsninger og strukturerede, fokuserede mønstre. Ren balsam for en træt hjerne. Og sindet – det holder fri og lader op. Indtil vi skal tisse eller bliver sultne.

AT STIMULERE GLÆDEN KEMISK
Ja nu vi er ved det. Man skulle tro det var løgn, men det er det ikke. Jorden indeholder stoffer – bl.a. en bakterie, som stimulerer vores serotoninproduktion i hjernen. Du ved det der lykkestof, der ellers enten klarer sig selv, eller som fås i perikon eller de såkaldte “lykkepiller”. Dvs. at når vi roder i jorden, luger, graver, potter, planter, fejer sågar, så hvirvles sporer fra bakterien op og stimulerer os, så vi kommer afslappede og glade ind igen bagefter. Sådan noget kan man godt blive afhængig af. Vi taler af erfaring!

AT VÆRE EN DEL AF EN STØRRE HELHED
Det lyder ret frelst, vi ved det godt! Men når man har været i haven med åbne sanser i en halv time – ja, såmænd bare et par minutter, så ved vi det: At vi hører til jordkloden. At vi er en del af den. At vi er en del af alt det levende og organiske der findes. Er vi jævnligt i haven opdager vi, at vi indgår i den rytme, som årets åndedræt selv drager, og at vi hører til der. At planterne regner med os, at fuglene har vænnet sig til vores tilstedeværelse, at pindsvinet kommer frem og regner med at der er vand i skålen. Vi finder ud af, at der findes så meget det blotte øje ikke ser, at det bliver helt uoverskueligt at skulle forklare det hele rationelt. Men vi ved, at del og helhed hænger sammen og at helhed ikke kan klare sig uden del og at del bliver meningsløs uden helhed.

AT HJÆLPE ANDRE
Ja, det er jo ikke givet, at man gør det som havemenneske. Men de fleste gør det – og meget gavmildt! Oplevelsen af, at andre bliver glade for det, man ellers ville have komposteret eller stillet til storskrald, den er svær at sammenligne med noget. At se lyset i øjnene og mærke den sitrende glæde ved modtagelsen, det er uovertruffent. At bistå andre med at opklare, hvilken plante de har stående i deres have, hvordan de kan få held med blomstringen på deres pæoner, eller hvornår de får held med at så floks – det er så livsbekræftende. Det vidner diverse og efterhånden rigtigt mange facebookgrupper og andre netbaserede chatrooms for havefolk om.

AT FORETAGE SIG NOGET DER GIVER MENING – ELLER SOM NETOP IKKE GØR
Det er ikke altid lige nemt for ikke-havefolk at forstå, hvad det er der er så skønt ved at gå rundt i timevis i støvregn og blive møgbeskidt, få ødelagt sine negle, ru hænder, få halvvåde knæ eller bagdel og blive forpustet og få røde kinder og træt krop . Ej heller, hvad det er der tiltrækker sådan ved at gå i havecenter og købe halvvisne pinde med et prisskilt på, der bærer samme beløb som en udmærket middag på en fancy restaurant. Men vi ved det, os havefolk. Og det er bare så fedt at gøre noget, der ikke er særlig rationelt eller forståeligt for andre. Ikke andre end andre havefolk.

“Det er ikke altid lige nemt for ikke-havefolk at forstå, hvad det er der er så skønt ved at gå rundt i støvregn og blive møgbeskidt”.

 

MANGE FLERE GRUNDE
Der er jo flere grunde. Rigtigt mange flere. Mange af dem er fritids-have-entusiast-lystbetonede, men langt de fleste er rent helbredsmæssige, hvilket planerne for kommende sygehusbyggerier også bevidner. Der er også dukket en del forskning op, som skaber evidens for, at jævnlige ophold i naturen (dvs. med udsigt til den, med adgang til den eller med haver indenfor) – heler. Således at vores blodtryk daler, at hjerneaktiviteten normaliseres – endsige stimuleres samt at hjerterytmen og vejrtrækningen falder til ro. Alt sammen (forhøjet blodtryk, uregelmæssig hjerterytme og overfladisk heftig vejrtrækning) er symptomer på stress eller pres. Og her er haven (og naturen) altså det ultimativt bedste sted du kan hele i.

Måske du også har en rigtig god grund til at gå i haven? Jeg vil rigtigt gerne høre om den! Fortæl fortæl!