Midsommeren er over os. Og haven er mere frodig end måske noget andet tidspunkt på året. De fleste hække står endnu uklippede pga. fuglereder! Kun den ene, du kan skimte på billedet her, har vi vovet at klippe til.

TEKST & FOTO: LONE
Skt. Hans er lige passeret, og dagene er det længste, de nogensinde er her i landet. Er du oppe om natten, kan du også glædes over det skønne sommerlys, vi har her i Norden. Passerer jeg vinduerne midt om natten på vej til et barn i den anden ende af huset, så tager jeg mig selv i at stoppe op og nyde nattens have og solsortens sang.
Billederne her er taget i morgendisen. Masser af regn har vi fået, og varmen hænger tungt over haven. Der er stille derude. Fuglene synger lidt, og enkelte insekter er i gang, men der er slet ikke den samme summen, som når solen står højt.
Bedet her er havens længste. Det er vist noget med 25 meter langt og brydes kun af et par stier på tværs og en trappe ved midten. Øverst får stauder og græsser lov til at vælte ud over græsplænen. I bunden holder buksbomhækken på planterne. Så længe den kan.

Bedet er fyldt med favoritter i nuancer fra lys gult over lilla og pink til bordeaux. Også blå kan man finde her, men de synger nu på sidste vers. Blå hører i vores have forsommeren til.

Den lille matrem herover er fra tanten (red., Jytte alias Tante Grøn). Den er vidunderlige til de grøftekantsagtige buketter og i kombination med løvehalen, som er en af mine klare favoritter i haven – året rundt.

Stjerneskærmen er ny – men bestemt kommet for at blive.

Denne hjortetrøst ligeså. Købt i Holland sidste sommer, og jeg glæder mig til udspring i sensommeren. Ved siden af den står staudesalvien lige nu med sine dybtlilla blomster.

 

 

Løvefod kan man ikke undvære. Heller ikke selvom den lægger sig i regnvejr. Nu kunne jeg, som Anne Just, gå ud med stokken og løfte regnen af den. Men tiden er ikke til det.
En sand glæde: Klematisen her har i år endelig fået rigtig fat. Det bliver et flot syn!
Og så en foræring fra en veninde. Så ikke helt fidusen i dem i starten, men nu er jeg faldet for dem. De er også kommet for at blive!

Endnu en foræring – frø fra Claus Dalby. Sender ham en kærlig tanke hvert år på denne tid. Valmuefornøjelsen er kort men stor, mens de blomstrer. Også kapslerne er skønne!

 

Staudebedet er på mange måder en samling af minder. Planter fået af venner og familie, købt ved havebesøg i ind og udland og passet gennem mange år efterhånden. Der er rigtig mange grunde til at holde af at have staudebede! Jeg kan slet ikke leve et haveliv uden.