I disse år bliver der skabt en hel ny bydel i Aarhus. Som i mange andre byer er man i gang med at forvandle havneområdet fra containerhavn til boligområde. Mens det står på, er det en forunderlig blanding af dyre, mondæne lejligheder, byggepladser, murbrokker, en strandbar, tomme oplagsområder – og så en have! En have, der har fået plads, så længe alt dette står på. Velkommen til Ø-Haven.


TEKST & FOTO: HENRIK
Vi er faktisk helt ude i Aarhusbugten, for hele den tidligere containerhavn er en kunstig halvø bygget op af en næsten uendelig mængde beton. På trods af områdets størrelse, der rundt regnet svarer til størrelsen af hele Aarhus indre by, så blev havnen alligevel for lille til de store mængder gods, der skal læsses og losses, ligesom containerskibene blev for store til kajanlæggene. Så nu brydes der ned og bygges op. Det bliver stort. Så stort, at bydelen har fået sit eget postnummer: Aarhus Ø. På den yderste spids med udsigt til Mols og Risskov og med kæmpe kraner i baggrunden, ligger der nu en have, Ø-Haven. Eller rettere, en række haver, for der er tale om byhaver, hvor en række århusianere dyrker grønt og blomster i højbede af pallerammer.
Haven fungerer lidt ligesom en kolonihaveforening: Du bliver skrevet op til et “lod”, og så kan du måske være heldig at få rådighed over sådan en lille plet jord. Det siger sig selv, at du nok ikke kommer til at stå på grønttorvet og veksle de afgrøder, der måtte komme op af den sparsomme jord, til tusindvis af kroner, men der kan hentes krydderurter, lidt salat, måske nogle ærter osv. Nogle vælger at bruge pladsen på sommerblomster i stedet, og det giver dejlige farveklatter til de lidt rå omgivelser.Jeg skal ikke kunne sige, om beboerne i hvad, der er nogle af Aarhus’ dyreste lejligheder er tilfredse med udsigten til disse byhaver. Palleramme-haven er i hvert fald en…kontrast. Det lidt primitive og ydmyge har et noget andet udtryk en al den beton, stål og glas, der kendetegner de omkringliggende bygninger.
Haven er dog godt organiseret, og alle er gode til at holde sig inden for sin egen lille ramme. Der er fællesfaciliteter tilknyttet, så man kan låne lidt redskaber, og hvad man ellers kunne have brug for. Men ellers er den indrettet med små drivhuse, stativer til at lade planterne klatre i osv. Nogle dekorerer pallerammerne og giver dem et personligt præg. Alle lodder er i øvrigt mærket med navnet på ejeren.
Det, man høster, kan man tilberede i det fælles udekøkken med tilhørende “salat-bar” eller -væg i dette tilfælde. Skulle man producere flere grønsager, end man kan spise selv, er der i øvrigt lavet en overdækket væg, hvor man kan placere tingene til fri afbenyttelse. En rigtig fin tanke, for vi kender jo alle til, hvordan alt lige pludselig er modent og klart på én gang, og at man næsten ikke kan spise sig igennem det.

Der er også blevet plads til både bier og høns i haven. Begge dele er nok en god ide i forhold til bestøvning og gødning. Jord og vand gør det jo ikke alene.
Vi er som sagt helt bogstaveligt på kanten. Der er intet overhovedet, der beskytter mod vind og salt fra havet, så det er egentlig utroligt, at det hele ser ud til at klare sig så godt, for det er virkelig på trods. Men selv om det ser lidt vejrbidt ud, er der god grokraft over det hele.
Ø-Haven er først og fremmest en god måde at udnytte et areal på, mens man venter på, hvad der kommer til at ligge der i stedet. For disse kvadratmetre er nok alligevel for dyre til at lov til at blive brugt så ekstensivt. Men det er jo også et eksempel på hvor lidt, der skal til, for at man kan dyrke have. Måske har du adgang til nogle kvadratmetre, hvor der også kan være en have?