Juni har været lidt af en blandet fornøjelse vejrmæssig set. Hedebølger efterfulgt af skybrud har gjort det en smule svært at komme i haven – i hvert fald på de tidpunkter, hvor man ellers lige havde planlagt det. Når det er sagt, så var juni da også ret skøn, og jeg klager såmænd ikke. I forhaven har der været særlig skønt, så skønt, at jeg synes, du skal med en tur.
TEKST & FOTO: KARINA
Dog er vi kommet langt, og jeg vil tro, at det hele vil være mere eller mindre klar til “indflytning” og visning i næste uge – hvis vejret ellers holder. Meget mere om det, når tid er, og indtil da et smut til forhaven, hvor du i dag kommer helt tæt på planterne.
Vi kan jo starte her ved det lille springvand…
Her blomstrer den fine stjerneskærm i bedet med hosta og birk.
Nogle vil måske blive overraskede over, at jeg har lyserøde planter, da jeg før har været lidt fordømmende over for denne farve, men det har jeg altså, for i den rette sammenhæng kan jeg faktisk lide stort set alle farver.
En anden skønhed, som måske ikke gør det store væsen af sig, er snefrytle. Jeg er ret vild med det lidt grøftekant-agtige look, som planten tilfører bedet.
Fra bedene og videre til en klatreplante, som jeg har haft i rigtig mange år: den dejlige italienske skovranke. Selvom den vokser mig lidt over hovedet, og at den skal holdes i ave, har jeg svært ved at forestille mig min have uden den.
En plante, jeg heller ikke kan leve uden, er hortensia. Jeg har før haft sorten “Limelight”, men den ville ikke rigtig finde sig til rette, og den eftertragtede lime-farve blev ikke helt, som den skulle. Nu har jeg i stedet erhvervet mig sorten “Annabelle”. Den glæder jeg mig til at se udviklingen af.
En anden ny sag er de hvide høstfloks, som du ser her. Det var egentlig ikke planen, at jeg skulle have flere planter ind i forhaven, men da jeg var på plantecenteret efter den omtalte hortensia, blev jeg fristet.
Det var lidt fra forhaven, som bare lige nu er helt, som den skal være, og lad mig så tage dig med på et lille sneak peak i baghaven.
Ja, du kan jo se, at det roder lidt bag havemøblerne, men det er forhåbentligt snart et endt kapitel.
Til venstre på billedet bag listerne, der var i vejen for kameraet lige her, kan du måske ane den nye pergola. Nu håber jeg blot, at jeg snart kan vise den – sådan helt rigtigt.
hø, hvor er det rod du snakker om??? det er da ikke møj, du har der…
Snefrytle er osse en af mine yndlinge, jeg har mange, for den har en velsignet evne til at så sig de sjoveste steder. Den giver en lethed til bedene og så er den en af de to slags græsser der vil vokse i min have.
Her er vi glade for regnen, for her været meeget tørt. Nu er det begyndt at hjælpe på det.
sommerhilsner Gunvor
Hehe Gunvor – ja jeg ved godt at jeg kan være lidt af en ordensfreak og at dette nok blot er småting :-))
Elsker også bare frytler. Har du prøver kæmpefrytle og den med en hvid tværstribe (husker ikke navnet) de er også ret nemme.
Hostaerne og de hvide birkestammer klæder hinanden. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig din og Gunvors begejstring for snefrytlen. Den holder jeg også meget af.
Hilsen Elna
Er også vild med Hosta og birk-sammensætningen så tak Elna 🙂
Kære søde Karina! Du trænger til at få justeret din opfattelse af hvad rod er 🙂 Må jeg foreslå et par dages ophold i et par af mine søskendes børnefamilier? Bare sådan lige for at få skalaen på plads 🙂
Tak for navnet Snefrytle! Dels er det dejligt at sige, dels har denne græs(?) fanget mit øje i mange sammenhænge uden at jeg har kunnet få navnet oplyst. TAK!
Det kan du måske ha' ret i Henrik. Tror bare at det er fordi at det har ligget der så længe (siden tidligt forår) at jeg har set mig sur på det :-))