Græsser er oplagte, hvis man ønsker enkle og uformelle afgrænsninger af haverum. De gør ikke meget væsen af sig, skal ikke klippes som en hæk eller beskæres som buske og træer. En årlig nedklipning er nok. Alligevel kan de danne vægge, der er tætte nok til, at man føler sig beskyttet og ugeneret.


TEKST & FOTO: HENRIK

Græsser er forunderlige planter. De står med smukke silhuetter om vinteren og skyder fra bunden til meterhøje bundter af grønt, gult, rødt – ja, nogle endda med et smukt metallisk skær. Deres evne til at danne tætte vægge, der alligevel lader dig få flimrende kig imellem stråene, gør dem yderst velegnede til at opdele et haverum i forskellige områder.

Er  der en lyd, der virker afslappende og beroligende, så er det vindens raslen i græs. Bare et lille pust er nok, så vajer de enkelte strå og danner den fine lyd. Det er bestemt en god baggrund for et rum til afslapning og hygge!

Græsser kan danne lave, ret tætte rum, som ikke bliver klaustrofobiske, fordi væggene bevæger sig og har denne lette transparens. Muligheden for variation er stor både mht. højde, farve og tekstur.

Med græsserne kan der dannes lette afgrænsninger, der ikke kræver det store vedligehold. De forskellige strukturer giver mange variationer i tæthed – både i forhold til, hvor meget de lukker af for indkig, men også for, hvor meget lys de lader trænge igennem.

En særlig effekt er visse arters evne til at fange dug og regndråber, så de hænger som fine diamanter i de lette frøstande. Det gælder feks. staudehirsen.Er du – ligesom jeg – blevet lidt småforelsket i græsser?