Du kan sagtens forsyne dig selv og hele den vej, du bor på, med blomsterfrø, hvis du høster dine egne. Det er en rigtig morsom hobby, og mange går endda så langt, at de skaber deres egne små internetbutikker med frø af egen avl. Det er forbudt nu, men hjemme i vores egne haver og sammen med vores naboer og venner må vi gerne bytte. Både viden og frø. Så høst bare løs. Her får du nogle råd med på vejen. For hvornår er frøene egentlig klar? Det ser vi på her.


TEKST: MARIANNE, FOTO: LONE & MARIANNE

Hvis vi spørger ”plejer”, så er det i september, at havefolket høster frø til såning, men mange planter topper op mod 3½ uge tidligere eller senere – afhængig af sommerens vejrlig. De sætter derfor frø over en længere periode, og der er ikke andet for, end at du jævnligt må ud og kigge efter, og du har især succes, hvis de ikke er blevet klippet ned til en genblomstring. Derfor er der formentlig en del frø, du kan tage allerede nu. Hvis du ikke har mod på det med at så eller hører til dem, der synes, at det skal være forår, for at lysten melder sig, så skal du i hvert fald sørge for at få frøstandene klippet bort. Ellers kan du risikere, at de sår sig overalt til næste år. Ved at klippe dem bort kan du spare dig selv for en hel del lugearbejde.

Mange lader en enkelt frøstand af fx de toårige stå og lader dem selvså sig. Det er en god idé, men så må du se frem til måske at skulle i gang med et flyttearbejde, hvis vinden ikke lige blæser i den retning, du har tænkt dig, at planterne skal stå. Det gælder især de toårige som fx studenternellike, stedmoder, natviol, akeleje, stokrose, valmue og fingerbøl, men også flere stauder kan finde på at så sig selv. Så frem med saksen i tide, hvis du vil undgå det.

FRØ, DER SKAL HØSTES FRISKE

Enkelte frø skal på det nærmeste sås lige med det samme. De skal lige akkurat være modne og taber spiringsevnen på kun tre måneder efter høst. Det er fx kvan, montbretia, iris og hosta. Naturligvis skal de modne først.

FOR TIDLIGT – TILPAS – FOR SENT

Vi har talt og skrevet sammen med en del havefolk, der af og til er voldsomt i tvivl om, hvornår en frøstand er klar til at blive taget, samt om, hvad der er selve frøet, og hvad der bare er fnuller fra kronbladene. Eftersom der findes mange tusinde, ja millioner af frø, kan dette kun blive generelle retningslinjer.

Hvis du kigger godt efter, er der en hel del frø derude. Agapanthus, som er en del år om at blomstre, men som du så har i de næste tyve, skal sås med det samme i modsætning til agastache, som selvsår sig alle vegne, hvis ikke du klipper, så snart den mister sin farve. Prøv at se efter midt i frøstanden. Når der begynder at være sorte ”prikker” inden i hver frøstol, når den er helt gul og tør, så er det tid – hvis ikke det altså er for sent med nogle af dem. De bliver jo ikke klar allesammen på samme tid. Visse frø kan du tage i tidligere stadier end ved modning. Det gælder fx tallerkensmækker, vinterportulak og morgenfrue. Du kan bare klippe dem af og hænge nogle af dem op. De kan sagtens bruges alligevel.

TØRRING

Frøene skal ind i stuevarmen – dog ikke for varmt. Lad dem ligge en uges tid, afhængig af størrelse. Hestebønner, ærter, pralbønner og andre kæmpestore frø skal ligge længere. Læg dem ned i små glas, dåser, poser eller lignende. Skriv navn på både den skål eller bøtte, de står til tørre i – og igen, når du lægger dem i glas eller pose. Så er der styr på det, når du skal så (eller bytte). Sørg for, at der kan komme luft til dem, så de kan tørre helt.

OPBEVARING

Det kan være en god idé at emballere dem samlet i plastikposer, for frø har bedst af at blive opbevaret køligt for at bevare spireevnen – ja, nogle skal endda i fryseren, for at de kan spire. Men kommer du dem i plast, kræver det, at du har sikret dig, at de er helt tørre, så de ikke mugner. Derfor kan det betale sig at lade dem ligge en dag mere end planlagt bare for at være på den sikre side.

Hvad der skal sås hvornår og hvordan, er en mindre videnskab, som du kan læse meget mere om på havefolket.com. Nogle frø skal have lys, nogle spirer i mørke. Nogle skal have en uges varme først, og andre skal have seks ugers kulde, inden de spirer, og nogle skal have begge dele i forskellige tempi. Prøv dig frem, læs nogle gode artikler, og spørg løs om, hvad andres erfaringer er i de forskellige havegrupper, der findes på internettet.
Til frøhøst og opbevaring skal du bruge følgende ting:
  • En si til at sigte frø fra skaller og uld.
  • Opbevaring fx små papbakker, skåle, glas, kaffeposer, hvori de kan ligge og tørre godt igennem.
  • Permanentpen, som du kan bruge til at notere plantens art og navn.
  • Mærkater, som du kan lægge i skålen sammen med frøene, så du kan huske, hvad det er.

8 EKSTRA TIPS TIL HØST & OPBEVARING AF FRØ

1: Hav tålmodighed! De fleste frø og frøstande skal være helt brune og tørre, før du høster.

2: Du kan evt. sætte en papirpose over frøstanden, hvis du vil sikre dig, at den modner uden selv at smide frøene i haven først.

3: Nogle frø er så store, at de godt kan samles op neden under planten. Skidt med, at der er jord på, eller at de ikke er helt tørre, blot det hele tørrer indenfor. Det kan tage et par uger.

4: Sørg for at mærke alle frøene godt. Et stykke papir, et manillamærke eller lign. i hver skål/kurv med frø. Navn, botanisk navn, sortsnavn, dato og år – evt. høststed.

5: Tør alle dine frø et godt, velventileret sted, hvor der dog ikke er træk, som kan få frøene til at flyve. Det skaber nemlig så megen ravage, at du kan smide det hele ud. Lad dem stå i 2-6 uger afhængig af frøets størrelse.

6: Fjern så meget af frøulden som muligt.

7: Fordel frøene i papir- eller plastposer, medicinglas mv. Husk at mærke dem igen.

8: Opbevar dem lufttæt på køl, i en kold garage eller i et køligt mørkt skab.