Sommerferien er slut for mange af os, og vi ser frem mod en af de måske mest arbejdskrævende tider i haven. Ikke mindst for alle, der er bidt af at arbejde med staudebede. Her er efteråret det bedste tidspunkt til at flytte om og plante nyt – og vi på redaktionen glæder os til at få spaden i jorden.


 

REDAKTIONEN

 

KLIK FOR AT LÆSE

Men efteråret byder også på mange andre glæder, og nogle af dem har vi sat spot på i magasinet HAVELIV, HØST & HONNING.

En af de udfordringer, som vi i dette nummer af HAVEFOLKET havde besluttet os for at hjælpe med, var planlægningen af sensommerhavens blomstringer, der gøres bedst i efteråret.

 

 

Inden længe kan du i haver og parker se fantastiske efterårsblomstringer og finde dine helt egne favoritter, hvis du gerne vil have flere sensommerblomster ind i din egen have. Du finder også tre havereportager i magasinet. De byder på skønne efterårshaver med særlig vægt på stauder og græsser – lige til at blive forelsket i.

 

Men vi byder også på meget andet: Læs en havesnak med blandt andet Bodil Jørgensen, der udover at være skuespiller også er havepassioneret. Du kan sylte med Camilla Plum eller binde buketter af alle havens blomstringer. Desuden har vi stillet skarpt på en af tidens havetrends: Biavl. Og så finder du selvfølgelig også meget, meget andet.

Magasinet her udkom som trykt magasin i 2015, men i dag udkommer det digitalt, så du – der ikke har bestilt et trykt eksemplar – også kan få glæde af artiklerne. Skulle du få lyst til at få dit eget trykte eksemplar, så har vi stadigvæk lidt magasiner på lager – find det i SHOPPEN.