En af de største britiske TV-successer gennem mange år er Downton Abbey, som også i Danmark har særdeles mange trofaste seere. Desuden har serien for længst gået sin sejrsgang over hele Vesteuropa og Nordamerika plus Australien og New Zealand. Senest har serien opnået enorm succes i Latinamerika og i Asien.

TEKST & FOTO: OLE FOURNAIS
Den haveinteresserede TV-seer har nok jævnligt opmærksomt fulgt skuespillerne spadsere rundt i den vidtstrakte park – ofte filmet med det imponerende herresæde i baggrunden.

Scene 1 : Lady Mary spadserer med en af sine bejlere i et betagende parklandskab med vidtstrakte plæner og majestætiske trækroner – og man bemærker det berømte herresæde i baggrunden.

Scene 2 : Den konstant uheldige Lady Edith skynder sig gennem en række haverum med smukke blomster og en frodig pergola for igen at være sammen med sit barn – født i dølgsmål.

Scene 3 : Den unge Lady Sybil sniger sig bag flere hække og langs med blomsterbede for i skjul at møde den unge, flotte chauffør.

Som arrangør af have- og kulturrejser har jeg gennem de senere år jævnligt besøgt Highclere Castle, som er virkelighedens Downton Abbey og ligger syd for Newbury – og hver gang nyder mine deltagere både de smagfulde indre gemakker med smukke malerier, møbler, vægtæpper, porcelæn m.m. – og samtidig den harmoniske park med mange spændende overraskelser.Først lidt fakta om herresædet :

  • Historien om stedet kan dateres helt tilbage til vikingetiden, hvor det i flere århundreder tjente som bolig for biskoppen af Winchester.
  • Nævnes i den berømte Domesday Book fra 1085 – en fortegnelse over ejendomme, jorde, beboere, husdyr m.m.
I årstal:
  • 1368 : omtales en ombygning ledet af William af Wykeham, som også varetog bygningen af dele af Windsor Castle.
  • 1679 : bliver ejendommen købt af 1. jarl af Carnarvon, fætter til den langt mere berømte jarl af Pembroke på det nærliggende Wilton House
  • 1680-1700 : talrige ( måske over 400 ) Libanon-cedertræer indplantes via frø fra arabisten Edward Pococke, Oxford
  • 1774-77 : parken omlægges af den berømte Lancelot Capability Brown
  • 1839-42 : ny ombygning til det nuværende udseende ved Charles Barry – meget kendt som arkitekt for Parlamentet i London
    • Udendørs : domineret af den berømte Bath-stone og i den såkaldte “Jacobethan Style” = blanding af italiensk renæssance og Tudor-stil
    • Indendøre : præget af blanding af gotik og italiensk renæssance
  • 1907 : den 5. jarl sponserer og deltager i udgravninger ved Theben
  • 1915-18 : flere fløje huser militært hospital
  • 1922 : den 5. jarl åbner sammen med den berømte arkæolog Howard Carter gravkammeret til Tutankhamum den 26.november
  • 1941-44 : talrige evakuerede børn fra storbyer
  • 1969 : den 7. jarl udnævnes til “Racing manager” for dronningens hestesamling
  • 1969-73 : den nuværende 8. jarl udpeges som dreng til dronningens æres-page
  • 1970-2005 : præget af mere og mere forfald
  • 2005 – : flere omfattende restaureringsprojekter bl.a. tag, mur, installationer

Parken ved Highclere Castle er i dag “reduceret” til godt 1.000 acres – svarende til ca. 733 tønder land eller godt 404 ha = 4.046 km2. Så derfor forstår man godt, hvordan TV-skuespillerne har haft megen plads at brede sig på. Men som ved næsten alle engelske landskabshaver rummer stedet en række meget forskellige haverum, som her nævnes i kronologisk rækkefølge :

1. Monks Garden – med frugttræer
2. Georgian Periode – roser, plæner
3. Peach House – fersker, skæreroser, britiske stauder
4. White Border – takshæk, hvide stauder
5. Secret Garden – brede og tætte staudebede med løgplanter og kirsebærtræer
6. Wilderness – stor samling af gamle britiske træer omgivet af vilde blomster

Når man i dag besøger Highclere Castle, er hele parken åben for gæsterne, så man rigtig kan gå på opdagelse og nyde de forskellige haverum. Først og fremmest møder man det karakteristiske engelske græsningslandskab, når man fra landsbyen bevæger sig ind til herresædet.

 

Man kan levende forestille sig, hvordan en gæst omkring 1920 har oplevet denne ankomst: Langsomt kommer selve hovedbygningen til syne mellem de mange gamle træer, som næsten alle er de så karakteristiske bredkronede cedertræer fra Libanon. Såvel den moderne kørebane som de mindre stier snor sig mellem træer, busketter og små lysthuse i det bugtende landskab – og altid ser man græssende får rundt omkring.- Det har i sandhed skabt ærefrygt hos de lavere klasser og tilsvarende anerkendende miner hos de velbjergede…

CAPABILITY BROWN
Hele dette nærmest pastorale parkanlæg skyldes Capability Brown, som var den mest anerkendte landskabsarkitekt i England i 1700-tallet. Brown foragtede alt fra den franske barokstil med de rette linier og den præcise opdeling af haven – og i stedet hyldede han de dengang nye inspirationer fra de asiatiske dvs. indiske, kinesiske og japanske haveidealer herunder ikke mindst de buede stier, de “naturlige” busketter, de imponerende træer og de lange kik ud gennem hele dette idylliske græsningslandskab, som skulle symbolisere grundlaget for briternes rigdom: dyrene.

Derfor omlagde Capability Brown en lang række allerede etablerede haver – f.eks. Highclere Castle – fra barokstil til en langt mere “blød” stil med store, åbne plæner, som skulle symbolisere det klassiske engelske græsningslandskab – plus talrige store træer, som absolut ikke måtte plantes i et bestemt geometrisk mønster.

Hertil indplantede Capability Brown også store mængder blomstrende buske – meget gerne hentet i de dengang nyopdagede fjerne egne i verden: buske fra de store områder i Himalaya-bjergene, fra den koreanske halvø, fra Japan, fra både Nord- og Sydamerika og efterhånden også fra det sydlige Afrika.

Sådanne buske plantet i grupper oplever vi naturligvis også på Highclere Castle især i White Border og i Secret Garden, hvor både senere ejere og gartnere efter Brown har forøget antallet. Derfor kan man undervejs rundt i parken opleve, at man også bevæger sig rundt i hele verden – altså: Man skal få en opfattelse af, at man går “på opdagelse” i verden…

MEGET AT BYDE PÅ
Parkanlægget ved Highclere er fuld af overraskelser i form af et design bestående af adskillige rum, et varieret planteudvalg, et harmonisk græsningslandskab med en ide om oldtidens Arkadien, hvor alt ånder fred og ingen fare, og hvor mennesker og dyr er i harmoni med naturen.

Man kan i parken opleve små, lukkede haverum præget af mindre bede med oprindelige engelske planter omkranset af stedsegrønne hække – på engelsk kaldet “knotted bed”, men også lange, harmoniske staudebede præget af langt mere eksotiske planter fra nær og fjern – på engelsk kaldet “herbaceous border” med talrige farverige blomster uden bar jord.

Mellem disse afdelinger møder man nogle få af de meget pudsige og bemærkelsesværdige taks klippet i ganske bestemte former – fagudtrykket for dem er “topiary”.

Endelig møder man også mange blomstrende buske især fra Asien og Amerika – ofte opdaget og hentet til England i løbet af 1800-tallet.

Men mange besøgende – også fagfolk – fremhæver med rette som det mest iøjnefaldende i parken de smukke bredkronede cedertræer, som alle kommer fra Libanon og derfor har udpræget vandrette grene, mens den nok senere udbredte Himalaya-ceder har skråt nedad hængende grene – og kan findes i parkens udkant.

Highcleres parkanlæg hører ikke til blandt de allerkendteste i England, men det skyldes udelukkende, at der i nærheden er så mange andre med enorme plantesamlinger og med andre trækplastre som f.eks. en samling af bestemte planter o.l. Desuden ligger Highclere midt i et yderst frodigt landskab med talrige andre og større herresæder inden for ganske kort afstand.

DOWNTON ABBEY 
TV-serien Downton Abbey har medført en voldsom interesse for Highclere – så massiv, så den nuværende jarlfamilie har sat begrænsninger på de daglige besøgstal: højst 1500 – heraf halvdelen grupper. Dette har vist sig at være særdeles fornuftigt, så alle gæster i ro og fred kan opleve det spændende herresæde og derefter tage sig rigtig god tid til at “gå på opdagelse” i parken med mange spændende planter.

Derfor er det absolut afgørende, at man på forhånd orienterer sig på stedets hjemmeside, så man ikke møder forgæves op. Selv oplevede jeg to gange i denne sommer, at et dansk og et svensk ægtepar bad mig om hjælp til at komme ind. De var blot kørt til Highclere Castle, men der var ikke flere billetter de to dage. Heller ikke jeg kunne formå kontoret til at sælge flere billetter, så de blev henvist til en senere dag…

En for mange gæster noget uventet tillægsgevinst er den enestående udstilling i herresædets underetage, som man så absolut ikke må snyde sig selv for: nemlig en masse arkivalier i form af fotografier, kortmateriale, effekter, tøj, redskaber m.m. fra udgravningerne i Egypten både om de tidlige ved Theben og om det, som førte til åbningen af den verdensberømte kongegrav Tuthankhamon.

Som engelsk tradition byder, finder man gode faciliteter til kaffe og te – og naturligvis en let frokost. I slottets tidligere køkkenregioner og i en staldbygning er indrettet udmærkede spiseforhold, ligesom en noget primitiv, men også meget charmerende giftshop er indrettet i en tidligere stald.

TV-seriens optagelser fra køkkenregioner m.m. er alle foretaget i studier i London, da hele underetagen på Highclere Castle blev moderniseret ca. 1955 og derfor var for moderne i forhold til Mrs. Patmore og Daisy.

Landsbyen Downton i TV-serien finder vi i den også i virkeligheden meget charmerende Bampton lidt vest for Oxford. Her kan man bl.a. opleve kirken, skolen, sygehuset, flere huse i gaden op til kirken og Mrs. Crawley’s hus.

Endelig er flere optagelser fra markedsdag og lignende foretaget i den helt uimodståelige ældgamle landsby, Lacock – lidt sydøst for Bath. Lacock bliver jævnligt udlejet til filmoptagelser, når man skal bruge autentiske miljøer fra ca. 1300 til 1914, idet byen ejes af National Trust og ingen steder i gadebilledet kan man se moderne installationer som TV-antenner, reklameskilte o.l.

HIGHCLERE I DAG
Nutidens countess på Highclere er meget ihærdig med at forny haven. Således igangsatte hun for et par år siden et spændende projekt med at udvide plantesamlingen i “den hvide have” – og tilsvarende et projekt med en stor samling af træer, som er hjemmehørende i England. Derfor bliver det fortsat spændende at følge hendes blog – og ikke mindst at besøge den herlige park igen.