Vi skal til en af landets mest fornemme adresser og besøge en have, der ud over at være omgivet af diademer og sildesalat også er et studie i effekten af at integrere stedsegrønt i et haveanlæg. Det handler om Amaliehaven i København. Parken, der ligger som en lille perle i aksen fra Marmorkirken til Operaen og dermed er nabo til Amalienborg.
TEKST & FOTO: HENRIK
Det er koldt og vådt under vores besøg. Om få dage vil majestæten holde sin traditionelle nytårstale ved bordet med Tage Andersen-vasen, og den vil blive transmitteret til hele den danske befolkning – de fleste i hvert fald. Vi er i et kvarter, der emmer af historie og store planer, og hvor den absolutte elite i Danmark har færdedes gennem flere hundrede år. Når man bygger her, har det betydning for hele nationen og dens selvforståelse og historie. Det kan derfor ikke have været nogen nem opgave at designe en offentlig park netop her, men det var opdraget fra A.P. Møller Fonden til den belgiske landskabsarkitekt Jean Delogne. Haven blev indviet i 1983 og overdraget til Staten og Københavns Kommune.
Når man går rundt i haven i dag, kan man godt fornemme udfordringen. Haven skal på samme tid respektere arkitekturen og strukturen i Frederiksstaden og alligevel repræsentere sin egen tid. Det er et offentligt rum – men det må ikke appellere til for meget tant og fjas og dåsebajere. Og så ligger den immervæk ud til havnen med, hvad den byder på af vind og salt i luften. Løsningen blev et anlæg i to niveauer og med nogle indre rum, som giver lidt beskyttelse og intimitet i forhold til de store pladser og det åbne havnebassin.
Så planen er enkel og gennemtænkt. Men det, der slår en sådan en grå decemberdag, er, hvor grøn den er. Det skyldes den udstrakte brug af stedegrønne planter, som nu for alvor træder frem. Jeg så haven for første gang for omkring 15 år siden, og dengang var der en del flere træer. Mange af dem er fjernet nu til fordel for stauder, liljer og blomstrende buske. Et rigtigt godt valg, især nu hvor de stedsegrønne, formklippede buske er vokset til.
Taks i forskellige nuancer af grønt spiller hovedrollen og står i bedene som skarpe klodser og kugler. De giver parken den formelle karakter og giver associationer til tidligere tiders haveanlæg ved slotte og herregårde.
Skal jeg være ærlig, så syntes jeg, det var et vildt grimt anlæg, da jeg så det første gang. Alt det kantede og skarpe, retvinklede og styrede var bare for meget. Det lignede et mausolæum for en eller anden fæl diktator. Men tidens tand har gnavet på særdeles gunstig vis. Betonen har fået patina, og roserne og stauderne bløder op i alt det stive, så jeg faktisk synes, det er smukt.
Hyggelig vil jeg ikke kalde haven, men der er en særlig næsten meditativ stemning i de inderste rum med bænkene. Prøv at se, hvor flot og effektfuldt det er med de geometriske former af taks i bedene.
Den japanske kristtorn står med saftigtgrønne blade året rundt og er på vej til at blive formklippet til at følge bedkanten. Havnepromenaden løber langs det nye skuespilhus og frem til Kastellet. Haven er næsten lukket helt til ud mod vandet i takt med, at buske og træer er vokset til.
En del af træerne er kirsebærtræer, som giver et farvekick i foråret mellem alt det grønne. I baggrunden anes Amalienborg.
Haven afsluttes i hver ende af et vandfald af kunstneren Arnaldo Pomodoro. Han er også manden bag de store bronzesøjler ud for slotspladsen.
Jeg tror, vi skal tilbage hertil til sommer og se, hvordan haven tager sig ud på den årstid.
Det er længe siden jeg har været i Amaliehaven, og måske den ikke er hyggelig på den gængse facon, men den passer bare så godt lige der hvor den ligger! Værdsætter meget grønne oaser i storbyen og dejligt at høre at haven også hele tiden udvikler sig og at alderen blot gør den skønnere. :o) Vist på tide jeg kigger indenfor, næste gange vejen falder forbi.
Jeg giver dig helt ret, det virker helt rigtigt med sådan en type have netop dér. Af en have at være er det lidt en stivstikker, men kan det være anderledes med den slags omgivelser? 🙂
Jeg vil bare lige MANGE TAK for magasinerne som jeg modtog i går, som jeg vandt igennem en af julekonkurrencerne 🙂 🙂
– Det er første gang, at jeg har set bladene og jeg må indrømme at de er nok de bedste have-magasiner jeg har set til dagens dato 🙂 🙂
TILLYKKE!
Ja, de er flotte, ikk? Jeg ved de gode HAVEFOLK har lagt meget energi og kærlighed i dem, og det kan man bestemt se!
Jeg syntes også, at haven var grim, da den blev anlagt for 33 år siden, men kan da godt se, at der er sket noget i årene, der er gået.
Måske har smagen også ændret sig..
Jeg vil da også lige kigge forbi, når jeg er på de kanter..
Mvh
SuK
Noget af det man reagerer på er nok det meget formelle i udformningen. Der tror jeg du kan have en pointe i at smagen nok har ændret sig lidt, og vi begynder at efterspørge rammer og struktur. Og det er der da i massevis i det anlæg!
Jeg oplever, at dine billeder formidler en form for ro, som formentlig skyldes overvægten af lige linjer, som brydes i passende omfang af runde former og fritvoksende planter.
Alle de horisontale og vertikale linier giver ro og en orden. Og det bløde og runde ind imellem giver fin kontrast. Godt at høre at det kan ses på billederne 🙂
Hi hi, jeg kan godt li din bemærkning om de (for) lige linjer og kanter. Jeg ville have det på samme måde. Jeg har aldrig været i Amaliehaven, men jeg kan forestille mig at årene har blødt op på det "hårdkogte". Dine billeder tyder på det. Smukke.
Og tusind tak for gevinst magasinerne jeg fik i går. Super smukke. De kræver en god kop noget og en stille stund i sofaen.
Mange hilsner Gunvor
TILLYKKE!
God fornøjelse med læsningen. De tåler at blive nydt langsomt – som cognac og god chokolade! 🙂
Jeg holder meget af Amaliehaven. Det er nok især de lige linjer og de klippede taks, der tiltaler mig. Bortset fra vandets plasken er der en dejlig ro over anlægget. Og så synes jeg, at haven passer så smukt til omgivelserne. Jeg går ofte en tur igennem, når jeg er i København.
Hilsen Elna
Det er en lille boble af fred og ro. Især når man kommer lige fra al den pludren fra alle turisterne på slotspladsen 🙂