Der er ikke meget, der strutter og stråler i haverne lige nu. Men én ting gør sig bemærket på denne tid af året: græsserne. Vi så i sommer, hvordan græsser er helt fantastiske til at danne grønne vægge, som kan opdele haven i mindre rum. Nu besøger vi dem igen for at se, hvordan de tager sig ud i deres vinterpragt.
TEKST & FOTO: HENRIK
Om sommeren påskønner vi deres lette og elegante strukturer, og det bliver om muligt endnu mere udtalt her om vinteren, hvor så meget andet er helt afpillet eller flade plamager på jorden. Græsserne holder stand lidt endnu, og feks. snefrytlen står med sine fine tørrede “blomster”.
Græssernes evne til at fange lyset er særligt bemærkelsesværdigt nu, hvor det ikke kun er frøstandene, der gløder i solen, men hvert aks. Her er det en staudehirse, der bliver til gyldne vifter i solen.
Elefantgræs leverer et særligt festligt fyrværkeri med de imponerende duske. De ligner fuldstændig strudsefjer. Sikke en forvandling fra sommerens noget mere beherskede rosarøde pensellignende frøstande til nu, hvor de udfoldede frøstande giver et strejf af luksus og overdådighed.
Struktur er nok det ord, der beskriver græsserne bedst. Her er der en næsten uendelig skattekiste at dykke ned i, hvis man vil dyrke græsser. De gør sig bedst, hvis de får lov at få en baggrund, hvor hver sorts særlige kvaliteter kan træde tydeligt frem. Om ikke andet, så en kølig, blå vinterhimmel.
Et kig ind i gårdhaven, hvor græsmasserne stadig står med fylde og danner levende og bevægelige vægge, selv om det altså ikke er vejr til at rykke sammen om havebordet, uanset hvor hypnotiserende græsserne kan være at se på.
Vil du se, hvordan græsserne tog sig ud i sommer? Så kan du lige hoppe tilbage til dage med sol, lune vinde og lyse aftner og se med her:
PLANTER
Græsser er oplagte, hvis man ønsker enkle og uformelle afgrænsninger af haverum. De gør ikke meget væsen af sig, skal ikke klippes som en hæk eller beskæres som buske og træer. En årlig nedklipning er nok. Alligevel kan de danne vægge, der er tætte nok til, at man føler sig beskyttet og ugeneret.
Hvad siger du? Har du græsser, som du nyder nu i din have? Er der sorter, som du vil anbefale på grund af deres vinterdragt?
Hej Henrik
Tak fordi du gider skrive om prydgræsser…
Mine bedste på denne tid:
Hakonecloa macra
Elefantgræsserne Miscanthus sinensis `Gracillimus´ og `Morning Light´ og `Kleiner Silberspinne´
Luzula (alle frytler)
Festuca glauca `Elijahs Blue´
…og alle sandrørhvener står der også endnu, men heller ikke ret meget længere.
bh
Kjeld
Hej Kjeld
Selvfølgelig gider jeg 🙂 Og tak for dit input – har lige måttet google elefantgræsserne. 'Gracillimus' forekommer at være lidt mere spinkel/lettere end de andre
Jeg holder meget af mine græsser, de er smukke i modlys i den lave sol. Desværre bliver de meget hurtigt for store og fylder for meget i et bed, og de er lidt svære at dele.
Jeg har mest elefantgræsser og har allerede solgt og foræret væk, fordi de hurtigt bliver store.
Vh
Lisbeth
Jeg tror bl.a. en kommentar som din, omkring prydgræsser: "Desværre bliver de meget hurtigt for store og fylder for meget i et bed, og de er lidt svære at dele" der afholder rigtig mange danske havefolk fra at plante dem i haven! Ofte oplever jeg nærmest en aversion, eller "frygt" imod dem.
Man gør selvfølgelig klogt i at holde sig fra de vitale elefantgræsser som du henviser til, hvis man har det som dig, – og i stedet koncentrere sig mere om de lidt blødere og knap så grolystne, så som, pennisetum, carex, festuca, panicum virgatum, deschampsia og stipa calamagrostis. Det er allesammen mindre græsser. Nogle klarer også de tungere jorde. Men stift lerjord er ikke mange planters livret. Langt størstedelen foretrækker en mere luftig jord.
Personligt har jeg det også sådan at prydgræsser gerne må fylde i et bed, frem for at være et mindre indslag som solitære effekter i en plantesamling. Men det kommer jo helt an på hvilken stil og hvilket naturudtryk man stræber efter.
bedste hilsener
Kjeld
I har fat i en pointe. Jeg blev lige transporteret tilbage til min barndom i 70'erne, hvor der rundt omkring i parcelhuskvartererne blev bygget flittigt. Særligt foran pejsestuerne og swimmingpoolen (!) blev der plantet en del elefantgræs og bambus. 10 år senere var de væk igen – jeg tror, at det for græssernes vedkommende netop skyldes, at de blev lidt for massive og svære at begrænse. Og når man så ville styre dem lidt, måtte man konstatere, at det var næmmere at fjerne hele planten end at forsøge at dele den. Og så kom hele historien med "bambus-døden" oveni og TV med Søren Ryge, der skulle have hjælp af Dynamit-Harry for at få dem fjernet. Så der er helt klart nogle traumer, der skal bearbejdes hos nogle havefolk.
Så det er godt at få nogle bud på nogle mindre græsser, Kjeld. Og jeg bemærker også at der er chancer med lerjord 🙂
Tak for gode råd til andre slags græsser, det har nu lykkedes os at dele elefantgræsserne, så de knap er så bastante, men de er hurtige her hos mig. Jeg har ikke stiv lerjord, men meget blandet jord. Jeg havde "set lyset" og forsøgt at plante dem sammen med løvfældende rhododendron, den gik ikke, græsserne kvalte næsten de løvfældende, så nu er de flyttet væk og græsserne delt, men de fik lov at blive der, hvor de fangede lyset/solen bedst.
Bedste hilsener
Lisbeth
uuhhhu, Jeg æælsker græsser, men de elsker desværre ikke min havejord. Der er kun et par af de små lave der vil vil gro. Og da de er rimelig dyre, har jeg opgivet at prøve mere. Har afprøvet 2-3 forskellige et par gange.
Lige nu glæder jeg mig over diverse stedsegrønne planter og småbuske, og går og fundere over hvor det ville være fint at plante flere. Når det ikke er frostvejr, er det beskæring af diverse træer og buske der er på programmet.
hilsner Gunvor
Håber du har set bud på græsser, der tåler lidt mere tung jord?
Stedsegrønt er en gave her i det kolde nord, dem sætter man pris på nu.
Altså Henrik – dette indlæg viser virkelig, hvorfor jeg også er forelsket i prydgræsserne. Netop deres standhaftighed vinteren over og så de smukke farver, når solen leger med dem 🙂 Blandt mine yndlings er Sesleria autumnalis/Blåaks (fordi den er grøn endnu), forskellige Miscanthus sinensis (der endnu står rank, nogle med fine faner), lampepudsergræs (der står som det fineste springvand) og Calamagrostis 'Karl foerster' (som godt nok lidt er ved at tabe pusten nu, men har været så flot hele efteråret og start vinter).
Fedt med input fra Kjeld også. Der var lige en enkelt, jeg ikke kendte, som jeg skal have kigget nærmere på 😉
Tak for dejligt vinterskriv!
…ud i haven og indspicere! Nu kan du jo se hvor det ville gavne med noget at se på 🙂
Det ser fantastisk ud med græsser. Hvilken slags elefantgræs er det vi ser på billedet under overskriften og igen på billede nr. 3? Og er det en af de grolystne? Det er vel også en mulighed at plante dem i store krukker, så man ved hvor man har dem?
Mvh. Iben
Hej Iben
Det er ikke en af mine egne, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed. Men jeg gætter på, at det er en Miscanthus sinensis 'Malepartus' – og i så fald en af dem "med krudt i". Har ikke hørt om græsser der IKKE kunne plantes i krukke. Spørgsmålet er nok snarere om en kæmpe som denne (bliver over 2 meter høj) vil se harmonisk ud i en krukke? Måske er det bedre at finde en plet hvor den kan få lov at fylde – eller vælge nogle af de mindre voldsomme, som Kjeld lister op?
Jeg er absolut på begynderstadiet, hvad græsser angår. Et billede af Keld Slots "hvide snit" i C.D's bog om hvide haver har gjort så stort indtryk, at jeg har plantet de første 5 morning glow i efteråret. Hvis de trives kommer flere helt sikkert til. Ind til videre har jeg kun en lav græs i krukke, som jeg er rigtig begejstret for, meeen…..altså ikke helt "tør" at plante ud i mine meget tætte bede. Den skal til gengæld have plads i flere krukker til foråret, for den er kommet for at blive.
Hilsen Pia