KROKUSTÆPPET I KONGENS HAVE

For mange københavnere er der én ting, der klart signalerer, at nu er foråret kommet: Det er krokustæppet i Kongens Have. Tusinder og atter tusinder af krokus udgør et samlet mønster i hvidt, blåt og nuancer af lilla i et aflangt felt ud for silhuetten af Rosenborg Slot. For år tilbage var jeg så heldig at have min arbejdsplads lige ved siden af parken, og det var sikkert, at i marts måned skulle jeg lige en lille omvej gennem anlægget for at se, hvor meget tæppet var sprunget ud. Det er noget af det magiske med haver: Der er en vis forudsigelighed – og alligevel kan man ikke programmere et blomstringstidspunkt fuldstændigt – eller for den sags skyld være sikker på, at blomstringen overhovedet kommer. I år har jeg været forbi plænen med krokus i uge 10, hvor der kun var enkelte blomster at se, og nu igen i uge 12, hvor tæppet er ved at være fuldt udsprunget. Det passer meget godt med tommelfingerreglen, der siger, at man kan nyde krokustæppet fra d. 21 marts.

Det er blevet meget populært at lægge krokus i plæner. Det forstår man godt, for den slags forvandling af lidt kedelig grøn græspæne til et stort blomsterhav er fortryllende. Netop det, at det kun står på i få uger, gør oplevelsen så meget stærkere. Ligesom når japanerne smider alt, hvad de har i hænderne, for at nyde kirsebærtræernes blomstring, når den er der.

Det eneste, det kræver, er, at du kan lade være med at slå græsset, til dine krokus er visnet ned igen. Det kan være en prøvelse for dem, der helst vil have helt trimmede plæner. Og det giver plænen et lidt kedeligt skær, mens de døde stubbe står tilbage. Men det er nu en kort tid, så fat mod, og trøst dig med, at du på denne måde giver dine krokus styrken til at trækker kræfter ned i knolden og vende tilbage næste år.

Krokus er nemlig en staude, selv om de fleste af os ikke lige tænker, at de skulle falde i den kategori. De breder sig stille og roligt i klynger, som man med fordel kan dele og fordele i haven. Det er tit smukkere med et tæt tæppe end med tuer af tætpakkede blomster. Måske er det også nu, at vi lige skal minde om, at selv om det kostbare krydderi safran er tørrede støvdragere fra kokus, så er det altså ikke fra de varianter, vi har stående rundt omkring i haverne.

I Kongens Have har man inddraget to plæner til formålet. De mange krokus er sirligt placeret i geometriske felter i hver sin farve. På den måde kan man lege med mønstre og former, og her har man naturligvis valgt et stramt design, der matcher den renæssancehave, det er en del af. Desværre er mønstret ikke så tydeligt lige nu, hvor blomsterne ikke er fuldt udsprungne. Når man følger tæppet gennem flere år, kan man også se, at det kan være lidt tyndt og mølædt sine steder.

Plænerne indrammes af store marmorkugler, der formentlig udgør nogle af havens ældste dele. Plænen  er yderligere afgrænset af snore, der skal forhindre trafik på tværs af tæppet. Det holder hverken hunde eller fulderikker ude, men begrænser da den skade, der kan forvoldes ved at trampe rundt i bedet. Tæppet udgør en flot løber op mod Rosenborg Slot.

Krokus findes i en lang række nuancer af blå, gul og lilla – især fordi forskellige aftegninger giver en lang række varianter. Blomsterne rækker efter lyset og folder sig sammen, når solen forsvinder. Det gør de også, når det regner. Så når du synes, at der er ekstra power på, når forårssolen skinner, så er det ikke tilfældigt: Det er dér, hele blomsten er åben, og farverne fylder mere.

Løgplænen må ikke betrædes. Nej, det må den ikke. Kongens Have er et af byens mest brugte uderum. Turister i hobetal, dagplejere med børn, pensionister, hundeluftere, familier med engangsgrills, studerende med næsen i bøgerne og lige om lidt også nybagte studenter med øl og musik. Det slider godt på sådan en have, men den ser ud til at trives med at blive brugt. Undtagen de krokus, som bor i krokusplænen, som ikke bryder sig om at blive trådt på og få jorden pakket omkring dem.

Man kunne fristes til at tro, at det kunne være trafik hen over plænen, der har gjort, at knoldene i det ene hjørne enten ikke skyder eller i hvert fald er langt bagefter de andre. Det er i hvert fald påfaldende, hvordan det matcher stien ved hjørnet af plænen.