Det store bøgetræ i vores lille baghave, har haft sit sidste år med krone og blade. I marts måned skar vi toppen af træet. Nu står det tilbage med de største grene, og venter på næste etape af fældningen.

TEKST & FOTO: MONICA LANGELUND

Planen er, at lade stammen stå, så den kan bruges som rumdeler i haven, med en vildvin op af. Jeg havde troet, det ville blive en svær proces at sige farvel. Træet fejlede intet ud over at alt være for stort til en have på 200 m2. Men sentimentaliteten er forbavsende hurtigt blevet afløst af noget helt andet, nemlig nysgerrighed.

Træet kom ind i haven med den tidligere ejer. Vores nabo har fortalt, at der egentlig stod et smukt japansk kirsebærtræ i haven, men det voksede for voldsomt og måtte lade livet. Ind kom i stedet et bøgetræ fra skoven, hvilket egentlig er en sjov tanke, da bøgetræer heller ikke ligefrem passer til små rækkehushaver, men træet har været værdsat af både børn, voksne, fugle og egern. Det var bare blevet alt for stort og for vanskeligt at beskære løbende. Så i marts røg kronen altså.

Hvad stiller man op med et halvt træ, der ligger spredt i en have, når man forsøger at fastholde et princip om at så lidt organisk materiale som muligt forlader haven? Man anvender en grenhakker selvfølgelig. Det tog overraskende nok kun min mand og jeg en eftermiddag, at omsætte det meste af en trækrone til bøgeflis.

Det fyldte godt op i haven, da bøgetræets krone røg, men det var i praksis ikke så uoverskueligt at gøre noget ved, som man umiddelbart skulle tro.

 

Det ligger nu bag stammen, ved siden af komposten, og tanken er, at det komposteres over tid. God kompostjord venter forude. Indtil da er det alle tiders insektbo. For ikke at tale om den mus, der krøb i skjul i bunken, da vores hund i dag fik færten af den. Træet har med andre ord stadig en vigtig funktion i haven, selvom det nu er blevet til flis. Denne nye funktion har åbnet mine øjne for dér, hvor al haveliv tager sit udgangspunkt. Jorden.

Komposten i vores have. Vi har to åbne kompostrum, en lukket til madaffald som frugt og grønt og nu også en bøge-flisbunke.

Jeg deltog for nylig i et gratis webkursus i dyrkning af sommerblomster. Clare Monica Day fra ‘Garden to Vase‘ forklarede i kurset, hvorfor hun ikke lykkedes med sine ‘café au lait’-dahlia de første år, hun dyrkede dem. Hun konstaterede, at det handlede om de jordforhold, hun dyrkede dahlia’erne i.

Og i stedet for at lave et quickfix med at tilsætte jorden fx flydende gødning sørgede hun for at skabe den bedste jord, bl.a. via kompost. Kurset var egentlig bare en appetitvækker til et egentligt webkursus i dyrkning af sommerblomster – et kursus der selvfølgelig har fanget min interesse nu – men appetitvækkeren var ikke desto mindre interessant nok i sig selv, da jeg netop i år vil forsøge mig med min egen miniskærehave og ikke ligefrem har haft succes med dahlia før. Nu ved jeg altså, at jorden har afgørende betydning for de gode resultater.

 

Jo jo, det vidste jeg på en måde allerede. Jeg ved godt, at der er blomster, der trives bedst i våd jord, leret jod, sandet jord osv, og jeg ved også, det er godt at gøde, men det handler om mere end det. Det handler også om selve indholdet af jorden, om de mineraler, bakterier m.m. der findes og lever i jorden.

Jeg har anskaffet mig en ny, spændende mig en bog om emnet. ’Naturlig gødning i haven’ af Tina Råman m.fl udgivet på Lindhardt og Ringhof. Det er ikke et emne, der falder mig nemt at forstå. På nogle områder føler jeg mig sat tilbage i biologitimerne fra min skoletid, hvor jeg aldrig helt gennemskuede alt det med kuldioxid, klorofyl, fosfor og den slags. Men forskellen er, at nu vil jeg gerne forstå det.

Desværre forstår jeg allerede nok til, at jeg blev stærkt bekymret, da jeg for nylig læste en artikel fra The New York Times. Artiklen handlede om at en del af vores biodiversitet, vi ikke rigtig har fokus på i hverken medierne eller vores hverdag, er i stor fare. Biodiversiteten i jorden, den jord vi dyrker og går på hver eneste dag. Jorden under os indeholder tilsyneladende 1/3 af alle levende organismer. Jord er i sig selv i virkeligheden et højintelligent øko-system.

Det er først i løbet af de sidste par årtier, at forskere har fået en forståelse af hvor komplekst et system vores jord egentlig er og nu er man altså samtidig ved at indse, at dele af dén verden er i fare for at uddø, fuldstændig som vi ser det med dyre- og planteracer over jordens overflade. Det har indlysende store konsekvenser for bl.a. den mad, vi dyrker. Og for vores mulighed for at dyrke jorden overhovedet. Grundlæggende er problemet, at vi tager al for meget fra jorden, roder for meget i den og giver alt for lidt tilbage.

Billedet er fra sidste år, men også i år bruges drivhuset til at dyrke forskellige planter i. På sigt kan den kompost bøgetræet vil blive til, gavne nye og eksisterende planter i haven.

I det lys er det pludselig slet ikke så slemt, at fælde bøgetræet i vores have. Det slutter jo ikke dér, som jeg troede. Ved at beholde det meste af træet i haven, omsat til bl.a. flis, giver vi noget tilbage til jorden, fundamentet for hele haven. Helt konkret kan det være med til at forbedre jorden og måske vil jeg også lykkes med mine dahlia’er på sigt, men det handler om mere end hvad jeg får ud af det. Det handler indlysende også om en respekt og omsorg for jorden. Der er oveni noget befriende i at kunne slippe den sentimentalitet, der har præget tiden op til selve fældningen af bøgetræet. Det er en sentimentalitet, der præger min tankegang i mange af livets forhold, men visheden om, at der ikke er tale om en slutning, men blot en forandring i en kompleks cyklus… selv i en lille rækkehushave på 200 m2… er beroligende.

Billedet er fra sidste år, hvor bøgetræet endnu havde sin krone. Skønt ser det ud, men kronen overskyggede en stor del af haven. I billedet ses bare en del af kronen.

 

Du kan se meget mere fra Monicas have på hendes instagram-profil som du finder ved at klikke lige her.