Allerede i slutningen af februar var jeg klar til at komme i haven og få overstået den første grove forårsrengøring, men helt sådan blev det ikke.  


TEKST & FOTO: KARINA
Kender du det? Den ene dag tager pludseligt den anden, og inden man har fået set sig om, er der gået en måned og dernæst to. Sådan skete det i hvert fald for mig, og som en tyv om natten listede maj måned sig ind på mig.
Nu er det jo ikke, fordi jeg har ligget til den lade side, for det daglige arbejde skal jo også passes, og så har det ustabile vejr også haft en del af skylden.
Forleden, den 1. maj, hvor min søn også havde fri fra skole, tænkte jeg, at nu er det nu. Det er fridag, der er ingen undskyldning, og hvad bedre er, jeg har en god hjælper lige ved hånden. Og således fik vi klaret en hel del. Lige fra at fjerne ukrudt til at rydde op og få fejet.

Nu ser haven nogenlunde anstændig ud igen, og derfor skal du da lige med en tur rundt og se, hvordan det hele står til derude.

Purissima-tulipanerne er i blomst, de sprang ud for godt en uge siden. Dem skatter jeg meget højt, da de både er nogle af de allertidligste og utrolig stabile.

Knap så stabile er vibeæggene hjemme hos mig. Jeg synes, at antallet svinder alt for hurtigt ind, men jeg vil ikke undvære dem, så jeg tror, at jeg skal have købt mig nogle flere løg til efteråret.

Mine magnolia-træer har heller ikke vist sig at være så stabile. I hvert fald har de i år kun meget få blomster og knopper.

Jeg ved ikke helt, hvad det skyldes, men jeg nyder de få, der er, og håber på, at det blot er i år, de blomstrer så sparsomt.

Videre mod min søns egen terrasse. Her har vi fået fejet og ellers ikke så meget andet. Ud over at træværket trænger til en gang maling, synes jeg også, at stemningen trænger til et løft.

Måske mangler der blot lidt flere krukker og en ny stol. Den gamle gyngestol har mange år på bagen og føles ikke længere så sikker at sidde i.

Fra min søns lille terrasse ser vi ned mod spiseterrassen. Mellem de to terrasser står vores kugleahorn, som lige nu har fine, spæde friskgrønne blade.

Ved spiseterrassen blomstrer de to kirsebærtræer. Jeg overvejede et år at fælde dem, da de har det med at få lus, men som de ser ud lige nu, er jeg egentlig glad for, at jeg har ladet dem leve.

Udover kirsebærtræerne er alt ved det gamle i denne haveafdeling – bortset fra at jeg har fået fyldt et par af krukkerne med krydderurter.

 

Vi slutter af ved havens største pergola. Lyset er lidt hårdt lige her, så den er ikke altid nem at affotografere. Til gengæld ses det tydeligt, hvordan de halvtransparente listevægge laver flotte skygge-effekter på muren og på belægningen. Og med dette slutter også turen rundt i min forårshave – jeg håber, at du nød turen.