Husker du synet af de første små spæde martsvioler, som prydede græsplænen i det tidlige forår? De er dog lidt trængte i min mosfyldte græsplæne, som dog er både lækker og blød at gå rundt på med bare fødder.


TEKST & FOTO: KAREN HAUBRO
Husker du synet af de første små spæde martsvioler, som prydede græsplænen i det tidlige forår? De er dog lidt trængte i min mosfyldte græsplæne, som dog er både lækker og blød at gå rundt på med bare fødder. Violerne er nu afløst af et pragtsyn og en berusende duft fra mit gamle Discovery-æbletræ, som de sidste mange dage har stået flot med de sprødeste og sarteste fine hvide blomster, som stråler om kap med naboens magnolietræ og den ny spireahæk, som blev sat for et par år siden.

Haven er lige nu et rent sansebombardement af farver og dufte – æbleblomster, blomstende hvidtjørn, syrener og klematis. De sidste 14 dage er alt i mit haven eksploderet med raketfart. Selv mine få asparges voksede sig fra den ene dag til den anden meterhøje.

Vortemælk er bare smukke især den lille i krukken. Det er en Euphorbia amygdaloides ‘Purpurea’.
Ved siden af er min vandhane med løvehoved, som er købt hos en marskandiser i Madrid på en ferie for mange år siden.

Denne gamle klematis i min forhave ved husets ene kældervindue blomstrer om kap med mit æbletræ i baghaven. Den har stået der i over 10 år, og jeg gør nærmest ikke noget ved den udover at gå om på forsiden af huset og nyde den, og så har solsorten sin rede derinde.

Jeg bliver lige ved æbletræerne lidt. Hvis du er glad for æbler, der kan holde sig ud over sommeren, og som er meget aromatiske i deres smag, vil jeg anbefale dig at anskaffe dig et Filippa-æbletræ. De er gode spiseæbler og gode i mange varianter af æbledesserter og til den klassiske æblekage med makroner og flødeskum, som kan nydes i haven med din bedste kaffe, når du skal hvile dine ben efter en dag i haven. Ja, maj er en travl måned, hvor vi gerne står på hovedet og gør alt for at arbejde om kap med ukrudtet og prøver at huske, om det nu er violfrøstjerne eller solhat, der snart kigger op af den lune forårsjord. Hvis du vil hjælpe dig selv med at skelne uønsket ukrudt fra dine stauder, så kan jeg anbefale dig både at sætte stauder og så sommerblomster i klynger. Det gør det nemmere at sætte afmærkning op, så du ved, hvad der er i din jord fra sidste år, og ofte ser dine blomster ud af mere, når de står i en klynge. I min have er der af og til små spirede ukrudtsfrø, der får lov at vokse sig store, fordi jeg enten tror, jeg ved, hvad det er, eller fordi jeg er for nysgerrig til, at det skal lade livet under min gamle havehakke.

Det er sæson for at trække rabarber, og det er lækkert med kompot til sommerens grillmad og den skønne rabarberkage med fløde og makroner. Jeg kan ikke nænne at fjerne de flotte blomster i rabarberne, selvom de jo nok tager lidt kraft fra planten og begrænser mængden af nye skud.

I disse dage nyder katten det i drivhuset, hvor jeg gerne forspirer mine sommerblomster og har klargjort jorden til de spæde tomatplanter. For 3. år i træk er kapillærkasserne afløst af en siveslange, der kan tilsluttes haveslangen. Det fungerer rigtig fint, og jeg har lyttet til Camilla Plum, som mener, at hvis tomaterne skal udvikle smag, skal de ikke overvandes – og det synes jeg ikke, de bliver med siveslangen.

Tomaterne er enten sået fra frø, jeg har fået af min mands datter eller købt i den lokale planteskole. Alternativt måske hos Gartneri Toftegaard tæt ved Køge, som også har en fin webshop. Endnu bedre er det at besøge dem, så hvis har du tid, er køreturen dertil godt givet ud – stedet er bestemt et besøg værd. Et væld af tomater, chili og alle mulige krydderurter. Så brug hellere det, det koster at få planter tilsendt, på at betale broafgiften, hvis du kommer fra Fyn/Jylland. Det er for mig altid en fornøjelse at se og røre planterne og glæde mig over at passe på noget, som andre omhyggeligt har drevet frem.

Nogen gange tager vi langt for at nyde smukke scenarier – nogen gange er de lige for næsen af os. Det handler bare om at få øje på det. Derfor går jeg nogen gange efter et par dage, hvor jeg har været væk fra haven, en tur med kameraet og indfanger små fine detaljer. Som fx mine løvefod, som lige nu står med fine grønne blade.

Endelig er de kolde nætter forbi, og nu tør jeg sætte mine pengetræer eller paradistræer ud i haven efter en vinter i stuen.

Mine georginer kom først fra garagen og så til skuret og blev lidt glemt, men nu er også de endelig kommet i jorden, og jeg håber, de alle bliver til noget. Heldigvis er der næsten ingen dræbersnegle i haven – endnu. De gemmer sig gerne under rabarberne, og de elsker desværre de friske georgineskud. Så jeg må hellere få fundet et stykke fiberdug og se, om jeg kan være heldig at få blomstrende georginer i køkkenhaven i år. De små tallerkensmækkere foran georginerne selvsår sig selv fra år til år. De er smukke, indtil frosten sætter ind, og hønsene elsker at få et par stængler i ny og næ.

En anden glæde i min have er alle mine selvsåede akelejer, som hvert år byder på nye farvekombinationer.

Min stjerneblomst har mange grønne blade og har overlevet vinteren i højbedet, og jeg håber, at den måske for første gang i år kommer med blomster til nogle af mine buketter.

Katten har fundet et nyt ynglingssted – under havebordet.

Lige nu er haven en fryd. og husk at nyde solsortens aftensang.

Du kan læse meget mere om Karen i vores præsentation af årets gæsteskribenter lige her.