ET ÅR MED KØKKENHAVE

Selvom vi ikke har den store produktion kørende, så er det daglige tilskud af grøntsager og urter fra egen have til stor glæde – og ikke mindst er synet af den frodige køkkenhave en lise for min havesjæl. Vores køkkenhave er bestemt ikke stor. Hvis du ikke før her på HAVEFOLKET har læst med, når jeg har givet beretninger herfra, så får du lige en lille opsummering:

Køkkenhaven består af en lille samling af højbede i sortmalet lærketræ. Bedene er 110×110 cm og 220×110 cm – tre af hver slags. Derudover er der et felt i terræn, der også er 110×110 cm – her bor der et æbletræ af ukendt art, som hvert år forsyner os med mange flere æbler, end vi kan nå at spise. De er nemlig ikke særligt velegnede til at gemme. Men de uger, hvor æblerne modner, nyder vi at mæske os i store, flotte røde æbler, der er mere saftige end ethvert æble, man kan købe i supermarkedet.

Køkkenhaven er omkranset af bøgehæk på tre sider og listehegn på den fjerde (mod nord). Mod vest er der et smalt bed langs hækken – her står en lavendelhæk, der danner bund for opstammede ribs- og stikkelsbærbuske. Finder jeg en opstammet solbær, skal den også plantes her.

Langs nord er der også et smalt bed mod listehegnet. Her får alverdens tørketålende planter lov at boltre sig. Ud over lavendelkanten betyder det iris, timian, masser af tulipaner i foråret og diverse selvsåede sommerblomster i efteråret – som oftest kæmpeverbena. Desuden er der skovjordbærrene, som mod min vilje også stædigt bor her.

Da køkkenhaven sidste år var fyldt med krydderurter, er det klart, at der stadigvæk er en del tilbage. Nogle har jeg dog taget op og plantet i krukker, som nu står på vores morgenterrasse, der er tæt på køkkendøren – jeg håber, det bliver en god og funktionel løsning. Dekorativ – det er den i hvert fald. Mere herom senere på året.

Køkkenhaven huser også andre planter, som er ‘fastliggere’, nemlig jordbær.

Vi har to sorter: ‘Senga sengana’, der ses på billedet herunder, og ‘Elsanta’. Mens ‘Elsanta’ er en forholdsvis tidlig sort med søde bær uden syre, er ‘Senga sengana’ en lidt senere sort med mere syrlige og aromatiske bær. Begge sorter er gode til frysning, men vores når aldrig så langt.

Tanken med at plante to sorter var oprindelig, at jeg ville smage mig frem til den bedste og så formere den op på hele arealet, men indtil nu har vi nydt at have begge typer. De har hver deres fordele, så jeg tror, at de begge får lov at blive her.

Den bredbladede persille er en af de urter, som næsten altid hører hjemme i køkkenhaven. Persillen køber jeg som småplanter på planteskolen og planter ud hvert forår. I år har persillen fået til huse ved siden af purløgene, der netop her i maj er allersmukkest.

Salvie er også genplantet på trods af, at jeg har forsøgt at nedskalere omfanget af krydderurter. Salvie er uundværlig, når man som vi er afhængig af italienske retter. Blandt andet er den velvalgt til lasagnen.

Merian skal jeg også have fundet, men det er ikke altid så let. De fleste planteskoler køber kun oregano hjem, men jeg har ikke givet op endnu. Sidste år fandt jeg dem i Koldings ‘Have med stil’, så jeg skal nok få dem støvet op i år igen. Om jeg så skal køre til Kolding.

Grøntsager skulle der jo også gerne dukke op inden alt for mange måneder. Ærter og bønner er sået, men kun ærterne er kommet op. Nuvel, det er også kun et par uger siden, jeg såede.

Hvis du synes, det ligner kartofler, der også står i bedet herover, så har du ganske ret. Et par enkelte har fundet vej hertil efter tidligere års kartoffeldyrkning, og de får altså lige lov til at gro til. Så må det koste lidt i rækken med bønner, når de skal graves op.

Der er også sået squash.

De er nu heller ikke kommet op endnu. Det er små runde italienske squash, og de plejer at være lidt længe om at spire, så de skal nok dukke op.

Salaten blev plantet ud i de varme dage for et par uger siden. Den kommer fint, og jeg er hver dag nede og tjekke, at de er sneglefri. Møder jeg bare en enkelt snegl her, så bliver rækken kasseret.

Et enkelt af felterne er overdækket med en mistbænk. Her dyrker vi basilikum, og den har allerede fundet sig godt tilrette. Basilikum skal have godt med vand, så på varme dage skal jeg vande højbedene i hvert fald hveranden dag for at sikre, at den forbliver i god vækst.

Og så er der selvfølgelig også lige lidt krukker. Krukker med oliventræer, med buksbom, med stativer og pralbønner og ikke mindst med blåbær.

Også vores rabarber vokser i krukker. For en måned siden høstede vi første omgang af lange slanke rabarber, der voksede sig til under driveklokken. Nu står planten og skyder en gang mere. På billedet her til venstre kan den måske lige anes i den riflede krukke, hvor der også lige står tre krukker med gaura og vokser sig store, før de skal plantes ud i staudebedene.

Løg har vi også en del af. Det er hvidløg og etageløg. Sidstnævnte klarer helt sig selv, mens hvidløgene sættes hvert år til september.

Køkkenhaveliv kan bestemt anbefales. Det er noget af det mest livsbekræftende ved havedyrkning – med de glæder og skuffelser, der følger med.