Pludselig er vi landet i en efterårsmåned. Hvordan i alverden kunne det gå så stærkt med den sommer? Det gode er, at der nu dumper frugt ned fra himlen i form af æbler. For selv om foråret ikke tydede på, at der ville komme en enste frugt, så bærer mine små træer faktisk ret godt i år.


TEKST & FOTO: HENRIK

Det er hvert år et af højdepunkterne, når åbletræerne blomstrer i min have. Jeg har et langt espalieret æblehegn langs den ene side af haven, så jeg afventer altid med spænding, at blomstringen går i gang, for det er et meget smukt syn. Nogle år er vejret så elendigt, at hverken jeg eller bierne når at opdage, at blomsterne er der. Andre år stråler hegnet med tusindvis af små rosa-hvide blomster i flere uger. I år var det en lidt blandet fornøjelse, for vejret var egentlig ret køligt, og alt var lidt bagefter. I hvert fald i mit hjørne af landet. Det store gamle Ingrid Marie-æbletræ præsterede således kun en håndfuld blomster, som blev til fem æbler, der blev til absolut ingenting. Men espalieret – det har æbler i massevis.

Jeg ved ikke, om det skyldes sorterne, eller at espalieret beskæres ganske kraftigt, men det kommer altid omkring en uge eller to senere end det fritstående træ. Med det uforudsigelige danske vejr er det vist meget godt, for så kan man sprede risikoen for nattefrost i de tidlige forårsmåneder lidt. Espalieret er sydvendt og får fuld sol. Til gengæld bliver det af og til lidt presset af beplantningen i bedet bagved. Sådan er præmissen, men jeg prøver da klippe de planter tilbage, der forsøger at nå lyset ved at vokse ud gennem hegnet. Det er bare svært at komme til, så ofte må æbletræerne finde sig i at få lidt konkurrence fra en solhungrende staude.

Jeg har fem forskellige sorter, alle tidlige sommeræbler. Så de kulminerer alle sammen næsten på samme tid. Skulle jeg gøre det om, ville jeg nok vælge nogle sorter, som modnedes lidt mere spredt, og jeg ville nok også sørge for, at nogle af dem skulle være bedre at opbevare. Der er flest Rød Ananas, og det er det lækkert, sødt lille æble, men det holder ikke så godt. Så man må enten spise sig en mavepine til eller koge grød, marmelade eller juice dem i lange baner, mens de er friske.

Det dejlige vejr har virkelig sat skub i modningen, så bare det at følge med i opsamlingen af nedfaldsfrugt er et større arbejde. Man skal være kvik for at komme før fuglene, som gerne prøvesmager en række æbler ad gangen. Eller de fordømte snegle, som heller ikke er særligt gode til at spise op. Men hvis man får indsamlet frugterne, er der virkelig et godt bidrag til husholdningens selvforsyning, selv fra sådan en lille have.

Jeg er kommet lidt bagefter i år, men jeg er begyndt at sommerbeskære træerne i stedet for at gøre det i februar/marts. Der er ingen grund til, at træet skal bruge krudt på grene, som alligevel skal fjernes, og man kan sørge for lys og luft til frugterne. En evt. udtyndning kan også være aktuel, men her er jeg alt for blødsøden og kan ikke nænne at fjerne de små æblebørn. Det er sværere at se træets struktur med bladene på. Men til gengæld kan man se, hvordan træet rent faktisk vokser, og hvor meget bladene fylder og lukker af. Dét kræver lidt god fantasi en råkold februardag.

Er du i tvivl om, hvad der skal væk, så kan du starte med at afkorte alle de strittende, lange augustskud til tre-fire knoppers længde. Så har du allerede lidt mere overblik. Dernæst kan du fjerne alle opadvoksende skud samt alle krydsende skud og grene. Til sidst kan du foretage en udtyndning, så der er god afstand mellem frugterne næste år. Grene, som skal fjernes, men som har æbler på, lader jeg sidde, til æblerne er høstet. Og de steder, jeg er usikker på, om der skal klippes/skæres, lader jeg bare være for nu – jeg kan altid gå en runde mere inden næste forår.

Nu hvor nogle grene er tyngede af frugt, kan man se, om de har behov for yderligere opbinding. Man skal huske, at det ikke er naturligt for træet at vokse helt vandret, som mine gør. Så grenene kan godt brække, hvis de bliver for tunge. Jeg bruger enten hampsnor eller det der ståltråd med gummi på. Husk, at du ikke skal binde for stramt. Træet skal kunne bevæge sig og vokse, uden at tråden skærer sig ind i barken.

Og nu står den vist på velfortjent æblekage?