Der vil være rigtig mange gåture i haven i løbet af en sæson. Det er ikke en lang strækning, jeg går, men det kan tage lang tid at komme rundt med alle de stop, man gør undervejs.


TEKST & FOTO: ULRIKA SABEL


De forskellige rum i haven og refleksionerne over sæsonen betyder, at der altid er noget at opdage. Som tilskuer mister jeg ofte opfattelsen af tid, når jeg går rundt. Velkommen til en aftenhavevandring gennem nogle af havens rum.

Klokken er lidt over seks, da jeg kigger ud gennem min dør og mødes af dette syn. Min gang af brosten har en blød organisk bueform og fører ud til gaden. Langs gangen er der en havesofa. Jeg sætter mig et stykke tid og kigger på krukkehaven. Sankthansurt og Euphorbia ‘Diamond Frost’ blomstrer i hvidt, og mit prydgræs er frodigt grønt. Intet tegn på efterår her. På den anden side er hostaen ‘Francee’ ved at blive rigtig gul. Her er efteråret markeret. Jeg rydder noget ukrudt fra brostenene og tænker på, hvornår jeg sætter min Euphorbia i garagen til opbevaring om vinteren. Det kan jeg beslutte en anden dag, for nu går jeg videre …

…til den anden havesofa. Åh, hvor det er grimt. Min sofa har brug for kærlighed og en ny farve. Ja, ja, nu har jeg noget at gøre til vinter. Jeg gør rent i fuglebadet og giver min bambus noget vand. Mine bambus har jeg i pilekurve hele året rundt. Jeg er meget tilfreds med dem.

Jeg går ind i haverummet med den store, cirkulære græsplæne. Jeg bemærker, at min lavendel har haft godt at blive skåret ned. Jeg henter en saks og skærer lidt i mine havtornbuske. Jeg kigger på min anden krukkehave i lilla farver og plukker visne blomster væk. Jeg har nu mistet tidsfornemmelsen og føler mig bare tilfreds.

Jeg rydder op mine børns legetøj og ser, at der er lidt for meget ukrudt under trampolinen. Lurer på, om jeg kan betale min datter for at fjerne det for mig? Jeg får øje den fantastiske vildvin og bliver trukket ind i det næste haverum.

Hvad jeg aldrig har fortrudt, er, at jeg har beklædt pergolaen med vildvin, der får den smukkeste farve i efteråret. Den røde og den blå farve klæder hinanden. Jeg ser på min nye plantning af prydgræsser i den blå rabat sammen med katteurt. Jeg er virkelig glad for at have flyttet mine Perovskia ned til de hvide birketræer. Den blå skær ser rigtig godt ud på afstand.

Jeg går op på terrassen og kaster et vredt blik på mine tomatplanter med grønne tomater. Jeg føler, at vi burde tage møblerne ind til vinteropbevaring (vi = min mand), men den grå farve er så lækker til den røde. Alle burde virkelig have en mur af vildvin.

Jeg går længere ned til køkkenhaven. Klokken er allerede syv, og det er begyndt at blive mørkt udenfor. Den blå farve ser så flot ud om aftenen. Det er faktisk utroligt, at min katteurt stadig blomstrer så intenst. Det er en super-staude.

Efteråret er den bedste tid i køkkenhaven. Jeg kan ikke få nok af mine vildtvoksende kæmpeverbenaer og hvide høstanemoner, der lyser op i staudebedet. Mine ærteblomster er et trist syn og har nu givet op. Men hvad gør det, når jeg har æbler. Jeg smager et Rubinola æble og regner på min høst. Ja, det er nok til en æbletærte.

Køkkenhaven er mit drømmeværelse. Hver gang jeg går herned, begynder jeg at fantasere om drivhus, perlesten og udvidelse af køkkenhaven. Men lige nu er jeg helt tilfreds med Verbena Magic.

Nu begynder det at blive for mørkt udenfor, og vi nærmer os slutningen af haveturen. Et sidste blik over en mørk pink hortensia sammen med gule prydgræsser. Tak for en god tur. God aften!

Du kan se meget mere til Ulrikas have på hendes instagram-profil @enskimrandetradgard, som du finder lige her.