EN RÆKKEHUSHAVE MED MANGE RUM

Jeg starter rundturen i haven i det bagerste haverum. For ca. fire år siden købte vi genboens gamle drivhus og placerede det i den bagerste del af haven. Vi havde sat lidt sporadiske stauder inden da, men drivhuset blev startskuddet til en reel haveinteresse. I år har vi anlagt en lille terrasse bag drivhuset, det skrev jeg om i mit oktoberindlæg her på Havefolket. Det er blevet havens hemmelige rum, som man først ser, når man går gennem haven og kommer forbi drivhuset.

Tanken er, at man længst væk fra huset kan rode rundt i drivhuset med spireprojekter og drikke, hvad man nu trænger til, i pauserne på den hemmelige terrasse. Det er også her, man kan føre private telefonsamtaler. Det er havens ‘home away from home’. Trods en relativt lille have har man følelsen af at være væk fra huset, fordi man ikke kan se det, da drivhuset skygger for udsigten.

I den mellemste del af haven har vi de to kristtjørntræer og havens sidste reelle område med græs. Der er stadig mindre arealer med græs andre steder, men de vil få en anden belægning med tiden: fliser, bark, sten. Vi får se. Men lige dér i midten af haven skal græsset bevares.

Her i det midterste område kan man hænge en hængekøje op mellem kristtjørntræerne eller rykke havebord og stole ud til familiesammenkomster. I samme område har vi to højbede i tre etager. Det, at højbedene har flere etager, giver mere liv til et ellers ret lille område. Det er også med til at understrege det lidt rodede look, vi godt kan lide i haven. Følelsen af at få et stort beroligende knus af haven forstærkes af, at planterne vokser i niveauer. Vores have er alt andet end stramme, rene linjer. Højbedene er placeret midt i haven, så man kan komme rundt om dem.

Omkring det ene bed har vi anlagt en lille chaussestensbelagt sti, og til næste år udvider vi med en lille havedam på omkring en kvadratmeter. Af samme grund er den kun vist med stiplede linjer på havetegningen. Ved siden af bøgetræsstammen står der en havebænk, der godt nok trænger til en kærlig hånd. Her kan man til næste år sidde og spise af hindbærrene, mens man kigger på havedammen og lytter til det rislende vand. Bøgetræets stamme lader vi stå og bruger som en rumdeler, som vi har plantet en vildvin og en klematis op ad.

I midterområdet af haven, der består af flere mindre rum, har vi også vores minifrugtplantage: to æbletræer og et lille figentræ, der endnu bare har en lille busks højde. Det er et område i forandring. Æbletræerne er håbløst beskåret, men jeg elsker dem, fordi vi selv har sat dem og gjort det, så godt vi kunne gennem årene. Indtil dette efterår stod der endnu et højbed, hvor figentræet nu står, men det har vi nedlagt, så det bliver nemmere at komme hen til kompostområdet. Kompostområder synes altid at blive gemt væk i haver, fordi de ofte roder. Jeg synes, komposten er stor en del af havens sjæl, så jeg har det fint med, at det ikke er gemt væk. Men jeg glæder mig til, at vi får lagt fliser hen til komposten og får ryddet op i alle de ting, der pt hober sig op foran komposten – såsom krukker og haveredskaber. Til næste år bygger vi også et lille skur.

Og så kommer vi til havens sidste større rum: træterrassen og området foran den, forrest i haven. Træterrassen anlagde vi, da vi flyttede ind. Den er delvist overdækket, hvilket er skønt i regnvejr. Den er sydvendt, helt i læ, og man kan sidde derude med sin dyne selv i vintermånederne. Fra terrassen træder man ud på en lille fliseterrasse. I det her område har vi krydderurter, som dog skal organiseres bedre. Herfra går vi videre ud til bl.a. havens lille skærebed, hvor der er tulipaner om foråret og dahliaer hen over sommeren og efteråret. En lille rosenbue skaber overgangen fra det forreste haverum til det midterste.

Fordelt i hele haven er der både stauder, buske, bærbuske og roser. Vi har blåbær sammen med hortensia. Hindbær ved siden af roser, rabarber ved siden af en Viburnum osv. Vi dyrker -udelukkende pga. pladsmangel – ikke ret mange grøntsager. Flere af højbedene var egentlig tænkt til grøntsager, men det er blomsterne og dyrelivet, der driver havebegejstringen i vores have, så det med grøntsagsdyrkningen er nu reduceret til kartofler i spande, krydderurter, rabarber og de klassiske tomater, agurker og chilier i drivhuset. Man må vælge, når pladsen er knap. Til gengæld har vi bærbuske og æbler. Mange af buskene er miniudgaver af almindelige buske, fx minisyren, mini uægte jasmin, mini rød hyld osv.

Personligt ligger min haveglæde i at føle mig omfavnet af planter af stor variation. Jeg drømmer om at kunne plukke løs til buketter, men mest af alt sætter jeg pris på, at haven er rig på liv og variation. Når man gerne vil have variation i en lille rækkehushave, må man acceptere, at der sjældent er så store mængder af én blomst, så man kan plukke uhæmmet løs.

Nu, hvor haven har fået flere siddeområder, er det blevet tydeligt for mig, hvor meget det betyder for mig, at der er steder, jeg kan sætte mig. Så kommer jeg mere ud i haven. Da den bare var en kedelig græsplæne med en trampolin på, kom jeg nærmest kun derud for at samle hundens efterladenskaber op. Der var intet formål med at gå i haven dengang. Men det har ændret sig. Af en have på 200 m2 er fire-fem siddeområder måske meget, men jeg har brug for mange pauser. Ikke bare i haven, men i alt jeg foretager mig. Forskellige siddepladser hjælper til med at holde øjnene vågne og nysgerrige, og det er jo dét, der er noget af det bedste ved haven: at den netop holder én vågen og nysgerrig.