Internettet er fantastisk, når det drejer sig om at hente inspiration til julerierne eller bare få sat lidt ind på julestemningskontoen. Men en lille slentretur rundt i byen en stille morgen er nu heller ikke så tosset. Lige dér, når butikkerne vågner, og der er helt stille og roligt – i Århus.
TEKST & FOTO: LONE
Må vi tage dig i hånden og følge med dig på en lille tur rundt i Århus. Vi begynder i Vestergade, hvor butikkerne ofte er gode til at gøre lidt ekstra ud af juleudsmykningen – med gran i vinduerne og juletræer ved facaderne.
De store flotte flettede kurve har nu været i brug til butiksudsmykning i Århus i mange år, og de bruges om sommeren til oliventræer og om vinteren til både gran, fyr og som her skimmia. Lækkert ser det ud, og det er lige til at gøre efter i egen have, så man får den der lidt interiøragtige stemning i uderummet.
Flere af vinduesrammerne er trukket op med granguirlander. Det ser da bare dejligt ud.
domineres af de små huse med boder fra de to stormagasiner.Men også små grupper af træer i plantekummer er kommet til. Træer i forskellige størrelser og med lys på står flot på pladsen og giver en god stemning.
Det er en fin ide til brug af de store blomsterkummer, der hele forårs- og sommersæsonen byder på massevis af sommerblomster.
Fra Lille Torv går vi ad Guldsmedegade og hen til Klostergade, hvor en af byens dejligste blomsterbutikker holder til. Det brostensbelagte fortov er altid bugnede fuldt af fristerier, og denne dag er ingen undtagelse.
Denne jul er materialerne meget naturlige med pilekurve, gran og små fyrretræer.
Smukke myrter og masser af kogler. Også de søde små juletræer af ene er fremme alle steder i år.
Butikken bugner af dekorationer. Nogle med flere farver og glimmer – men også mange til den helt rå side som denne fine sammensætning med hyacinter, grene, kogler og gran i bunden.
Det er en skøn tid, denne juletid.
Rigtig god ide med en spadseretur i byen inden der for alvor bliver “ liv “.Det er nogle meget smukke motiver du viser og jeg ærgrer mig over at jeg ikke har oplevet det i virkeligheden.Jeg er født i Aarhus og har boet der en stor del af mit liv,men bor nu i NJ,men når jeg ser disse steder igen,mærker jeg nostalgien!
Så er det dejligt, at jeg kan dele lidt ud 🙂 NJ lyder nu ikke så ringe – bliver helt misundelig. Et af juleønskerne er en tur til NYC. Elsker den by!
Rigtig dejlig jul til dig & dine,
Lone
Jeg synes også, at Århus gør det rigtig, rigtig godt i julemåneden. Ikke mindst, når det mørkner. Jeg har været der et par gange i denne december og udover lystaget og rooftop på gågaden, er der så fint og stemningsfyldt i sidegaderne.
Dejlig reportage fra "vores" by – jeg kommer der nu ikke så tit, men har dog nået et par ture denne december.
Blomsterbutikken i Klostergade ser altid så fristende (og dyr) ud – men dejligt er det.