Kolonihaven er gået i vinterhi. Drivhuset er isoleret, og de frostfølsomme vækster er flyttet ind, lyskæder er sat op, og stauderne er ved at blive klippet ned. Der er lang tid til forår og sommer, så det er bare med at udnytte ventetiden bedst muligt.


TEKST & FOTO: BONNIE
Velkommen med indenfor i vores kolonihave for sidste gang. Det er blevet den tid på året, hvor det er ved at være tid til at stille spaden til side og finde hyggen frem.

Der er mørkt i kolonihaven om vinteren. Rigtig, rigtig mørkt, for her er ingen gadebelysning. Når klokken er 16, kan man ikke se en hånd for sig. Så meget desto hyggerligere er det, når der er lys i haverne. Og der kommer mere og mere lys i haverne i vores haveforening. Det er så hyggeligt. Når man kommer herud fredag eftermiddag, så er det allerede mørkt, og så er det var så fantastisk at kigge ind oplyste haver.

Vi gør selv en masse ud af at have lys i haven. Det skaber tryghed, og man får lyst til at gå ud i haven – eller nyde den inde fra huset.

Vi har forholdsvis meget lys i haven, men det er altid en balance. At der er nok til, at det er hyggeligt, men ikke så meget, at det bliver “Fars Fede juleferie”. Vores lyskæder bliver sat op ved i slutningen af oktober og får lov til at blive hængende til og med februar måned. Jeg har fødselsdag i slutningen af februar, og der plejer jeg at vedtage, at foråret starter. Så lyset bliver oppe, indtil det bliver forår – i slutningen af februar.

 

I år har vi også sat lys op i entreen. Beplantningen er endnu ikke så voksen, at der er kommet tag på pergolaen ved indgangen, men det kommer der med tiden. Så derfor har vi sat en lyskæde på skuret. Så kan man rent faktisk se noget, når man træder ind i haven. Det byder velkommen og er skønt i alle de mørke måneder.

Det er koldt at være ude – så hvis vi skal hygge ude, så kræver det lidt tæpper og varm kakao eller the. Der er stadig noget, man kan lave i haven. Jeg er fx stadig i gang med at klippe stauder ned. Det er lidt en religion, om man må gøre det nu, eller om man bør vente til foråret. Det ved jeg godt, men jeg kan lide at rydde op i haven nu og give bedene en omgang “mulch”i bedste Monty Don-stil. Så ser der pænt og nydeligt ud, mens vi venter på forår. Desuden ødelægger man ikke nye skud i bedene, hvis man klipper ned nu. Det kommer jeg let til, hvis jeg gør det om foråret.

Det absolut hyggeligste ved at have kolonihave er naboerne. I dag har vi haft besøg af vores allerbedste nabo – Martin fra Den Unikke Have. Elsker, at folk bare falder ind, når de lige har tid til en kop te eller kaffe, og der er altid meget at snakke om – især med en nabo, der ved ALT om have.

Alkoven i pergolaen har givet en skøn hyggekrog. Her kan man sidde og gemme sig lidt fra omverdenen. Men ikke fra hunden, og sket ikke, når der er æbler på bordet. Han er vild med æbler, og hvis han kan se sit snit til at stjæle et, så holder han sig ikke tilbage. Han er jo en airedaleterrier.

Man må faktisk ikke sidde på bænken, når man er hund, altså. Men når nu ens ynglingstæppe, som man plejer at ligge på, er flyttet ud på bænken, ja – så er det jo svært at sige, at det er forbudt. Ozzy er ret vild med alt, hvad der i hvert fald er på kanten af at være forbudt. Sådan har de fleste airedaleterrier det vist.

 

Seamus gider altid være med i haven. Uanset om det er koldt eller varmt. Hold nu op, hvor har han hjulpet mig meget i haven. Lige fra dengang (2015), hvor vi hverken havde hus eller vand i haven. Han har kørt mange ture med trillebøren og har udviklet sig til en rigtig handy-garden-dreng. På denne årstid skal man dog fedte lidt for ham, hvis man skal have ham med ud. Lokke med lidt varm kakao og noget lækkert.

Når alle har forladt haven og er gået indenfor igen, så er her faktisk stadig meget hyggeligt. Så kan man sidde lidt og nyde roen og tænke på alt det, man gerne vil lave i haven, når lyset vender tilbage. Jeg har allerede en masse planer for næste sæson, men de næste måneder skal den primært stå på armchair-gardening – og Gardeners’ World.

Man får meget mere lyst til at være udenfor på denne årstid, hvis der stadig er pænt. Udfordringen er noget større nu, hvor stauder er visnet ned og træerne har smidt bladene. Til gengæld er det en god årstid at overveje, om man skal lave noget om i haven. Om den fungerer i sin opbygning. Det ses meget nemmere nu, hvor øjet ikke forvirres af en masse beplantning. Hvis den grundlæggende struktur i haven ikke fungerer, så er det nu, at man skal lægge en plan for forårets opgaver. Faktisk er årstiden lige nu (hvis der ikke er frost) helt fabelagtig til at bygge en pergola, lave et nyt bed eller sætte et hegn op. Det er nu, at haven viser sit sande ansigt. Uden sminke.

En lyskæde med pærer viser vej om til køkkendøren, så  man kan finde vej og ikke snubler over sig selv. Den får lov til at hænge hele året – for om sommeren er den også hyggelig om aftenen.

Tak for i år, og tak, fordi jeg måtte få lov til at dele mine haveprojekter og oplevelser med jer her på HAVEFOLKET.com. Hvis I har lyst til at følge med i mine projekter, er I velkomne til at kigge forbi min blog om haven og projekterne.

Glædelig jul – og godt have-nytår.

 

Du finder Bonnies blog her.