En typisk fredag aften hjemme hos os: Begge børn hænger ind over bordet og dypper varme tortillachips (og fingre og ærmer) i forskellige skåle. For Luise og mig handler denne ret mest om at nyde den mexicanskinspirerede tortillaret, men for ungerne er det en herlig undskyldning for at få lov at spise med fingrene.
TEKST: LUISE VINDAHL & DAVID FRENKIEL, FOTO: FREDERIK FRENKIEL
Vi plejer at komme ingredienserne i skåle og stille dem på bordet – det er enkelt og nemt: en skål med avocadomos, en med krydderurter, bønner, grøntsager og yoghurt. Vi har også et par favoritter, som vi bruger lidt ekstra tid på: en røget tomatsauce med valnødder, en krydret salsa med mango og majs og søde og stærke cashewnødder.
Forberedelse + tilberedning: 30 minutter
INGREDIENSER
Tomatsauce med valnødder
1 spsk jomfrukokosolie eller ekstra jomfruolivenolie
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt røget paprika
1 tsk stødt koriander
½ tsk chiliflager (valgfrit)
1 rød peberfrugt, uden frø og ribber og finthakket
⅓ portion (7¼ dl) tomatsauce (side 22) eller dåsetomater*
150 g valnødder, grofthakkede
*Hvis ikke du har tomatsauce i køleskabet, kan du tilsætte 2 ds (2 x 400 g) hakkede tomater og 3 spsk tomatpuré (pasta) i stedet og lade retten koge lidt længere, end der står i opskriften. Husk at krydre med salt og peber.
1 frisk majskolbe
½ frisk rød chili, uden frø og ribber
1 stor håndfuld (30 g) koriander, kun blade
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
saften af ½ lime
havsaltSøde og stærke cashewnødder
½ tsk stødt cayennepeber
½ tsk stødt spidskommen
1 tsk havsalt
125 g cashewnødder
1 spsk ahornsirupTil servering
Lav tomatsauce med valnødder:
Varm olien i en gryde, og tilsæt spidskommen, paprika, koriander og eventuelt chili. Steg under omrøring, til krydderierne dufter. Tilsæt peberfrugt, og steg i et par minutter. Tilsæt tomatsauce eller dåsetomater, og lad det simre i yderligere 5 minutter (20 minutter, hvis du bruger dåsetomater). Rør valnødderne i. Tag gryden af varmen, og stil den til side.
Lav salsa:
Halver mangoen på langs af stenen. Grav kødet ud, og skær det i terninger. Skær majsene af kolben, hak chilien fint, og hak korianderen groft. Kom alle ingredienser i en skål, og dryp med olivenolie og limesaft. Krydr med salt og peber, og vend det rundt.
Lav søde og stærke cashewnødder:
Varm kokosolie og krydderier på en stegepande et par minutter ved middel-høj varme. Når det dufter, tilsættes nødder. Steg dem i et par minutter under omrøring. Dryp med ahornsirup, og steg i yderligere 30 sekunder under omrøring. Tag nødderne af varmen, og stil dem til side.
Varm ovnen op til 200°, og læg bagepapir på en bageplade. Fordel tortillachips på bagepladen, og bag dem i 5 minutter, til de er varme og let ristede. Pas på, de ikke branker!
Mos avocadoen, skær den røde peberfrugt i terninger, og del lime i både. Anret det hele i skåle, stil dem på bordet, og lad alle selv vælge, hvad der skal i netop deres tortillaskål.
Det ser super lækkert ud. Men hvis jeg serverede det for familien, ville de straks spørge efter kødet hi hi. Jeg kunne forestille mig det er en super god måde at få børn til at spise grønt, bare det at de kan vælge selv og bruge fingrene..
hilsner Gunvor