I løbet af året vil havedesigner Marianne Folling skrive med på Havefolket om gode stauder og græsser i den vilde naturlige have og fortælle om nogle af sine designprincipper. Det ser vi virkelig frem til, men vi vil allerede nu gerne invitere dig ind i nogle af hendes mange haverum. Jeg besøgte Mariannes have på en augustdag. Jeg blev helt forelsket, og jeg er sikker på, at den også vil betage dig.


TEKST & FOTO: ULRIKA

I Rønnede på Sydsjælland bor havedesigner Marianne Folling. Hendes have bliver tit omtalt, og jeg havde set utallige billeder fra haven, før jeg besøgte den under en havefestival. Jeg var der om morgenen, da jeg er morgenmenneske og godt kan lide at besøge haverne på det tidspunkt. Haver byder om morgenen på en friskhed, som jeg elsker. En anden fordel ved at stå tidligt op under ”Åbne haver” er, at du kan være heldig at få lidt tid i haven alene. Og det fik jeg.


Under mit besøg ønskede jeg at finde inspiration til min egen have. Der er mange elementer i Mariannes have, som jeg synes er ganske spektakulære, og jeg var der for at suge det hele ind.Jeg er meget imponeret over hendes kombinationer af stauder og græsser og en farvepalet, som er skabt for mig.De to haverum, som jeg vender tilbage til igen og igen for inspiration, er den hvide allé og den naturlige, vilde have, som Marianne har placeret på bagsiden af sit hus, og som støder op til terrassen.Den hvide allé er meget stilfuld i grønne, hvide og limegule toner.Designprincippet med at plante en række træer i staudebedet synes jeg er genial. I dette staudebed er der også nogle gode klassiske planter: brogede hosta og hortensia ’Annabelle’.

Men min favorit i den hvide allé er den hvide pileurt Persicaria amplexicaulis ‘Alba’ med dens lange og elegante blomsterspir. Den er ikke så almindelig i Sverige, og man kan næsten aldrig finde den på planteskolen.

Heldigvis har jeg fået en plante af en haveven, og jeg har også købt flere af dem i Danmark. Så nu vokser det også hvid pileurt i min svenske have.

 

I den ene ende af den hvide allé finder man et cirkelbed indrammet af buksbom.

I cirkelbedet vokser katteurt, Nepeta ’Walkers low’, havemælde, Atriplex hortensis, og Digitalis purpurea ’Apricot’. I baggrunden takshække, perfekt klippet i form som en trappe.

Når man går ind i den vilde haven, møder man dette magiske bed. Hvad skal man sige? Jeg ville bare pakke det hele ned og tage det med hjem til Sverige. Det er stramt, det er vildt, der er så mange forskellige græsser og stauder, men det føles ordnet, roligt og naturligt. Farvepaletten er sammenhængende og har et smukt skær. Og haver med skær, dem kan jeg godt lide.

Hvid hortensia går igen i den vilde naturlige have sammen med græsser og hvid indianermynte. De rødebrune stauder væver det hele sammen.

Staudebedet opfattes helt anderledes med små elementer af blåt i baggrunden.

Mariannes smukke træ giver så meget karakter til den vilde have. Ved siden af det vokser der sart gul løvehale.

Pragtskær og masseeffekt af blå græsser. Jeg er virkelig nysgerrig efter at vide, hvordan det her staudebedet ser ud om foråret.

Blå, lilla og gule nuancer. Farvepaletten er så inspirerende, og jeg vil også prøve lysegule stauder i min have i denne sæson.

Mariannes have indeholder mange forskellige haverum, stauder og græsser, og de billeder, du har set, viser kun en lille del af haven. Der er meget mere at se, og jeg er meget spændt på, hvad Marianne vil vise os senere i år. Snart skal jeg på et nyt besøg hos Marianne, vil du med?