Vi vender i dag tilbage til Sofia Sundmark og den smukke svenske have med drivhus af genbrugsmaterialer og høns, der spæner omkring på kryds og tværs. Foråret er endelig til at mærke, og Sofia sætter i dag fokus på en af sine store interesser, der skinner igennem på mange af hendes fotografier fra haven: høns.


TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK

I dag sang solsorten. Foråret er så velkomment. Det har været en lang vinter, men til sidst indfriede foråret sine løfter.

Tulipanernes blade lyser grønt i bede og kummer. Hønsene nyder varmen op ad den solvarme væg og ser ud til allerede at have glemt vinteren, som ikke ville give sig.

Da jeg fik høns, kunne jeg ikke forestille mig, hvor sociale og selskabelige, de kan være. Heller ikke hvor stor nytte, jeg ville få af dem i haven. Det er hyggeligt, når jeg sidder på trappen med en kop kaffe i hånden og hønen Mildred parkeret på min støvle, og vi sammen lægger nye haveplaner. Når spaden siden stikkes i jorden, kommer hele hønseflokken susende og hjælper med til at hakke jordoverfladen. Jeg laver ofte gødningsvand til at give hele haven en vitaminindsprøjtning. Hønsene pikker snegleæg og andet godt i sig og sørger samtidig for at kratte ukrudt væk fra brostenene, som kanter grusgangene. Jeg skal så blot skubbe gruset tilbage. Pandekagerne og sukkerbrødsbundene, som bages af egne æg, bliver gule som solen. Det sker jo også, at skaden bryder ind i hønsehuset og på egen hånd tilraner sig ret til at nyde de gode æg.

Hønsene får lov at gå frit rundt i haven hele året. Kun når det regner, vælger de at blive inde hele dagen. Kulden afskrækker dem ikke.

Selvfølgelig sker det, at hønsene river frøplanter op, som jeg har glemt at beskytte med net, men ellers gør de ikke megen skade. Jeg har valgt at plante hårdføre stauder, som gerne breder sig. Så gør det ikke så meget, at hønsene hakker lidt væk. Dværghøns med fjer på fødderne har ikke så mange kræfter, når de kratter, som de store racer har. Sådan har jeg i hvert fald tænkt.

Høns, som får lov at gå frit omkring, behøver ikke så stort et hønsehus og hønsegård, men der er nogle krav, der skal opfyldes. De skal have siddepinde og reder med plads til alle. De vælger dog ofte at lægge æg og ruge deres kyllinger ud i samme rede. Hønsehuset skal være isoleret, så det ikke fryser om vinteren. Hønsene ligger gerne under en varmelampe, når det er rigtig koldt. Et sandbad med sand, jord og aske sætter de stor pris på om vinteren, da deres ynglingshuller langs husvæggen er frosne. Sandbadet hjælper dem med til at holde sig fri for utøj. Så er det ellers bare om at sørge for, at de har mad og rent vand. De sætter pris på en bid brød og madrester ud over hønsefoderet.

Om foråret, når hønsene har nået at lægge nogle æg, begynder den første høne at ruge. Så ligger hun flad som en pandekage i reden og rører kun lidt på sig, når nogen nærmer sig. Kun enkelte gange om dagen tager hun en kort pause. Snart spreder rugelysten sig som en steppebrand, og en efter en trykker hønsedamerne sig sammen i reden. Da vi ikke må have haner i det område, hvor vi bor, må vi skaffe befrugtede æg udefra. De må forsigtigt skubbes ind under hønen, som taknemmeligt tager imod dem.

Tre uger senere høres små, men bestemte pip under hønen. I den første tid holder jeg mor høne og hendes små inde i hønsegården. Jeg tør ikke lade dem gå frit omkring i haven i de første uger.


I drivhuset har vi nu sat de første radiser og salat. Tomatplanter og dahlia må vente i dagligstuen lidt endnu.

Det er stadig lidt køligt, men på solrige dage er der varmt og skønt at sidde i drivhuset. Jeg håber, der kommer et dejligt plantemarked længere hen på foråret, hvor jeg kan købe fine planter til at sætte ud i drivhuset udover mine egne såede små planter.

Vil du gerne læse mere om haven ved Jonsered, og har du måske misset tidligere artikler fra Sofia, skal du finde dem alle ved at klikke lige her.

 

 

 

Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.