De sidste uger har, for mig, været særligt grå og deprimerende, for er der noget, der kan få verden til at se særligt trist ud, så er det når man ser den gennem fugtige, røde mandeinfluenza-øjne. Men når solen brænder skyerne væk, så må man bare ud i haven. Og der der da så sandelig nok at tage fat på derude, og det der står først for, er en seriøs oprydning i staudebedene.


TEKST & FOTO: HENRIK
Jeg tror vi er mange, der faktisk er blevet lidt småstressede over alt det, som det kolde og våde forår har forhindret os i at komme igang med i haven. Vi ved jo at lige pludselig går det stærkt og alting er i gang på én gang.

Det ville jo være smart, at få fordelt indsatsen lidt henover sæsonen, ikke? Men uanset hvor meget vi tripper og stamper i jorden, så er vejret altså noget af det vi bare må erkende at vi ikke kan styre. Endnu. Så når solen kommer frem er dt bare med at komme udenfor og komme igang. Hos mig er der 2 væsentlige punkter på listen: Nedklipning af stauder og udlægning af gødning.

Det første blev gjort i dagene efter påske, det andet bliver et lidt kritisk spørgsmål bagefter. Nogle går lidt hårdt til det med nedklipning (det kan man være nødt til hvis man har store bede). Jeg har set nedslagtningen ske med alt fra hækkesakse til buskryddere. Men i min lille have kan jeg går lidt blidt til værks, med omhyggelige indgreb med en rosensaks. Det tager noget tid, men jeg skåner de små skud, der er på vej, og jeg laver en ret tæt “barbering”. Især nu hvor vi er så langt fremme i kalenderen er jeg ikke bange for at klippe tæt.

Ofte klipper jeg efterfølgende en del af afklippet i små bidder og lægger det tilbage i bedet, men jeg er ikke sikker på at det sker i år. Løgvæksterne rører nemlig på sig og vil være ked af at dække dem til.

 

Det samme gælder udlægning af gødning. Jeg har ingen kompost i min have, men køber som regel nogle sække med komposteret husdyrgødning, som jeg spreder i bedene. Det giver en synlig forbedring af min lerede jord, langsomt, men sikkert. Men nu pibler det sådan frem med spæde skud og de små snepryd, at jeg næsten ikke kan nænne det. Præcis som Jeannett skrev i sidste uge, kan man måske gøre det ved at udlægge det lidt forsigtigt, men løbet er næsten ved at være kørt for i år. Måske drysser jeg noget ud når stauderne er begyndt at dække jorden…

Det er ret befriende af få de ret så trætte kviste og frøstande klippe af og fjernet. Godt nok har de været fine vinteren igennem, men på dette tidspunkt er de blevet ret pjuskede og en del er væltet af sne og blæst. Så tid til at give plads til noget nyt liv! Apropos det: er det ikke tydeligt nu, at der skal noget stedsegrønt til? Det tror jeg nok at det er!

Potterne med tulipaner er kommet ud fra lyet i carporten, så de kan få noget varme og få lidt ekstra skub i væksten. Og så mangler der lige den sidste studning og oprydning i bedene. Og nogle planter, der skal flyttes. Og nogle, der nok skal deles… Men nu er foråret jo kommet, så der er jo masser af tid til den slags!

Rigtig dejlig dag til dig,