Tulipaner, tulipaner, tulipaner. Jeg elsker den tulipan-tid, vi er i nu, og kan ikke få nok. Mit yndlingsord lige nu er tulipan-eng. Dette ord lyder helt vidunderligt. Bølget hav af tulipaner, der aldrig ender. Jeg har desværre ikke sådan en eng i min egen have. Det nærmeste jeg kommer det, er mine mange sorte tulipaner, der tilsammen er et fantastisk syn. Især ved solnedgang.


TEKST & FOTO: ULRIKA

Mine sorte tulipaner ‘Queen of Night’ står i et hav af nepeta – katteurt. Jeg har ikke talt dem, men jeg har mange. Nogle andre prydløg, Allium sphaerocephalon, kigger op, men de blomster først i juni.

Tulipa ‘Queen of Night’

Efter den våde vinter er mange tulipaner forsvundet både i mine bede og i potter. I efteråret lagde jeg tulipanløg i 20 krukker. I 15 krukker har jeg haft gode resultater, og det er faktisk de samme tulipaner i flere krukker, der har drillet. Heldigvis står mine nye tulipaner i abrikos og orange toner helt vidunderligt, og jeg er meget glad for, at jeg turde prøve nogen uden for min komfortable og ellers strenge farveskala.

Disse krukker står på spisebordet og skaber en varm stemning på min terrasse. Forrest finder du tulipanen ‘La Belle Epoque’, og bagved står tulipanen ‘Request’ og narcissen ‘Thalia’.

Tulipa ‘Request’

Rigtig dejlig uge til dig,