Jeg kom sent i gang i køkkenhaven i år. Vejret i marts og april var ualmindelig koldt for årstiden, og så kom den varmeste og tørreste maj nogensinde.

TEKST & FOTO:  HELLE TROELSEN

Jeg plejer altid at fordele grøn kompost og komposteret dyregødning sidst i februar, for så vil den være trukket ned i jorden, og jeg kan begynde at så fra først i april. Men det hele blev skubbet en måned, frosten var ikke gået af jorden før i april, så jeg kom sent i gang. Jeg er en utålmodig sjæl, og derfor tyvstartede jeg indenfor. Jeg forspirede en masse sommerblomster, urter og grøntsager, så jeg kunne plante det hele ud, når jorden blev bekvem, og det var den først i maj måned. Og så skal jeg lige love for, at det hele tog fart.
Maj har været forrygende travl.

Op ad jorden piblede på en gang selvsåede planter fra frø som har ligget i komposten eller været i jorden. Og der var mange som jeg ikke kunne nænne at hakke væk. Der var ananaskirsebær, dusksalvie, tomater, edderkoppeplanter, solsikker, cosmos, dild, koriander, kongekommen, tallerkensmækker, kongelys, matrem, valmuer, hjulkrone, morgenfruer og mange flere. Det var en hel gavebod, så jeg har priklet flere af dem ud mellem rækkerne og ladet andre stå hist og pist. Det giver så smuk en tilfældighed og frodighed.

Køkkenhaven er indrettet som blandingskultur i bede. Jeg har plantet grøntsager, urter og blomster fra skærmblomstfamilien i to bede.

Her står hjulkrone mellem gulerødder og løg.
Her står løg, gulerødder og appelsintagetes i korte rækker.

Gulerødderne er kommet godt op, og jeg har tyndet ud i dem, men ikke så meget, at jeg ikke kan høste små lækre rødder til snack. Jeg tynder derfor ud to gange. Hønsene får de småspirede gulerødder, så jeg fjerner dem fra køkkenhaven, de ligger nemlig og dufter dejligt og tiltrækker derfor gulerodsfluen, som er aktiv netop i maj måned.

Rødbederne er også blevet tyndet godt ud, og på samme vis som med gulerødderne, så gør jeg det af to omgange, så jeg kan høste små delikate rødder som jeg bager i ovnen hele og marinerer i balsamicoeddike – mums. Mellem rødbederne har jeg plantet buskbønner, da det er gode naboer der fremmer hinandens vækst og sundhed. Buskbønner forspirede jeg i drivhuset.

 

Op ad bambusstokke har jeg sået klatrebønnerne Barlotto Lingua som har de fineste rød- og hvidmarmorerede bælge og kerner. Omkring stativet har jeg ladet en selvsået hvid digitalis stå sammen med porrer fra sidste år, som er gået i stok.
 
Jeg har også forspiret meterbønner eller spaghettibønner, som nogle kalder dem. Disse bønner bliver op til 75 cm lange, og de er så delikate både i smag og konsistens. Men de er ikke nemme at have med at gøre under vores himmelstrøg. For to år siden havde vi en lun sommer, og her stortrivedes de. Sidste år gik de til i den kolde og våde sommer, og i år håber jeg på, at de lykkes, de har i hvert fald fået et godt forspring. De står her sammen med lavendel, som jeg har plantet hist og pist i køkkenhaven. Lavendel er en super god biplante, der også tiltrækker nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr i køkkenhaven. Og så afskrækker lavendel myrer, som netop var en plage på dette sted sidste år.  Hvis vi får en kold periode, og bønnerne går til, så har jeg et nyt hold stående i drivhuset, som jeg kan supplere med.

Jeg forspirede også kål, og de har virkelig vokseværk. Mellem kålene har jeg plantet timian og isop, som jeg også har forspiret indenfor. Timian og isop holder kålsommerfuglen væk, da deres duft er kraftige sager. Og så har jeg ladet koriander stå som har selvsået sig, for en god veninde har fortalt, at hun havde samme erfaring med koriander, så det må jeg prøve i år.

Noget af det første jeg såede var ærter, både marværter, slikærter og sukkerærter. For at holde duer og andre fugle væk fra bedet, så lagde jeg fiberdug over. Samtidig holder fiberdugen på varmen, og det sætter fut i væksten. Med den maj måned vi har haft, så vokser de helt vildt, så jeg hurtigt måtte flette et ærtestativ de klatre i.
Som regel er der god tid og plads til at så en mellemafgrøde mellem ærterne, og det er spinat. Men i år vokser det hele sammen og allerede nu dækker rækkerne jorden. Vi er begyndt at høste spinat, og der er ikke noget så lækkert som frisk babyspinat i salaten, sammen med bladene fra rødbederne, som jeg har tyndet ud.
Det handler jo om så hurtigt som muligt at få dækket jorden, så der holdes på fugten og næringsstofferne i jorden. Og så skal orme og mikrolivet have en madpakke, derfor lægger jeg græsafklip mellem rækkerne af grøntsager. Her mellem jordskokker, kål og Cosmos.
Fra år til år lader jeg forskellige afgrøder overvintre, så jeg kan samle frø til næste års såning. Sidste år lod jeg scorzonner og pastinak stå, i år har jeg ladet persille gå i blomst. De står nu i knop og springer snart ud med de smukkeste hvide blomsterskærme.
I år har jeg prøvet en ny afgrøde og det er at se hvad der sker, når jeg sår karse i køkkenhaven. Jeg fik nogle frø forærende, som efter sigende skulle give kæmpekarse, og det har det gjort. Se lige her, man kan næste kalde det for “knæhøj karse”. Det ligner ikke karse, som vi kender det fra påskebordet, men det smager ligesom karse og er så lækkert på æggemaden.
Rundt om køkkenhaven er espalier med frugter og bær. Og så har jeg plantet klematis af forskellige sorter op ad stolper. Det er smukt, og så giver det et dejligt liv af insekter til både fryd og nytte.
Et af de planter der vokser i espalier er vinen. De voksede meget hurtigt til og har sat mange klaser. For at klaserne skal udvikle store druer, er det nødvendigt løbende at beskære rankerne. Jeg beskærer dem efter to klaser og 3 bladpar.
Langs de espalierede frugttræer mod syd har jeg stillet krukker med skærmliljer. Her står de lunt og godt og vokser til inden de flyttes ud på havens terrasser. På stolperne er sat fuglekasser op. Her er et slaraffenland for fuglene, for der er rigeligt med mad i alle de insekter der flyver omkring i køkkenhaven.
Men der er også jordbærrene, som lige nu er på vej til at blive røde. De dækkes snart til med et fuglenet, selvom de er grimme og fuglene nogle gange sidder fast i dem. Men så har jeg et vågent øje på nettet, og befrier fuglene så hurtigt jeg kan. Under jordbærplanterne har jeg lagt halm ud, Dels holder det på fugten, dels beskytter det de modne bær mod jordkontakt. Det minimerer skimmelangreb, holder snegle på afstand og giver smukke rene bær lige til at spise al dente.
Mellem jordbærrækkerne satte jeg hvidløgsfed i efteråret, og nu har de allerede vokset sig store. I går gravede jeg et hvidløg op og det er allerede begyndt at danne fed. Så det varer ikke længe at vi kan høste de lækreste friske hvidløg. Toppen bruger jeg som purløg på madder og i tomatsalaten. Hvidløg mellem jordbær holder de små sorte biller som går i jordbærrene på afstand, og hvidløg har en forebyggende virkning på svampeangreb i jordbærrene.

 

Bagest i køkkenhaven står drivhuset. Bag drivhuset opbevarer jeg kasser med småplanter af sommerblomster og urter. Der er køligt og delvis skygge, og er et ideelt sted at stille forspirede planter. Her henter jeg løbende blomster til at plante ud i hullerne i staudebedene eller i køkkenhavens bede.
Inde i drivhuset har jeg igen i år gået amok i tomater. Jeg har plantet 22 forskellige slags, 4 af dem er nye sorter jeg afprøver. Der er også blevet plads til et par agurkeplanter. Mellem tomatplanterne har jeg plantet appelsintagetes og sået koriander som begge dels afskrækker skadedyr, bekæmper nematoder og tiltrækker nytteinsekter såsom svirrefluen. Lige udenfor døren til drivhuset er sået morgenfruer, som har samme effekt.
I kanten rundt i bedet i drivhuset står basilikum som stortrives i klimaet og som forsyner os så rigeligt gennem hele sæsonen. Og vi kan endda lave en masse portioner pesto til fryseren, så vi også er forsynede hele vinteren med hjemmelavet pesto. Basilikum er også en nytteplante i drivhuset. Den holder lus og fluer væk.
Og det vigtigste er næsten den obligatoriske plasticbakke som ligger på jorden i bedet i drivhuset. Herunder bor salamanderen og den fede skrubtudse som mæsker sig i snegle, biller, fluer og andre lækkerbiskner. Men tudsen venter på sig, eller gemmer sig andre steder hvor der er meget fugt. Og den har endnu ikke opdaget, at bakken er sat frem og jorden er godt gennemvandet.
Lige nu kan man plukke de smukkeste buketter af studenternelliker, Det er den første sommerblomst, der blomstrer i køkkenhaven. Og dem skal man da have i en køkkenhave, sådan som det altid har været tradition for i køkkenhaver.

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.