Det er så let at forelske sig i en rose. For mig er det i hvert fald. Alle disse lag af kronblade…


TEKST & FOTO: SOFIA SUNDMARK
Det er så let at forelske sig i en rose. For mig er det i hvert fald. Alle disse lag af kronblade…

For os er det blevet en ekstra højtid på året, når roserne blomstrer. Vi har næsten kun roser, der ikke remonterer, så højtiden varer ikke længe, og det er måske det, som det hele handler om. Nogle uger med blomstrende overflod. Vi har valgt gammeldags buskroser og klatreroser. Der er egentlig ikke mange forskellige sorter i haven, men da de blomstrer i så rigelige mængder, er hele haven alligevel fuld af rosenduft.

Gammeldags roser er dem, der fandtes før 1867. Det siges at være det år, at den første tehybrid – ‘La France’ – blev introduceret. Ofte er de gammeldags roser nemme at dyrke og stiller ikke store krav til tilværelsen. Heldigvis ser de også ud til at kunne lide lerjord og en del tåler skygge. Specielt Albaroserne har været nemme at lykkes med. Jeg beskærer roserne let om foråret, og de takker ikke nej til lidt hestegødning.

Rosen ‘Alba Maxima’ er skyggetålende og en rigtig klassiker blandt kulturroserne. Blomsterne er smukke, og duften er god og tilpas kraftig.

Damaskrosen ‘Blue Damask’ er lige rigtblomstrende hvert år. Det er en skyggetålende rose med lillarosa blomster, som dufter rigtigt godt. Helt klart værd at dyrke.

Skulle jeg bare have én rose i haven, så ville det nok være klatrerosen ‘Rose Helenae’. Den er kraftigtvoksende og kan i visse tilfælde blive 10 meter høj. Den skal selvfølgelig have noget støtte at klatre op ad, men tåler at blive beskåret. Duften er stærk og sød som honning og gør mig faktisk rigtig beruset. På solrige dage fyldes hele busken af bier og humlebier. Et orkester, som er værd at lytte til.

‘Polstjärnan’ foran drivhuset er fin med sine enkle hvide blomster.

Centifoliarosen ‘Tour de Malakoff’ har store, hængende blomster. Blomsterne er purpurrøde, og de yderste kronblade skifter til grålilla. Grenene er slanke og skal derfor bindes op.

I de brostensbelagte firkanter lavede jeg lidt om for nogle år siden og satte duftpæoner. De passer sig selv uden at blive nusset for meget om. Om foråret lægger jeg lidt kompost, træaske og lidt kogødning omkring dem, men ikke alt for tæt på rødderne. Herefter behøver pæonerne ikke meget mere pasning. Pæonerne har fået selskab af den brunbladede vilde kørvel ‘Ravenswing’.

Nogle ekstra pilekviste endte som støtte til pæonerne. Selvfølgelig skulle jeg have gjort dem højere. Om foråret undervurderer man nemt højden og omkredsen på havens planter.

Den mørkerøde ‘Peter Brand’ er en favorit.

Der har været højsommervarme i over en måned nu. Det er så skønt, men i drivhuset og i køkkenhaven har jeg skullet vande hver eneste dag.

Det blev først sent på foråret, jeg fik sat zinkbaljerne ud i køkkenhaven, men nu vokser der salat, bladbede, kryddertagetes og bønner. I en af dem vokser der nogle selvsåede valmuer af sorten ‘Shirley Double’. Der er desværre ikke kommet mange planter ud af alle de frø, vi såede i bedene.

Jeg er ret vild med bregner. Ved lågen har jeg plantet strudsvinge, mest fordi de kilder alle på benene, når de går ind i haven.

Der blev udklækket fem kyllinger i foråret. De vokser hurtigt og er allerede nogle uger gamle. Nu kan man begynde at se forskel på høner og haner. En lille høne får lov at blive. Kyllingerne er af racen Sabelpoot eller fodbefjerede dværghøns i farven sølv/sort porcelæn.

Det lyder jo meget skønt, og det er lige præcis, hvad de er. Små, hårdføre og vældigt skønne, og de passer godt som havehøns.

 

 

 

Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.