I Sofias have er der masser af blomster. Men nu er det alt det grønne, vi skal se lidt nærmere på. Der er så mange former, nuancer og teksturer, at man næsten ikke behøver andet.


TEKST & FOTO:  SOFIA SUNDMARK

Efter to blændende forsommermåneder blev haven forvandlet til en jungle. Der er noget skønt og roligt med alt det grønne. Nu er det alle bladenes former, nuancer og teksturer, som spiller hovedrollen. Bregnernes fjerformede blade, funkiaen med sine bælgede blade, de lådne lammeører, de smalle og spidse blade hos iris og prydgræsser, lungeurten med alle dens prikker, skovmærkens små gulgrønne blade og krybende læbeløs med de mørkerøde blade. For ikke at tale om klatrevildvinen, stjernemagnoliaen og bjergskovranken. Variationerne virker uendelige, og jeg elsker virkelig blade! Æbletræet skaber et grønt tag over grusgangen på forsiden af huset, og bedene langs stien kantes af lave ligusterhække.

 

 

 

I drivhuset har vi lerkrukker af forskellig finhed. Da vi gerne vil have godt med siddeplads i drivhuset, har vi forsøgt at begrænse os lidt. Der er så meget dejligt at dyrke i et drivhus. I krukkerne er et oliventræ, et lille figentræ og et mindre citrontræ. Der vokser to store tomatplanter inde i drivhuset. De øvrige tomater har vi plantet udenfor i betonkrukker mod drivhusvæggen. Det har fungeret godt i år, fordi maj var rekordvarm. En stor skål med basilikum samt en del andre krydderurter skulle vi selvfølgelig have. På gulvet står en broget hyld og en lille allium, som passer fint i en krukke. En stor pryd-gulerod står for blomstringen, og i loftet har vinen fået fat. Så kunne jeg heller ikke undvære en kurv med klokkeranke. Sidste år blev den gigantisk.
Det er både smart og pænt at plante funkia i krukke. Ingen snegle kravler op i den store kobberbalje.
Ligusterplanterne rundt om siddepladsen er begyndt at vokse, men der langt igen, inden de kan kaldes hække. Jeg har bedt dem om at skynde sig at blive tætte. Formen rundt om siddepladsen vil blive mere tydelig med de klippede hække. Den runde form gentages i buskbomkugler, en formklippet spirea og i den pilebladede pære. Dens lodne, sølvgrå blade står i fin kontrast til ligusterens blanke og mørkegrønne. De har næsten samme form på bladene men er helt forskellige i tekstur og bladfarve. Et stort tårn med klatrevin må fungere som overstander i baggrunden.

 

Bladene hos storkenæb passer fint til den lille bregne, som selv har fundet sin plads.
Hønsehuset har fået en hue på af klatrevildvin, og en storbladet efeu klatrer på væggen.
De fem kyllinger vokser, og nogle af hønsemødrene er begyndt at levere æg til morgenmaden igen efter barselsorloven. Det varer lidt, inden jeg tør slippe de små ud i haven. De skal blive store nok til at kunne forsvare sig mod katte og drillende skader.
Du kan se meget mere fra Sofias have på hendes instagramprofil, der emmer af stemningsmættede billeder: @sofiasundmark.