I min sommerferie har jeg været på spændende havebesøg. I denne artikel vil jeg skrive om et helt særligt besøg i en have, hvor jeg fik så meget med hjem, at jeg har fået lyst til at justere på en del af mine kommende haveprojekter i Troensehaven. Det drejer sig især om plantevalg og dyrkningsmetoder.
TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN
Jeg besøgte Kærbakkens Permahave på Samsø, som er designet og anlagt af Birgit Rothmann. Hun har skrevet bogen ”Den spiselige permahave – med naturen som læremester”. Det er en meget oplysende og velbeskrevet bog om permakultur, som kun kan anbefales.
En permahave dyrkes på principperne om permakultur – en permanent kultur, der handler om at designe haven og dyrke jorden bæredygtigt og helhedsorienteret med fokus på omsorg for jorden (planter, dyr, insekter og mennesker) og ressourcerne (vand, jord og energi). Permakultur er globalt set opstået som en reaktion mod klimaforandringer, forurening, fordyrelse af energi og øget globalt pres på fødevareproduktionen.
Jeg fik under dette besøg virkelig øjnene op for, hvordan man bedre kan udnytte vandressourcerne, optimere komposterings- og gødningsproduktionen, og at man næsten kan spise sig gennem haven, når man vælger de ”rigtige” planter, der både smager fantastisk og samtidig indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler.
Ved hver plante har Birgit placeret et skilt, der beskriver anvendelsen af planten. Alle planterne har en helt særlig funktion som enten spiselig-, kvælstoffikserende- eller nytteplante, hvad angår bekæmpelse af skadedyr.
DEN SPISELIGE PERMAHAVE
Permakultur indeholder så mange emner, der er spændende at tage fat på, men i denne artikel har jeg valgt primært at skrive om de spiselige planter i haven.
Kærbakkens Permahave er på 2000 kvm. Birgit har valgt at plante cirka 400 forskellige spiselige planter, der kan vokse i vores tempererede klimabælte. Hun har valgt de planter, hun bedst kan lide. ”Vi skal lære at spise mange flere af de planter, vi har”, tilføjer hun. Birgit har i bogstaveligste forstand spist sig gennem Permahaven og har også under etableringen af haven opdaget nye planter, der kan spises. Det er for eksempel kamæleonsbusken, der tilhører kiwi-slægten, men kræver en hunplante af sortsnavn ”Anna” for at give kiwifrugter.
Jeg vil præsentere jer for et lille udvalg af planter, som jeg ikke vidste kan spises, men som i fremtiden ender på mit middagsbord. Bon appetit.
TRÆERNE
Birgit finder inspiration, når naturen springer i skov. Permahaven er lysningen i skoven med både træer, buske og underskov. Hun finder træer, som har frugter om vinteren, for der skal være noget i haven, der kan spises hele året rundt.
1. Duetræet får frugter, som smager af citron.
2. Hvid morbær er ikke så almindelig i Danmark, men den står her i haven, for bladene spises som salat. De er delikate og meget næringsrige, for de har rødder, der stikker meget dybt og henter næring helt dernede fra.
3. Ginkgo biloba er her selvfølgelig. Birgit nævner, at det er et livskraftigt træ, og det var det første træ, der sprang ud efter Hiroshima bomben. Man skal huske at spise af træets blade, det er livsforlængende, og så kan man holde sig stærk og sund.
1. Judastræet dyrkes mest, fordi det er et kvælstoffikserende træ. Men Birgit spiser i det tidlige forår de lilla blomster, som springer ud før løvet.
2. Blærenød danner nødder, som smager af pistacienødder og abernes skræk laver lækre frugter, men som er svære at få høstet, for de sidder højt oppe i de stikkende grene.
1. Jeg har fået et skæbnetræ i gave. Her i sommerferien har jeg siddet i skyggen under kronen af et skæbnetræ i en have hos gode venner, som var så søde at forære mig en aflægger. Skæbnetræet har så smuk en vækstform, og blomsterne dufter fantastisk, nærmest som duftjasmin. Jeg lærte i Permahaven, at både unge skud og blade kan koges og spises. De smager af en mellemting mellem bacon og peanutbutter.
2. Kyskhedstræ, som også kaldes ”Munkepeber” dufter aromatisk. Blade og frugt anvendes som krydderi og er en erstatning for peber. Krydderiet indgår som ingrediens i den legendariske marokkanske krydderiblanding ”Ras el hanout”.
BUSKENE
1. Sneklokketræ er en busk, den er køn og kan spises. Både blomster og frugter smager i retning af ærter eller agurk og anvendes i salater.
2. Fasanbusken får frugter, som modnes i løbet af oktober og november. De bliver brunlige og bløde og smager i retning af nougat. Der bliver konkurrence om frugterne, for både fugle og insekter elsker dem.
3. Kender du vinbrombær? I Permahaven slynger den sig op ad espalier og er både til pryd og nytte. Det er et orangefarvet brombær, som smager syrligt-sødt og dejligt og har de smukkeste blomsterklaser inden udspring. Jeg har fundet en plads til den i min bærhave.
Akebia (chokoladevin) sætter lilla frugter efter blomstring, som smager lidt af chokolade og vanille.
1. Jostabær ligner solbær til en forveksling, men er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Det er et sødere alternativ til solbær og smager himmelsk. Bærret kan bruges både til marmelader og saft.
2. Loganbær er endnu ikke så anvendt busk i haverne generelt – det er synd, for bærrene smager mega godt og er meget sunde.
3. Honningbær smager af marcipan, og den er fantastisk som slik sammen med bærrene fra bærmispel. Her i tørken har jeg høstet dem i Troensehaven, da de var skrumpet ind som rosiner. Dem bruger jeg nu som det skønneste drys på kager og i salater.
Dette var 1. del om Helles besøg i Kærbakkens Permahave – vi vender tilbage med mere om bla. stauder og urter.
Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.
Hej Helle
Det var et spændende besøg du har været på i Birgits have, men jeg er nu lidt skuffet over, at du ikke også kom og så min have, når nu du var på øen. Jeg har i øvrigt flere af de planter, du nævner, jeg går bare ikke op i, om de kan spises.
Vh
Lisbeth
Kære Lisbeth.
Jeg var på familieweekend, og dette besøg blev arrangeret sammen med min familie, som også ønskede at se permahaven. Så der var ikke meget tid til egen disposition. Jeg vil så gerne se din have, og jeg kommer bestemt til Samsø igen. Her vil jeg gå efter at besøge dig og din have. Jeg synes at det er så spændende med planter der kan spises, og som samtidig er smukke prydplanter i haven.
Med venlig hilsen Helle Troelsen
Kære Helle
Du skal være så velkommen. Ja det er da spændende med planter, der kan spises.
Hilsen Lisbeth
Jeg er ret fascineret af ideen om permahave. Jeg er allerede blevet inspireret af denne artikel (vi skal da have nogle af de spændende bær i vores bærhave, fx vinbrombær på espalier). Jeg glæder mig til næste artikel, og jeg ønsker mig Birgits bog!
Kh Nana
Kære Nana
Ja, det er så fascinerende med flotte planter som oven i købet kan spises og giver dejlige smagsoplevelser. God ide med vinbrombær på jeres espalier. Jeg så den forleden på en planteskole, så den er til at få fat i.
Med venlig hilsen
Helle Troelsen
Spændende læsning jeg har en blære nød, men det har givet frugter endnu er ikke så stor Har også en Fasan busk som jeg synes har så smukke blomster. Vidste ikke at de begge kunne spises. Det skal prøves i år.
Kære Dorthe
Det er bare med at prøve sig frem. Som nævnt i artiklen, så har jeg kun nævnt en brøkdel af alt det som kan spises. I Birgits bog nævnes mange andre spiselige planter. Det er også spændende at læse om dyrkningsmetoder og anlæg af permahave.
Med venlig hilsen
Helle Troelsen
Jeg har faktisk flere af de nævnte, men har nu ikke tænkt over at spise dem. Kamæleonbusk vidste jeg godtnok den i kivifamilien, men ikke at den kunne krydse med alm kivi. Akebeaen har nok sat frugt en sjælden gang, men den har aldrig virket moden. Jeg har drillet min mand med at vi skulle til at lave te af vores ginko, netop fordi den bruges i kinisisk medicin mod alderdom, fnis..
Jeg har en søster til jostabær, kaldet solstik, den er skøn til saft, smager som en mild solbær.
For resten, kirsebærkornel, den skulle osse give en fin marmelade, men jeg har aldrig "gidet" prøve for de små bær har næsten ingen kød og består næsten kun af sten, Er der nogen der ved hvordan det smager?
At anlægge en hel permahave er nok for omstændigt for mig, men mindre kan jo gøre det. Det er spændende at finde buske osv der er smukke og som giver spiselige tilskud i køkkenet. Jeg er spændt på den næste artikel, hvor mange planter jeg har men ikke har tænkt på som spiselig.
Hilsne Gunvor
Great article..I am looking so forward to your blogcomment and
I love your page on your post.. That is so pretty..
หนังออนไลน์
Over denne tekst: “1. Judastræet dyrkes mest, fordi det er et kvælstoffikserende træ. Men Birgit spiser i det tidlige forår de lilla blomster, som springer ud før løvet”
er der vist et billde af blærebælg. Bare så ingen tro, det er en blærenød-