I min sommerferie har jeg været på spændende havebesøg. I denne artikel vil jeg skrive om et helt særligt besøg i en have, hvor jeg fik så meget med hjem, at jeg har fået lyst til at justere på en del af mine kommende haveprojekter i Troensehaven. Det drejer sig især om plantevalg og dyrkningsmetoder.


TEKST & FOTO: HELLE TROELSEN, TROENSEHAVEN

Jeg besøgte Kærbakkens Permahave på Samsø, som er designet og anlagt af Birgit Rothmann. Hun har skrevet bogen ”Den spiselige permahave – med naturen som læremester”. Det er en meget oplysende og velbeskrevet bog om permakultur, som kun kan anbefales.

En permahave dyrkes på principperne om permakultur – en permanent kultur, der handler om at designe haven og dyrke jorden bæredygtigt og helhedsorienteret med fokus på omsorg for jorden (planter, dyr, insekter og mennesker) og ressourcerne (vand, jord og energi). Permakultur er globalt set opstået som en reaktion mod klimaforandringer, forurening, fordyrelse af energi og øget globalt pres på fødevareproduktionen.
Jeg fik under dette besøg virkelig øjnene op for, hvordan man bedre kan udnytte vandressourcerne, optimere komposterings- og gødningsproduktionen, og at man næsten kan spise sig gennem haven, når man vælger de ”rigtige” planter, der både smager fantastisk og samtidig indeholder mange vigtige vitaminer og mineraler.

Ved hver plante har Birgit placeret et skilt, der beskriver anvendelsen af planten. Alle planterne har en helt særlig funktion som enten spiselig-, kvælstoffikserende- eller nytteplante, hvad angår bekæmpelse af skadedyr.

DEN SPISELIGE PERMAHAVE
Permakultur indeholder så mange emner, der er spændende at tage fat på, men i denne artikel har jeg valgt primært at skrive om de spiselige planter i haven.

Kærbakkens Permahave er på 2000 kvm. Birgit har valgt at plante cirka 400 forskellige spiselige planter, der kan vokse i vores tempererede klimabælte. Hun har valgt de planter, hun bedst kan lide. ”Vi skal lære at spise mange flere af de planter, vi har”, tilføjer hun. Birgit har i bogstaveligste forstand spist sig gennem Permahaven og har også under etableringen af haven opdaget nye planter, der kan spises. Det er for eksempel kamæleonsbusken, der tilhører kiwi-slægten, men kræver en hunplante af sortsnavn ”Anna” for at give kiwifrugter.

Jeg vil præsentere jer for et lille udvalg af planter, som jeg ikke vidste kan spises, men som i fremtiden ender på mit middagsbord. Bon appetit.

TRÆERNE
Birgit finder inspiration, når naturen springer i skov. Permahaven er lysningen i skoven med både træer, buske og underskov. Hun finder træer, som har frugter om vinteren, for der skal være noget i haven, der kan spises hele året rundt.

1. Duetræet får frugter, som smager af citron.

2. Hvid morbær er ikke så almindelig i Danmark, men den står her i haven, for bladene spises som salat. De er delikate og meget næringsrige, for de har rødder, der stikker meget dybt og henter næring helt dernede fra.

3. Ginkgo biloba er her selvfølgelig. Birgit nævner, at det er et livskraftigt træ, og det var det første træ, der sprang ud efter Hiroshima bomben. Man skal huske at spise af træets blade, det er livsforlængende, og så kan man holde sig stærk og sund.

1. Judastræet dyrkes mest, fordi det er et kvælstoffikserende træ. Men Birgit spiser i det tidlige forår de lilla blomster, som springer ud før løvet.

2. Blærenød danner nødder, som smager af pistacienødder og abernes skræk laver lækre frugter, men som er svære at få høstet, for de sidder højt oppe i de stikkende grene.

1. Jeg har fået et skæbnetræ i gave. Her i sommerferien har jeg siddet i skyggen under kronen af et skæbnetræ i en have hos gode venner, som var så søde at forære mig en aflægger. Skæbnetræet har så smuk en vækstform, og blomsterne dufter fantastisk, nærmest som duftjasmin. Jeg lærte i Permahaven, at både unge skud og blade kan koges og spises. De smager af en mellemting mellem bacon og peanutbutter.

2. Kyskhedstræ, som også kaldes ”Munkepeber” dufter aromatisk. Blade og frugt anvendes som krydderi og er en erstatning for peber. Krydderiet indgår som ingrediens i den legendariske marokkanske krydderiblanding ”Ras el hanout”.

BUSKENE

1. Sneklokketræ er en busk, den er køn og kan spises. Både blomster og frugter smager i retning af ærter eller agurk og anvendes i salater.

2. Fasanbusken får frugter, som modnes i løbet af oktober og november. De bliver brunlige og bløde og smager i retning af nougat. Der bliver konkurrence om frugterne, for både fugle og insekter elsker dem.

3. Kender du vinbrombær? I Permahaven slynger den sig op ad espalier og er både til pryd og nytte. Det er et orangefarvet brombær, som smager syrligt-sødt og dejligt og har de smukkeste blomsterklaser inden udspring. Jeg har fundet en plads til den i min bærhave.

Akebia (chokoladevin) sætter lilla frugter efter blomstring, som smager lidt af chokolade og vanille.

1. Jostabær ligner solbær til en forveksling, men er en krydsning mellem solbær og stikkelsbær. Det er et sødere alternativ til solbær og smager himmelsk. Bærret kan bruges både til marmelader og saft.

2. Loganbær er endnu ikke så anvendt busk i haverne generelt – det er synd, for bærrene smager mega godt og er meget sunde.

3. Honningbær smager af marcipan, og den er fantastisk som slik sammen med bærrene fra bærmispel. Her i tørken har jeg høstet dem i Troensehaven, da de var skrumpet ind som rosiner. Dem bruger jeg nu som det skønneste drys på kager og i salater.

Dette var 1. del om Helles besøg i Kærbakkens Permahave – vi vender tilbage med mere om bla. stauder og urter.

Vil du gerne vide mere om Helle, kan du finde hendes hjemmeside lige her: www.troensehaven.dk. Klik endelig også ind på hendes instagram-profil, hvor du kan se mere fra hendes fantastiske have, eller læs mere om alt det, hun brænder for omkring haven, på hendes facebook-profil.