EN HELT SPECIEL PERMAHAVE PÅ SAMSØ – 2. DEL

1. Sankthansurt kan sørme også spises. De kødfulde blade smager skønt, lidt syrligt og lidt salt.

2. Dagliljernes kronblade kan spises. De smager fantastisk. Jeg har guffet flere blomster i mig i min egen have, og jeg har erfaret, at de alle sammen smager sødt og godt uanset farve på blomsten.

4. Jeg troede, at man kun kunne spise de friske blade på hosta. Men blomsterne smager forrygende og sødt. Jeg har længe klippet blomsterstanden af mine hostaplanter af æstetiske grunde og smidt dem på komposten. Fremover vil jeg bevare dem og bruge dem som mad i stedet.

Vidste du, at slangehoved, som både er en staude til haven, og som vokser vildt i naturen, kan spises. Blomsterne er delikate, og kan bruges som pynt på kager. Dem må jeg have flere af i Troensehaven.

URTERNE
Tæt på huset er der bygget en urtespiral af gummidæk, som er stablet, og hvori der er plantet urter. Det er bæredygtigt i forhold til vanding. Her vokser de traditionelle krydderurter: timian, rosmarin, salvie, peberrod, løvstikke og purløg, men også de specielle slags.

1. Her vokser olivenurt, som smager fantastisk af olivenolie.

Der er Sød Tea Wine, som også kaldes evighedsplante. Den bruges i te, hvis man enten ønsker at tabe sig eller tage på, for den har en virkning på regulering af vægt. Den sammenlignes også med ginseng og siges at kunne forlænge livet, hvis man spiser af den regelmæssigt.

Birgit har en viden om planter og en hukommelse som en elefant. Måske er det, fordi hun har spist Gotu-kola. Elefanter elsker at spise denne urt, og man tror derfor, at det er derfra, at elefanter har fået deres gode hukommelse.

2. Sichuanpeber er Birgits yndling, for den er fantastisk i madlavningen. Der kæles gevaldigt for den, så den fodres med tang, hestemøg og kaffegrums, så den vokser sig kæmpestor.

I permahaven må humle gerne vokse vildt og brede sig, for skuddene er skønne at spise friske i foråret, hvor de skyder livligt.

1. Cola malurt holder utøj væk med sin stærke duft, men den er god at putte i drikkevandet, da urten får vandet til at smage svagt af cola – et hit blandt børn. Cola malurten har grålige blade, og jeg lærte, at især planter med grå blade er virksomme til at holde skadedyr på afstand.

2. Nogle myntesorter har grålige blade – blandt andet æblemynten, ligesom rosmarin, salvie osv., og er derfor nyttige at plante mellem vækster, der let angribes af skadedyr.

1. Babington porreløg er flerårig, og man spiser både porrestænglen og yngleløgene. Man formerer dem ved at strø yngleløgene ud på jorden, hvor de så kommer op hist og pist. Ret dekorative er de også.

2. I Troensehaven dyrker jeg primært den purpurfarvede kvan, som en smuk plante i staudebedene. Jeg blev i permahaven mindet om, at den er spiselig. Blade, unge skud og stilkene smager aromatisk rå i salater eller dampede som grøntsager. Frøene kan bruges i bagværk, og rødderne kan koges og spises som rodfrugter. Jeg har det stadig til gode at spise mine, og hvis de smager, så sættes der en storproduktion i gang.

SPISELIGT UKRUDT, SOM DYRKES I PERMAHAVEN

1. Korsknap er en ukrudtsplante i Permahaven, men som også breder sig villigt i Troensehaven. Jeg lærte, at den er skøn at brygge te på, så nu ryger den i køkkenet i stedet for på komposten.

2. Stolt Henriks gåsefod er en anden ukrudtsplante, hvor både stilk og blade kan bruges som spinat. Hvis de steges sammen med løg, er det dejligt i en pastaret. Om foråret bruger Birgit de nye skud som asparges.

3. Kulsukker er en meget nyttig plante. Nogle kalder den for ukrudt, men jeg dyrker den i Troensehaven som prydplante. Jeg vidste ikke, at både de unge blade og blomster kan spises i salter, og at man kan brygge en kaffelignende drik på rødderne. Og så er det en fantastisk bi-plante.

BÅDE TIL NYTTE OG PYNT

1. Der er også tænkt på planter, der ikke nødvendigvis kan spises, men som gør nytte på anden vis. Det er for eksempel kvælstoffikserende planter såsom sølvblad og bælgplanter, eksempelvis ærtetræet, blåregn, el og tretorn. Robinia er også kvælstoffikserende, men blomsterne er også spiselige og anvendes som hyldeblomster.

2+3. En permahave må også gerne være smuk, og det er Birgits have. Her er plantet smukke træer, roser og blomster mellem alt det nyttige. Her er placeret små skulpturer til at danne stemning i haven, og de indiske løbeænder både hygger og hjælper Birgit med at holde sneglebestanden nede. Her er vand i haven, hyggelige hegn og espalier og romantiske borde og bænke.

NÆRING TIL PLANTERNE
Der dyrkes tæt og intensivt i permahaven, og det kræver meget næring til planterne. Ud over at have kvælstoffikserende buske og træer spredt rundt i haven dynger Birgit tang, hestemøg, hønselort og planteaffald i bedene og holder det ved lige hen over hele vækstsæsonen.

1. Hun har flere steder såkaldte ormegårde, som er rør, der fyldes med kompost.
Der er fyldt med orm i jorden omkring ormegårdene. De trækker komposten ud af røret og graver gange nedenunder og trækker næring rundt i et pænt stort areal omkring ormegården. Selv om vinteren er der liv i ormegårdene.

2. Det er trangt med pladsen i Permahaven, men her dyrkes også kartofler. Jeg lærte, at de kan stå det samme sted år efter år, hvis man planter kartoflerne i tang, som indeholder meget næring.

Under tangen er der lagt et lag pap, der holder kartoflerne adskilt fra nematoderne i jorden. Pap holder på fugten og nedbrydes langsomt. Året efter lægges et nyt lag pap med tang ovenpå, det er jo smart. Jeg skal næste år etablere et permanent pap-tang-kartoffelbed bagerst i Troensehaven – lige ved siden af jordbærrene. Så kan de to afgrøder bytte plads hvert tredje år

INSEKTERNE M.M.
Haven summer af liv, for her har insekterne slået sig ned. Der er nemlig masser af planter, der giver føde til insekterne. Der er tænkt på alt i denne have. Birgit nævner, at der i naturen på Samsø er fundet den truede guldbuksebi, som bor, hvor der naturligt vokser blåhat. Og selvfølgelig skal Birgit have sådan en plante i sin permahave,  ”for det kan jo være, at guldbuksebien så finder vej herind. Det er med at bevare de vilde bier, så honningbierne ikke får udkonkurreret dem,” siger hun.
Hun har bemærket, at bierne er helt vilde med blomsterne på ægte kastanje. Dem har hun to forskellige sorter af, for det giver et større udbytte. Sorten ‘Marigoule’ er bedst til at sætte nødder, der når at modne.

Ved insekthotellet bagerst i haven er plantet et hasselnøddehegn. Og naturligvis skal der tilføres lidt ekstra krydderi til dette sted. Birgit har derfor podet nøddebuskene med mycelium fra hvide og sorte trøfler, der kan høstes fra maj til august. Hun sørger for, at der er pænt og ryddeligt under træerne, for så kan hun se, når trøflerne er der.

De danner små forhøjninger i jorden, og nedenunder er trøflen. Det ville ellers være nemmere, hvis Birgits hund kunne spore dem, men en trøffelhund skal præges fra fødslen, hvor trøfler smøres på morens patter, så hvalpene vænner sig til smagen og duften.

BØRNENE I HAVEN – EN VIGTIG LÆRING OM NATUREN
Birgit øser af sin viden både gennem bøger, foredrag og rundvisning i permahaven. Men hun gør også meget for at præge den kommende generation til at tænke holistisk og bæredygtigt om vores natur. Midt i haven har hun etableret en alternativ legeplads, hvor børnene får lov at høste, eksperimentere og opdage nye sider fra naturens spisekammer. ”Børnene lærer om urterne, og hvad de kan bruges til. Her får de lov til at slå sig løs og undersøge.” Hvilken legeplads…..

Det kan varmt anbefales at lægge turen forbi Kærbakkens Permahave, og tag endelig børnene med!