Tag med på besøg i en privat have i udkanten af Amsterdam tegnet af tegnestuen Veltkamp. En have med parasoltræer, forskudte niveauer og formklippede træer.


TEKST & FOTO: MARTIN, VELTKAMP, MARTIN VELTKAMP TUINEN

I dag skal du med ind i denne have, der ligger ved en villa i udkanten af Amsterdam.

 

Ejerne af haven ønskede sig først og fremmest masser af plads til oldtimere, som er deres hobby.

 

 

 

Desuden ønskede de sig områder til opbevaring af træ til ildstederne. Men helt overordnet var ønsket en have med symmetri og en have fyldt med atmosfære i en skovinspireret stemning. Struktur var også et af ønskerne. Og så skulle der være gode adgangsveje rundt i haven og rundt om huset.

 

Stilen skulle generelt være båret af minimalisme – ikke fornemt, men elegant – hvilket er det bærende for de valgte løsninger i haven.

 

Haven er opbygget ved brug af forskellige vandrette niveauer. Det øverste niveau ligger tæt på køkkenet.

Her er placeret en stor terrasse, som skal anvendes til spiseplads, og hvorfra aftensolen kan nydes. Terrassen er blandt andet forsynet med store kvadratiske træ-kummer med store oliventræer.

Mellem terrassen og den grønne del af haven er der indskudt et nyt og lidt lavere niveau, hvor man kan sidde i skyggen under parasolformede Platanus x acerifolia, eller hvor man kan sidde lidt i fred væk fra huset.

 

To stier på hver side af den store græsplæne fører til den skjulte swimmingpool og pool-huset, der ligger i den modsatte ende af haven.

 

 

 

I de brede stier er der plantet træer direkte i gruset.

Belægningerne i haven består af store betonfliser på 100 x100 cm samt skærver.

Haven er let at overskue. Den har masser af plads til arrangementer på terrassen eller på den store plæne. Og samtidig er der hyggelige kroge, hvor man kan sætte sig i fred og ro og bare slappe af.

 



Du kan se meget mere om tegnestuen ‘Martin Veltkamp Tuinen på hjemmesiden www.martinveltkamp.nl. Du kan også finde tegnestuen på Instagram: @tuinarchitectVi har tidligere bragt en reportage fra en byhave, tegnet af tegnestuen. Den kan du finde lige her.