Vi skal ikke mange år tilbage, før det var ganske normalt med træer langs vejene i mange byer i Danmark. De fleste landsbyer havde ofte ganske store træer stående på grænsen mellem den private grund og en fælles vej. Men så kom bilerne, fortovene og kloakerne, og med dem forsvandt mange af træerne. Men de findes endnu, og nu besøger vi en særlig fin allé, nemlig lindealléen i Møgeltønder.


TEKST & FOTO:  HENRIK

Hvis ikke du selv har været i Møgeltønder og set den smukke allé med egne øjne, så kender du den måske fra et kongeligt bryllup i TV og de kulørte blade. Byen og gaden kom nemlig i rampelyset, da prins Joachim flyttede ind på slottet Schackenborg, som ligger for enden af Slotsgaden, som vejen hedder. Gaden er da også en af landet mest fotogene, og det skyldes ikke mindst rækkerne af kultiverede lindetræer. Husene langs vejen er næsten alle fra 1700-tallet og er ualmindeligt godt bevarede. De fleste er da også fredede, og hele gaden er i sig selv et bevaringsværdigt kulturmiljø. Det vil sige, at både bygninger, belægninger og træerne skal ses som et hele, som skal bevares, som det ser ud i dag.

Når man ser ned ad sådan en gade, så kunne man godt tænkte sig, at træer blev en naturlig del af vores gader og veje igen. Men det er hårde odds for et træ at skulle klare sig langs en moderne vej, selv hvis der er lavet plads til dem i vejprofilet. Tit ser den slags træer ret sølle ud, og det skyldes de betingelser, de har at leve under. Bygningerne omkring kan være flere etager høje og lægge gaden i skygge meget af dagen. Asfalt og betonfliser gør det nærmest umuligt for regnvandet at nå træets rødder, og når det gør, tager det masser af salt med sig fra vores is- og snebekæmpelse. For slet ikke at tale om, hvad udstødningsgasser, hærværk og påkørsler kan gøre ved et træ.

Brostensbelægningen er i sig selv fartdæmpende og er lagt så snedigt, at der er et “kørespor” i midten af vejen med større, glattere og mere tæt belægning, som er en smule mere behagelig at køre på end den mere ujævne i siderne af vejen.

En allé er rigtig god til at binde et gaderum sammen og gøre udtrykket roligt og harmonisk. Først når man går langs vejen, opdager man, hvor forskellige husene er, og at husrækken indimellem brydes af åbne kig ind til skønne haver.

Det giver unægteligt en masse kvaliteter til et gaderum med vejtræer. Specielt når husene ligger helt ud til fortovet som her. De danner en lille beskyttet zone foran husene, som gør, at man indtager fortovet med krukker, bænke og nips, og arealet foran husene bliver til en slags offentlig forhave. Der kan endda klemmes lidt udeservering ind til de sultne og tørstige turister.

Fortovet er belagt med piksten og udformet, så der er en vandrende, hvor regnvandet vil samle sig og løbe væk. På billeder herover ses den sønderjyske tradition med, at taget på de stråtækte huse er afskåret vandret, så udhænget (og dermed dryppet fra taget) kommer så langt væk fra facaden som muligt. Vandet fra husene med tegltag ledes også direkte ud på fortovet. Så der er normalt rigeligt med vand til træerne her.

Normalt vil man ikke lægge belægning så tæt op ad et træs stamme, men dels har det en størrelse, så rodnettet er godt udviklet, og dels er sådan en belægning ret åben, så vandet kan sive ned mellem stenene.

Man flager en del her i det sønderjyske område, og det er ikke usædvanligt at se disse standere, som er monteret direkte på facaden. En fin måde at få plads til en flagstang i et gaderum, og det er rigtig hyggeligt med flagene langs husene, hvor alle kan have glæde af dem, i stedet for at placere dem omme i en baghave.

Lindetræer skal beskæres jævnligt for at holde formen, og de skyder gerne fra både roden og stammen. Det kræver en fast årlig soignering at fastholde udtrykket.

Den østlige del af alléen er blevet tilplantet med unge træer, som stadig bliver støttet. Det varer ikke mange år, inden de har indhentet deres artsfæller længere nede af gaden. Således bliver det løbende sikret, at lindealléen i Slotsgaden i Møgeltønder kan nydes mange år frem i tiden.