Vi besøger i dag Universitetsparken i Aarhus i anledning af, at den og resten af universitetet fylder 90 år. Parken, eller rettere planen for hele universitetsområdet blev tegnet af en af Danmarks største havearkitekter, C. Th. Sørensen. Meget er sket siden det første spadestik, og det er måske det, der er det mest fantastiske ved denne park: at den har kunnet udvikles og udbygges gennem 90 år og stadig have den oprindelige vision intakt.
TEKST & FOTO: HENRIK
Man kunne måske forvente en samling af forskellige træsorter i sådan en park, Men det skulle være enkelt og stramt i den modernistiske ånd, så derfor faldt valget på egetræer. Og næsten kun egetræer. Det ville måske være mere dansk med bøgetræer, men efter sigende blev det egetræer af økonomiske årsager, da de kræver mindre pleje.
Træerne er sået på stedet – det siger historien i hvert fald – og det er jo ret usædvanligt i et parkanlæg at vælge sådan en langsommelig metode. Igen var det for at spare. De små plantede træer havde svært ved at overleve, men agern kostede jo ikke meget.
Egene er fordelt i mindre lunde og spredt ud over skråningerne som solitære træer. Det er tankevækkende, at det først er nu, så mange år senere, at det eftertragtede udtryk er opnået – med store skyggefulde træer.
Hele området er grønt og frodigt på trods af, at der ikke er blomster, men kun grønt. Det skyldes ikke mindst, at flere facader er bevokset med vin og klatrehortensia. Det er ret forunderligt, at de kan strække sig i fem-seks etagers højde. Herover ses en af længerne med kollegieværelser, hvor mange nye studerende netop er rykket ind i det nye studieår.
Altanerne er et gennemgående designelement, og de giver mulighed for, at området kan beskues fra højden.
Aulaen er udsmykket med et kæmpe solur. De klatrende vækster er et flot match til de gule sten, som nok havde været ret kedelige uden det grønne.
Landskabet var kuperet i forvejen, men blev manipuleret, så bakkerne faldt i dramatiske skråninger. I baggrunden ses Statsbibliotekets bogtårn – et magasin til bøger og derfor uden vinduer.
Nedenfor ses brønden, hvor en kilde løber ud. Man kunne tro, at det er den, der forsyner søerne med vand, men som resten af parken er også vandløbet kunstigt skabt.
Amfiteatret er en af de senere tilføjelser, men er tilpasset fint ind i landskabet. Det tilskrives også C. Th. Sørensen, selv om tegnestuen C. F. Møller på dette tidspunkt havde overtaget ansvaret for planlægningen af området – og har det den dag i dag.
Her er fredfyldt på sådan en sommerdag. Men parken bruges flittigt, og i begyndelsen af maj er den skueplads for den berømte og berygtede regatta med tømmerflåder på søen og op til 30.000 studerende og andet godtfolk henslængt med øl på græsset. Det skal en universitetspark nemlig også kunne rumme!
Dejligt med en rundvisning og baggrundsviden for en smuk,grøn park i Aarhus.På trods af,at jeg er født i Aarhus og har boet der i perioder gennem livet,har jeg aldrig været der.Jeg er selvfølgelig kommet forbi og på afstand glædet mig over den frodighed,som jo også strækker sig højt til vejrs på bygningerne.Om efteråret må det grønne på husmurene ændre farve og blive flammende rødt!
Du må helt sikkert kigge forbi næste gang de er i din hjemby. Det kan sagtens være i vinterperioden, hvor vinen ganske rigtigt er helt rødglødende
Det er sådan et dejligt sted. Jeg går ofte tur med min datters hund der.
Så hyggelig og afslappet stemning der 🙂
Et helt unik og sammenhængende campus, Det bedste danske vi har at byde på. Dansk, ikke en kopi af andre landes romantik, eller græsk tempelbyggeri. Vores eget, kun vores. Et at verdens smukkeste campus. Jeg er så glad for at have gennemført min uddannelse i de gule bygninger og grønne hjerte.
Tak for dit indlæg om AU
Henrik den anden
Selv tak Henrik! HVis man skulle vælge uddannelsessted ud fra omgivelserne alene, så ville jeg helt klart også have valgt at bruge mine studieår på dette sted 🙂
Henrik den første